147 mio. kr. til forskning i sundhed, fødevarer og velfærd

mandag 16 dec 13

Det Strategiske Forskningsråd bevilliger i dag 147 mio. til forskning i fødevarer, velfærd og sundhed. Bevillingerne bliver givet til ni projekter, hvoraf DTU deltager i seks, der samlet modtager over 94 mio. kr.  

De seks projekter er:

StrucSat How food structure affects satiety
Bevilling: 17.423.964 kr.

Strukturen af fødevarer har væsentlig betydning for, hvordan fordøjelsen sker, for følelsen af mæthed og for optagelsen af energi. Det er dog stadig uklart, præcist hvorledes det foregår. Projektet StrucSat har derfor til formål at gøre udviklingen af fødevarer og ingredienser mere målrettet mod en øget effekt på energioptag og følelsen af mæthed hos forbrugeren. Der vil blive udviklet en række fødevaremodeller, fremstillet ud fra de samme bestanddele og med det samme energiindhold. Ved hjælp af forskelle i fremstillingsprocessen vil der kunne udvikles fødevarer med meget stor variation i struktur og konsistens. Det giver mulighed for at undersøge, hvordan struktur og konsistens helt præcist påvirker fordøjelsen.
Projektet vil give producenter af fødevarer og ingredienser helt nye redskaber til at kunne optimere sammensætning og fremstilling af fødevarer i forhold til mæthed. Forbrugerne kan derved få adgang til velsmagende produkter med dokumenteret virkning på mæthed og energioptag. Disse produkter vil således være målrettet mod forbrugere, der ønsker at have større kontrol over deres vægt, og kan derved bidrage i kampen mod overvægt.

Partnere:
DTU Systembiologi
DTU Nanotech
Københavns Universitet, Institut for Human ernæring
Københavns Universitet, Biologisk institut
National Institute of nutrition and seafood research, Norway
Institute of food research, UK

Bevillingshaver:
Professor Richard Holstein Ipsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Design, gram scale enzymatic synthesis and functionality of human milk oligosaccharides (OliGram)
Bevilling: 11.824.503 kr.

Modermælk fra mennesker indeholder humane mælke‐oligosakkarider (HMO), som i ernæringsforsøg viser sundhedsfremmende effekter, som præbiotisk aktivitet, anti‐adhæsivitet af patogene bakterier og stimulering af hjerneudvikling hos nyfødte. De fleste fysiologiske tests er udført med modermælk, som indeholder blandinger af oligosakkarider ‐ ofte mellem 23 og 130 forskellige HMO pr. individ. Derfor har det kun i få tilfælde været muligt at dokumentere effekterne af individuelle, rene oligosakkarider. Oprensning af specifikke oligosakkarider fra mælk er ikke muligt, idet human modermælk varierer i indhold og diversitet af HMO. For at kunne dokumentere sundhedsfremmende effekter af individuelle, rene oligosakkarider er der derfor behov for at udvikle nye processer til fremstilling af HMO i gram skala.
Projekt sigter mod at udvikle nye enzymatiske processer baseret på varmestabile glycosyl hydrolaser. Sådanne enzymer tillader fremstilling af HMO ved høj temperatur, hvilket fremmer hygiejnen og øger reaktionshastigheden og opløseligheden af reaktanterne. Enzymernes stabilitet og evne til syntese af HMO vil blive undersøgt, og udvalgte enzymer med stort potentiale vil blive fremstillet i storskala og anvendt i processer til fremstilling af HMO i gram skala. På længere sigt vil en sådan proces muliggøre fysiologiske ernæringsforsøg og industriel fremstilling af HMO til modermælkserstatninger, specielle ernæringsprodukter og medicinske behandlinger.

Partnere:
DTU Systembiologi
Aalborg Universitet, Institut for kemi og bioteknologi
Arla Foods ingredients
Seoul National University, Korea

Bevillingshaver:
Lektor Peter Stougaard, Institut for plante‐og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Novel approach to protein recovery from unutilized slaughterhouse waste through microbial conversion (Keratin2Protein)
Bevilling: 13.253.043 kr.

I naturen varetages biologiske processer af forskellige grupper af mikroorganismer i fællesskab, hvilket er resultatet af milliarder af års evolution. I modsætning hertil domineres bioteknologisk produktion af paradigmet: et gen - et protein - et produkt. Dette projekt skal belyse, hvordan mikrobielle konsortier kan anvendes som bioteknologisk værktøj. Ved brug af avancerede teknikker er det nu muligt at studere, hvordan mikroorganismer i konsortier samarbejder. Denne viden udnyttes i dette projekt til at finde nye måder, hvorpå affald kan genanvendes på bæredygtig vis. Svært nedbrydeligt slagteriaffald som hår og klove kan omdannes til foder til bl.a. fisk med højt proteinindhold eller til andre højværdiprodukter. På globalt plan vurderes dette marked alene til en værdi af mere end to milliarder kr. Studier af omdannelsen af disse affaldsprodukter vil tjene som pilotprojekt, hvorfra opnåede resultater kan bruges til udvikling af mikrobielle konsortier med stort anvendelsespotentiale indenfor en lang række processer, der involverer fødevarer, affaldshåndtering og grøn energi. Således kan et bekosteligt affaldsproblem vendes til en profitabel produktion og dermed gøre fødevareproduktion mere konkurrencedygtig, bæredygtig og miljøvenlig.

Partnere:
DTU Systembiologi
DTU Kemiteknik
Københavns Universitet, Institut for fødevare‐ og ressourceøkonomi
Aalborg Universitet, Institut for Bioteknologi og kemi
Nanyang Technological University - Singapore Centre on Environmental Life Sciences Engineering
Ghent University, faculty og bioscience engineering,
Teknologisk Institut - DMRI - center for råvarekvalitet
Dansih Crown
Daka Demanrk A/S
BioMar A/S

Bevillingshaver:
Professor Søren Johannes Sørensen, Biologisk Institut, Microbiology, Københavns Universitet

Microbial biofertilizers for enhanced crop availability of phosphorus pools in soil and waste novel strategies for sustainable biobased food production (MiCroP)
Bevilling: 19.260.208 kr.

Formålet med projektet er at bidrage til en bæredygtig anvendelse af fosfat‐ressourcer i fremtidens fødevareproduktion. Verdens stigende efterspørgsel på fødevarer fører til en intensiveret planteproduktion. En konsekvens af det er øget behov for fosfat-gødning der dog gradvist bliver en mangelvare, efterhånden som verdens reserver af rå-fosfat udtømmes. Kommercielt tilgængelige mikroorganismer kan forbedre planters adgang til jordens uorganiske fosfat, men deres virkningsmekanismer er ukendte.
I projektet undersøges den mekanistiske baggrund for mikroorganismernes fosfat-frigivelse fra jord, for at opnå mere robuste produkter. Derudover er det målet at udvikle nye plantevækst‐fremmende mikroorganismer, der kan frigøre fosfat fra store affaldsstrømme med højt organisk fosfat-indhold, som i dag ikke udnyttes optimalt. Endvidere undersøges det hvordan mikroorganismer kan anvendes til at øge tilgængeligheden af de store mængder uorganisk fosfat i aske fra lav‐temperatur forgasning af affald, som kan give mulighed for en bredere anvendelse af affaldet som ressource.
Resultaterne kan have stor kommerciel værdi, idet mikrobielle produkter på sigt kan supplere eller erstatte traditionel fosfat-gødning, og dermed føre til større samfundsmæssig robusthed mod de økonomiske og geopolitiske udfordringer, som følger af den forventede knaphed på rå-fosfat.

Partnere:
DTU Kemiteknik
Novozymes, Knowledge centre of Agriculture
CSIRO Plant Industri
Canberra

Bevillingshaver:
Sektionsleder Ole Nybroe, Institut for plante‐ og miljøvidenskab, Københavns Universitet

A plantproduced immunoenhanced pig vaccine against PRRS (PIGVAC)
Bevilling: 15.199.389 kr.

PRRS er den vigtigste smitsomme svinesygdom på verdensplan og har i Danmark stor indvirkning på dyrevelfærd og landbrugsøkonomi. Ydermere kan misbrug af antibiotika til kontrol af luftvejsproblemer ved PRRS udgøre en risiko for folkesundheden. Kontrol af PRRS har derfor topprioritet i alle svineproducerende lande. I modsætning til de fleste andre virus kan PRRS‐virus findes i blodet uger efter antistoffer er dannet. Eksisterende vacciner er ikke tilfredsstillende, og der er behov for en vaccine, der er sikker, effektiv og kan tilpasses til nye former af viruset.
Nyere forskning har identificeret ikke‐infektiøse vacciner så som virus‐lignende‐partikler (VLP) som de mest effektive. Immunsystemets genkendelse af GP5‐proteinet på overfladen af PRRS-virus er afgørende for en vaccines effektivitet. Forskerne bag projektet foreslår at fjerne immunosuppressive motiver i GP5 og at producere VLP´er med sådant hyperimmunogent GP5 i planter, hvilket giver fordele i form af pris, produktion, hastighed og sikkerhed. Dette giver videnskabelige udfordringer såsom membranpræsentation af et animalsk virusprotein i planter, dets præsentation på VLP´er, inaktivering af immunosuppressive domæner i GP5, og effektiv produktion af VLP´er i planter. VLPerne vil blive karakteriseret og deres effektivitet som vaccine afprøvet i svin. Gennemførelse af projektet vil føre bevis for en ny type PRRS‐vaccine samt en teknologiplatform til udvikling af vacciner mod andre virus såsom SARS eller HIV.

Partnere:
DTU Veterinærinstituttet
DTU Cen
SKAU Vaccines
Institute of Virology and Immunology, Swiss Federal Veterinary Office
Videncenter for svineproduktion, Landbrug og Fødevarer
Boehringer Ingelheim, Veterinary Research Center GmbH

Bevillingshaver:
Professor Finn Skou Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Genmedicin, Aarhus Universitet

Læs evt. mere her.

Reuse of water in food and bioprocessing industry (REWARD)
Bevilling: 17.780.464 kr.; samlet budget: kr 26.185.967

Idéen om at vand udgør en uudtømmelig ressource tilhører fortiden. Fødevare‐ og Bioprocesseringsindustrien er nogle af de største brugere og udledere af procesvand. Dette udgør en voldsom miljøbyrde, men er potentielt også en stor uudnyttet ressource, der med fordel kan genbruges i produktionen.
REWARD-projektet (Reuse of water in the food and bioprocessing industry) vil forsyne dansk fødevare‐ og bioprocesseringsindustri med grundlæggende teknologi og viden, som vil muliggøre en langt mere effektiv udnyttelse af vand, og dermed bringe producenterne tættere på en 100 % bæredygtig produktion. REWARD vil anvende de effektive principper bag Process Analytical Technology og Quality by Design samt Hazard Analysis and Critical Control Points til at minimere forbruget af drikkevand og øge genbrug af proces‐ og rengøringsvand.
REWARDs mål er at udvikle og implementere nye højteknologiske sensorsystemer, der kan monitorere de kemiske og biologiske komponenter i procesvandstrømme og vandbehandlingens effektivitet samt at udvikle en helt ny fremgangsmåde til at optimere rensning af procesvand, der kan skabe et konstant vidensbaseret pres mod at minimere vandforbrug og vandspild.

Partnere:
DTU Nanotech
DTU Kemiteknik
Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab
Technische Universität München
YUM School of Management
DHI
Arla Foods Amba
DSS Silkeborg A/S
Alectia
Novozymes A/S

Bevillingshaver:
Professor Søren Balling Engelsen, Institut for Fødevarevidenskab, Kvalitet og Teknologi, Københavns Universitet

Læs mere

Bevillingerne bliver givet gennem Programkomiteen for sundhed, fødevarer og velfærd.

Læs evt. mere på: http://fivu.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-strategiske-forskningsrad/bevillinger

Relaterede Videoer  

Vis flere