Dynamo nr. 61. Mere biobrændstof af samme mængde niomasse.

Mere biobrændstof af samme mængde biomasse

torsdag 09 jul 20
|
af Lotte Krull, Jesper Spangsmark

Kontakt

Peter Vang Hendriksen
Professor, Sektionsleder
DTU Energi
46 77 57 25

Artiklen har været bragt i DTU's magasin Dynamo nr. 61, juni 2020.

Læs flere artikler i temaet 'Veje til fossilfrie flydende brændstoffer'.

Det er muligt at fremstille meget mere biobrændstof af samme mængde biomasse ved at kombinere elektrolyse med biomasseforgasning.

I projektet Synfuel er forskerne lykkedes med at kombinere to kendte teknologier, så der kan produceres mere biobrændstof af samme mængde biomasse. I projektet, der var ledet af DTU, er det kombinationen af termisk forgasning af biomasse og elektrolyse, der bliver udnyttet til fremstilling af biobrændstof.

Til elektrolysen anvendes en keramisk elektrolysecelle (solid oxide electrolysis cell, SOEC), som DTU har udviklet i samarbejde med Haldor Topsøe. I en SOEC bruges elektricitet fra f.eks. vindmøller til at spalte vand i dets to bestanddele, ilt og brint. Ilten kan udnyttes i en termisk forgasningsproces, hvor biomasse som f.eks. halm nedbrydes gennem kraftig opvarmning. Herved dannes syntesegas; en blanding af primært brint, kuldioxid og kulmonooxid. Gasblandingen kan bruges til fremstilling af metanol, når man tilsætter den brint, som blev fremstillet ved elektrolysen. Metanol kan anvendes direkte som brændstof eller opgraderes katalytisk til mere velkendte brændstoffer, som anvendes på skibe og fly.

Kombinerer to teknologier

”I Synfuel har vi forbedret de to i teknologier på flere områder, og vi har demonstrereret, at vi kan opnå højere udnyttelsesgrader ved at kombinere de to teknologier, end når de kører enkeltstående. Vi får meget mere biobrændstof ud af biomasseressourcerne og kan samtidig nyttigøre ’overskydende’ strøm fra f.eks. vindmøller til tung transport,” siger Peter Vang Hendriksen, professor ved DTU Energi og projektleder af Synfuel.

Synfuelprojektet, der var støttet af Innovationsfonden, strakte sig fra 2015 til 2019. I projektet deltog ud over DTU desuden Haldor Topsøe, Ørsted, Energinet.dk, MIT, Aalborg Universitet, Chalmers University of Technology, INSA Lyon, TU Berlin Chinese Academy of Sciences m.fl.