Studerende 3D-betonprinter vægge

torsdag 08 apr 21
|
af Line Reeh

Kontakt

Pia Holm Søeborg
Laboratorieleder
DTU Engineering Technology
21 94 36 00
”I dag er der meget fokus på hastigheden, men vi mener også, at der er et stort, og endnu ikke udforsket, potentiale for at lave 3d-printede bygninger mere energi-effektive”.

Lars Fogh, Rasmus Green og Adrian Brun, hhv. fra kandidatuddannelsen i Byggeteknologi ved DTU Byg og fra KADK, Arkitektskolen, har været i aktion med vores COBOD 3D-betonprinter i Design Build Lab hos DTU Engineering Technology.

 

De deltager i en konkurrencen, 3D Printing Housing Hack, afholdt af LaFargeHolcim, som går ud på at opfinde innovative løsninger, der kan udvikle 3d-print af beton.

 

Rasmus Green, studerende ved DTU, fortæller:

”Vi arbejder med en ydervæg, der kombinerer flere funktioner i én væg. Ydervæggen har ingen kuldebroer - noget der normalt er er udfordring med 3d-print. Den er isoleret med det bæredygtige materiale mycelium, som, ud over isolerende egenskaber, også har konstruktionsmæssige egenskaber. Derudover er der i væggen integreret ventilationskanaler.”

 

"At få lov at arbejde sammen med gutterne fra DesignBuildLab var en fantastisk oplevelse!"

 

”Printningen gik over alt forventning og bare det at alle vores print ikke væltede er en succes. Det er første gang vi ser vores koncept "komme til live". At kunne se og føle udtrykket i 3d-printet beton giver meget til det videre arbejde. Printprocessen gav desuden meget bedre føling med, hvad der er muligt at udføre og hvilke udfordringer der er ved det”.

 

Man laver elementer i 3D-printet beton ved at printe elementet i en additiv proces, hvor lag på lag af beton sprøjtes på i pølser, som presses sammen. Dermed mindsker man ressourcespild, blandt andet fordi man kan printe konstruktioner med hulrum. Samtidig betyder det, at man kan skræddersy faconen frit med rundinger og individuelle former, hvilket giver helt nye arkitektoniske muligheder

 

DTU’s 3D-betonprinter er en 2. generations-konstruktionsprinter (BOD2) fra det danske firma COBOD. Gantry-printeren kan printe på et areal på ca. 12 x 9,5 m, og 3,5 m i højden. Hastigheden er op til 30 m/min. Lagtykkelsen er 10-40 mm mm med en bredde på 40-120 mm.

Se flere billeder fra de studerendes arbejde med 3d-betonprinteren i LikedIn-opslag

Læs mere om mulighederne for at få adgang til Design Build Lab og bruge grej og udstyr som studerende og som virksomhed

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere