Vindmøller i Danmark

Vindmøllevingers liv skal forlænges

mandag 27 feb 17
|

Kontakt

Charlotte Bay Hasager
Seniorforsker
DTU Vindenergi
46 77 50 14
Vind og vejr tærer i dag på vindmøllevingerne og forkorter deres levetid. Nyt projekt søsat af DTU Vindenergi skal forlænge levetiden for vindmøllevingerne ved at kigge nærmere på erosion. Innovationsfonden støtter projektet med 8 millioner kroner.

Repræsentanter fra DTU Vindenergi, DMI, E.ON, R&D, Vattenfall og Vestas vil i løbet af de næste tre år forbedre levetiden for vindmøllevinger. Det sker gennem projektet EROSION – Wind turbine blade erosion: Reducing the largest uncertanties.

Som det er i dag skal forkanten af vindmøllevinger ofte repareres på grund af vejrforholdene, og det vil gruppen prøve at forbedre ved ændring af den måde vindmøller bliver brugt på, forklarer Charlotte Hasager, der er projektleder og seniorforsker hos DTU Vindenergi.

"”I dag stammer mere end 40 % af den danske energi fra vindmøller. Men der er et problem med vindmøllevingerne i forhold til vind og vejr," siger Charlotte Bay Hasager, seniorforsker DTU Vindenergi"

”Mere end 40 % af det danske elforbrug stammer i dag fra vindmøller. Men der er et problem med vindmøllevingerne i forhold til vind og vejr. Det er desværre ikke noget, der lige nu og her kan løses ved brug af bedre materialer eller bedre maling. Der er mange udgifter til vedligehold af vindmøller. Derfor kigger vi nærmere på, hvad vi kan gøre for at forbedre levetiden på vindmøllevingerne,” siger hun.

Store mængder energi (5-20 %) går tabt som følge af ødelagte vindmøllevinge overflader, og omkostningerne til vedligehold er enorme. For en møllepark på 400 MW vil et tab i produceret energi på 5 % svare til 1081 GWh og økonomisk set 0,5 kr per kWh. Et ambitiøst mål for EROSION projektet er at reducere reparation og nedetid for vindmøller grundet erosion af forkanter og derved spare mere end 10 millioner kroner om året for en 400 MW vindpark.

E.ON og Vattenfall er to store firmaer, der producerer meget energi fra vindmøller. For begge er deres motivation for at deltage i projektet at finde nye måder at begrænse erosion på vindmøllervinger. Det skyldes at der et meget store udgifter til vedligehold af vindmøllevinger både til havs og på land. DMI bidrager med viden om vejret. Vestas er den største producent af vindmøller og interesseret i forbedringer. Firmaet R&D er specialiseret i test af materialer bl.a. vindmøllevinger og vil i projektet bidrage med laboratorietest.

Relaterede Videoer  

Vis flere