Foto: Colourbox

Flere letbaner er en god idé

onsdag 03 apr 13
|

I en ny rapport peger DTU Transport på letbaner og superbusser som løsning på københavnske trængselsproblemer.

København kan få et helt netværk af letbaner til samme pris som en enkelt metrolinie. Det er en af konklusionerne i en analyse, som tre forskere fra DTU Transport har lavet for Region Hovedstaden.

Letbanen er en slags moderne sporvogn, der kan køre både i sit eget togspor og på skinner lagt ned i vejbanen. Det gør, at letbaner kan anlægges langt billigere end både metro og S-tog. Derfor er letbaner en del af løsningen i begge de forslag, som DTU-analysen kommer med.

Find hele analysen hos DTU Transport her.

loesning1web.jpg
Forslag 1 er en kombination af letbaner og BRT (Bus Rapid Transit). BRT er såkaldt højklassede busser, der har egen vognbane og færre stop end almindelige busser.

loesning2web.jpg
Forslag 2 er en ren letbaneløsning, der flere steder kan køre på det eksisterende vejnet.

Relaterede Videoer