Photo: Colourbox

Videnskab bag råd om at spise mindre mættet fedt

tirsdag 17 mar 15

Kontakt

Agnes N. Pedersen
Seniorrådgiver (tidligere ansat)
DTU Fødevareinstituttet

Der er fortsat tilstrækkelig og solid videnskabelig dokumentation for rådet om at begrænse indtaget af mættet fedt. De seneste undersøgelser af sammenhængen mellem indtag af mættet fedt og hjertekarsygdomme og diabetes ændrer ikke på den konklusion, fastslår DTU Fødevareinstituttet. 

DTU Fødevareinstituttet har den 12. marts 2015 præsenteret resultaterne af en ny stor undersøgelse af danskernes kostvaner 2011-13. En af konklusionerne er, at danskerne spiser for meget mættet fedt målt i forhold til, hvad der er sundhedsmæssigt anbefalelsesværdigt. Det understøtter kostrådet om netop at skære ned på det mættede fedt.

"Der er solid videnskabelig dokumentation bag rådet om at spise mindre mættet fedt."

Undersøgelsens konklusion har rejst debat i medierne og nogle forskerkredse, hvor argumentet er, at det videnskabelige grundlag for at advare mod mættet fedt er væk.

”Det er ikke korrekt. Der er solid videnskabelig dokumentation bag rådet om at spise mindre mættet fedt,” påpeger kontorchef Gitte Gross fra DTU Fødevareinstituttet.

Anbefalinger for mættet fedt

Anbefalingen for indtaget af mættet fedt bygger på de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012 (NNR 2012), som er baseret på en gennemgang af den samlede dokumentation for sammenhængen mellem fødevareindtag og risiko for livsstilsrelaterede sygdomme.

Det betyder, at alle videnskabelige undersøgelser af en ordentlig kvalitet er vurderet, uanset om de viser positive eller negative – eller ingen – sammenhænge. Kun de overbevisende eller sandsynlige årsagssammenhænge mellem indtag af fødevarer og risiko for udvikling af sygdomme er inkluderet. På denne baggrund vurderes den samlede videnskabelige styrke bag en anbefaling.

For de mættede fedtsyrers vedkommende er der fundet en overbevisende videnskabelig baggrund. Dels for, at blodets indhold af det skadelige kolesterol falder. Dels for at risikoen for hjertekarsygdom kan nedbringes, hvis man udskifter de mættede fedtsyrer med polyumættede fedtsyrer, således at indtaget af mættet fedt udgør mindre end 10% af den energi, vi får fra mad og drikke.

Den anbefaling er på linje med de nationale anbefalinger i en lang række Europæiske lande og USA samt fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Nye undersøgelser sår tvivl om farlighed af mættet fedt

Inden for de seneste år har videnskabelig litteratur stillet spørgsmålstegn ved farligheden af det mættede fedt. Det er den litteratur, som nogle forskere nu henviser til. Imidlertid er disse undersøgelser ikke af en tilstrækkelig overbevisende karakter til at ændre de nuværende anbefalinger.

Intet tilstrækkeligt nyt grundlag for at ændre kostråd

Der er international konsensus bag den videnskabelige baggrund for anbefalingen om at nedbringe indtaget af mættet fedt ved at udskifte noget af det mættede fedt med polyumættet. I praksis er der tale om at spise mindre af fødevarer med et højt indhold af mættet fedt og bytte ud med fødevarer, der indeholder umættede fedtsyrer.

Den nyere forskning vedrørende mættet fedt - primært fra mælkeprodukter - giver ikke anledning til at ændre på disse anbefalinger.

”Det er vigtigt, at nye teorier og forskningsresultater hele tiden kommer, som udvider og indimellem udfordrer den hidtidige viden. Erfaringen viser bare også, at ikke alle resultater holder, når de undersøges nærmere. Først når evidensen er solid nok, giver det grund til at revidere anbefalinger og kostråd,” slutter Gitte Gross.

Læs mere

Se DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt.

Fakta om nyere undersøgelser

Nye undersøgelser, som sår tvivl om farlighed af mættet fedt:
  • En meta-analyse med store befolkningsundersøgelser (2010) kunne ikke påvise en direkte sammenhæng mellem mættede fedtsyrer og hjertekarsygdom. Undersøgelsen er af diskutabel videnskabelig kvalitet
  • En ny oversigtsartikel (2015) over sammenhængen mellem ost og risiko for hjerte-karsygdom viser både øget og nedsat risiko i de refererede befolkningsundersøgelser, samt at interventionsstudier med ost sammenlignet med smør ikke påviser en skadelig effekt på blodets indhold af kolesterol. Der nævnes ikke studier, der sammenligner mager og fed ost fremfor alene at sammenligne med smør.
Nye undersøgelser, som understøtter de hidtidige vurderinger:
  • To meta-analyser (2009,2010) viser en positiv effekt ved at udskifte mættet fedt med polyumættet fedt i forhold til hjertekarsygdom
  • En meta-analyse (2011) med indtag af mælk og ost konkluderer, at analysen ikke kan anbefale disse mælkeprodukter i forebyggelsen af hjertekarsygdomme
  • To meta-analyser (2013, 2015) over sammenhængen mellem indtaget af mælk og ost viser, at et let øget indtag af de fedtfattige mælkeprodukter sænkede risikoen for henholdsvis diabetes og hjertekarsygdomme. Det er ikke beskrevet, om der er tale om fede eller fedtbegrænsede oste.
  • Forskningen har generelt haft svært ved at skelne mellem magre og fedtfattige mælkeprodukter, og i de tilfælde, hvor det har været muligt, har de fedtfattige vist sig at være mest gunstige. Når smør har indgået, har det være forbundet med øget risiko.

Mættede fedtsyrer optræder i de fleste fødevarer i større eller mindre mængde, men de største kilder er mælkefedt (dvs. fra smør og blandingsprodukter, mælkeprodukter og ost), øvrige fedtstoffer samt kød. Derfor er der særligt fokus på disse fødevaregrupper.

Relaterede Videoer  

Vis flere