Nyhed bachelorudd

30 nye bachelorer inden for life science på DTU

mandag 29 aug 16
|
af Tom Nervil

Kontakt

Gregers Jungersen
Gruppeleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
35 88 62 34

Allerede første gang uddannelsen til bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering er udbudt, er der rift om pladserne. Den 31. august kan DTU Veterinærinstituttet derfor byde velkommen til 30 nye studerende, som vil være på instituttet hver onsdag i efterårssemestret. Uddannelsesretningen er allerede på populær, at 49 ansøgere havde den som 1. prioritet på ansøgningsskemaet.

Professor Gregers Jungersen er rigtig godt tilfreds med antallet af ansøgninger, selv om det selvfølgelig også betyder, at der er nogle, der blev skuffet. 

 

”På den anden side betyder det, at vi tiltrækker de bedste studerende, hvilket har resulteret i, at optagelseskvotienten blev på 8,3 i år. Det er pænt højt for en helt ny uddannelse,” siger Gregers Jungersen.

"Der er brug for en ny type ingeniør, der kan sætte tal på biologien ved at anvende computere og ligninger mellem reagensglas, bakterier og dyremodeller."
Gregers Jungersen

 

En ny type ingeniør

Professoren er ikke kun glad på DTU´s vegne, men også på samfundets:

 

”Der er brug for en ny type ingeniør, der kan sætte tal på biologien ved at anvende computere og ligninger mellem reagensglas, bakterier og dyremodeller. Ved at udfordre den traditionelt kvalitative sygdomsforståelse med kvantitative modeller udnytter vi både Veterinærinstituttets mange års erfaring i patologi og patogenese og de nye teknologiske muligheder indenfor bl.a. molekylær biologi og diagnostik,” påpeger Gregers Jungersen.

 

Blandt de studerende på DTU har uddannelsen fået kælenavnet ”Civil syg”.

 

Samarbejde med Københavns Universitet

Studiet i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet. Uddannelsen udnytter de unikke kompetencer, som de to universiteter har inden for det tekniske og sundhedsvidenskabelige område.

 

Læs mere om uddannelsen her.  

 

Relaterede Videoer  

Vis flere