Mand viser straa frem paa en mark

50 millioner til bæredygtige biotek-løsninger

torsdag 29 apr 21

Kontakt

Steffen Ernst
Gæste projektleder
DTU Bioengineering

Kontakt

Uffe Hasbro Mortensen
Professor
DTU Bioengineering
45 25 27 01

Kontakt

Peter Westh
Professor
DTU Bioengineering
45 25 26 41
Innovationsfonden støtter forskning i bæredygtige løsninger til at bekæmpe svampeinfektioner i planter, nedbryde plastik og accelerere bioproduktion af kemikalier, lægemidler og enzymer.

Tre forskningsprojekter på DTU modtager tilsammen 50 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden som Grand Solution-projekter, der skal føre til bæredygtige løsninger inden for biotek, biologisk plantebeskyttelse i landbruget og biologisk nedbrydning af plastik.

Biologisk plantebeskyttelse

Den største bevilling på 26 mio. kr. går til projektet Smarter AgroBiological Screening, SABS, og projektleder Steffen Ernst fra DTU Bioengineering, som vil effektivisere teknologien til at opdage biofungicider, naturlige mikroorganismer, der kan beskytte planter mod angreb af svampesygdomme.

SABS vil udvikle et nyt paradigme for screening af større samlinger af mikroorganismer ved at kombinere automatiserede test og karakteriseringsmetoder, med laboratorie-baseret evolutionsteknologi og kunstig intelligens for at finde de bedste organismer, som enten selv kan blive til et produkt eller kan lave molekyler, som kan formuleres til det endelige biofungicid-produkt.

Projektet er et samarbejde mellem DTU Bioengineering og den landbrugsvidenskabelige virksomhed FMC. DTU bidrager med ekspertise inden for mikrobiologi, genomics, metabolomics, automatisering og AI, mens FMC bidrager med viden om beskyttelse imod plantesygdomme, afprøvning i drivhuse og på marker og erfaringer med opskalering og formulering af biologiske plantebeskyttelsesmidler.

De biofungicider, som identificeres og kvalificeres i projektet, vil blive færdigudviklet og markedsført af FMC, som forventer, at produkterne kan være virksomme mod svampesygdomme i hvede. Den BioSmart Screening Platform, som udvikles i projektet, vil blive stillet til rådighed for andre virksomheder til at finde værdifulde mikroorganismer til brug i andre brancher efter afslutningen af projektet.

Gen-laboratorium i 3D

I den grønne omstilling er det nødvendigt at udvide produktionsrepertoiret af kemikalier, industrielle enzymer og terapeutiske proteiner, der kan laves i mikrobielle produktionsorganismer, såkaldte cellefabrikker. Projektet Harmonize, hvor professor Uffe Hasbro Mortensen fra DTU Bioengineering har modtaget 11 mio. kr. fra Innovationsfonden, fokuserer på at forkorte udviklingstiden for nye cellefabrikker.

Idéen i projektet er at finde det bedste mulig startpunkt for nye processer. For at finde det vil Harmonize etablere et tredimensionelt biologisk produktionsrum, hvor de nye gener og biosynteseveje kan sættes ind og testes. På den måde kan man i starten af et ny produktionsprojekt screene et meget stort antal forskellige proto-cellefabrikker, og ved hjælp af high-throughput-metoder udvælge den mest effektive cellefabrik til udvikling.

Harmonize-projektet udføres i samarbejde med virksomhederne River Stone, Novozymes og Novo Nordisk. Projektet bygger videre på resultaterne fra et tidligere Grand Solution-projekt, Diversify, hvor det samme forskningsteam har høstet erfaringer med udviklingen af en ny effektiv gen-teknologi, der gør det muligt at implementere processer i mange forskellige arter samtidigt, og Diversify leverer dermed den ene dimension af det nye projekt Harmonize.

Enzymer nedbryder plastik

Den tredje bevilling på 9,3 mio. kr. går til projektet Endewa og professor Peter Westh fra DTU Bioengineering, som sammen med Novozymes har søgt midler hos Innovationsfonden til at identificere enzymer, der effektivt kan nedbryde polyester eller andre typer plastik. Da plastik er uopløseligt, kan enzymerne kun angribe på overfladen, og processen går derfor generelt langsomt. Peter Wesths forskning er fokuseret på at optimere industrielle enzymer, så de bliver hurtigere og mere stabile, og så hvert enkelt enzym klipper mest muligt i stykker, inden det selv forgår. Hvis enzymatisk nedbrydning af plastikaffald til genbrug skal blive en god forretning, er det nemlig nødvendigt, at omdannelsen går hurtigt, og at processen er stabil.

Siden masseproduktionen af plastik tog fart i 1950’erne, er kun ni procent blevet genanvendt, 12 procent er blevet brændt og hele 79 procent ligger enten i jorddepoter eller i naturen. Hvis tendensen fortsætter, anslås det, at der i år 2050 vil være 12.000 millioner ton plastik i jorddepoter eller frit i naturen.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere