Bax Lindhardt

Hvad sker der med atomkraft?

tirsdag 08 jun 21

Kontakt

Bent Lauritzen
Sektionsleder
DTU Fysik
46 77 49 06

Reaktorerne på Risø

  • På halvøen Risø (i dag DTU Risø Campus) ved Roskilde Fjord har Danmark haft tre forsøgsreaktorer.
  • De blev taget i brug i henholdsvis 1957, 1958 og 1960.
  • Reaktorerne blev brugt til forskning og undervisning inden for reaktorfysik og -teknologi, til fremstilling af isotoper og dotering af halvledere og i de sidste mange år til materialeforskning.
  • Den første reaktor blev lukket allerede i 1975, og de sidste to lukkede i henholdsvis 2000 og 2001.
  • Siden har Dansk Dekommissionering stået for håndtering og demontering af reaktorerne.

Se mere: www.dekom.dk

Pressen er fyldt med artikler om atomkraft. Flere europæiske lande fra Finland til Bulgarien planlægger nye atomkraftværker. Er atomkraft blevet trendy? Og kommer den en dag til Danmark? Det svarer sektionsleder Bent Lauritzen fra DTU Fysik på. Han har i årtier forsket i atomkraft.

Hvilken udvikling ser vi i verden?

Generelt er tendensen den, at de lande, der allerede har atomkraft, fortsætter og måske udvider deres programmer. Men vi ser også lande, der aldrig har haft atomkraft, som er på vej med det, f.eks. Forenede Arabiske Emirater, der sidste år åbnede deres første atomkraftværk. I Europa ser vi en øget polarisering, hvor nogle lande som Tyskland, Belgien og Spanien vil udfase atomkraft, mens andre lande som bl.a. Storbritannien, Frankrig, Finland og flere østeuropæiske lande, heriblandt Polen og Rumænien, enten allerede bygger eller vil bygge nye atomkraftværker. 

Er der sket et holdningsskifte?

Ja, nogle steder. I Finland var deres miljøparti førhen overbeviste modstandere af atomkraft, mens de i dag er fortalere, og der er i det hele taget bred opbakning til atomkraft i Finland nu. Min fornemmelse er, at der generelt er en fornyet interesse for atomkraft. Personligt oplever jeg langt flere henvendelser fra pressen, men også fra unge, som skal skrive opgaver og vælger at skrive om atomkraft. Den slags henvendelser fik jeg slet ikke for ti år siden.

Hvad er drivkraften bag interessen?

Det er især klimadagsordenen, der er drivkraften. Det er ønsket om at udfase fossile brændstoffer i elproduktionen, så man får reduceret CO2-udslippet. Flere lande vil erstatte kul- og gasfyrede værker med atomkraftværker, fordi de ikke udleder CO2. I andre lande som f.eks. de østeuropæiske har man også motiver som forsyningssikkerhed og uafhængighed af import af energi fra Rusland.

Kan vi ikke nøjes med vind og sol som CO2-fri løsninger?

Udfordringen med vedvarende energi (VE) som vind og sol er, at den er fluktuerende, så vi er ikke garanteret en stabil produktion af el. Danmark har meget VE, men vores energiforsyning, og forsyningssikkerhed, bliver reddet af, at vi importerer en del af vores el fra vores nabolande – el, som i princippet kan være produceret af et atomkraftværk. For mange lande gælder det, at det bliver svært at udfase kul- og gasfyrede værker uden at erstatte dem med en anden løsning, der sikrer en elproduktion, der både er billig og stabil og dækker en stor – og i øvrigt stigende – efterspørgsel på strøm. Mange lande har brug for atomkraft for at fjerne sig fra de fossile brændsler.

Vil atomkraft være en løsning for Danmark?

Det er jo en politisk beslutning. Danmark besluttede i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i energiplanlægningen. Men jeg synes, at man skal tage en ny og åben debat om atomkraft som klimavenlig energiteknologi, der kan sikre os en relativt billig strøm og gøre os uafhængige af import af el. Desuden vil næste generation af reaktorer kunne levere mere end strøm. De vil alle køre med højere temperaturer og har derfor også potentiale til at levere procesvarme til industrien samt indgå i P2X-løsninger som produktion af syntetiske brændstoffer. Derudover er man ved at udvikle små, modulære reaktorer, dvs. at det bliver muligt at skalere atomkraftanlægget i størrelsen, og man kan vælge at have flere mindre værker i stedet for få meget store anlæg. Jeg mener, at atomkraft kan spille en rolle i den grønne omstilling også i Danmark. Men det kræver, at man tør at se fordomsfrit på teknologien.

Er der sket en udvikling mht. sikkerhed?

Ja. Atomkraft er blevet mere sikkert – det kan bl.a. ses på frekvensen af hændelser og uplanlagte driftsstop, som er faldet markant. Nye atomkraftværker har en større grad af passiv sikkerhed, dvs. systemer, der styrer værket, selv hvis der mangler mennesker til at gribe ind, eller elforsyningen afbrydes. Hvis vi måler sikkerheden på tab af menneskeliv, er der færre mennesker, der dør som følge af atomkraft end af andre teknologier til elproduktion. Samme konklusion kom en ekspertgruppe under Europa-Kommissionen igen frem til i en rapport, som de udgav i foråret. Med fjerdegenerationsreaktorer vil vi se en yderligere øgning af sikkerheden, da det er en af de internationale målsætninger for udviklingen af dem. Man arbejder på at gøre dem så sikre, at det ikke vil være nødvendigt med en evakueringszone uden for selve anlægget.

Hvor er teknologien om 20 år?

Vi vil stadig have store atomkraftværker, alene fordi de værker, der bygges i disse år, vil være i drift ca. 60 år frem. Derudover tror jeg, at de store atomkraftværker vil blive suppleret med de mindre modulære reaktorer, som udvikles i dag. Den næste generation af reaktorer vil kunne udnytte brændslet måske op til 100 gange bedre. Det betyder 100 gange færre miner og 100 gange mindre affald. Så mit gæt er, at vi om 20 år vil have en blanding af tredje- og fjerdegenerationsreaktorer kørende rundtom i verden. 

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image