Photo: Colourbox.dk

Kortlægning af fødevarers DNA kan afsløre fup

torsdag 25 aug 16

Kontakt

Frank Møller Aarestrup
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 81

Kontakt

Rene S. Hendriksen
Professor MSO
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 88

En kortlægning af DNA’et i en fødevare vil i fremtiden kunne bruges til at undersøge, om produktet indeholder de ingredienser, varedeklarationen lover. Udstyret til at kortlægge produkters DNA-profil kan dog ikke bruges rutinemæssigt endnu. Det er for dyrt og kræver specialistviden at analysere resultaterne. I takt med at udstyret bliver billigere og teknologien nemmere at anvende, kan DNA-profiler blive et udbredt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening. Det viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet.

I det sidste årti har verden oplevet adskillige fødevareskandaler, hvor f.eks. mælkeblandinger er blevet tilsat melamin, og hestekød er blevet solgt som oksekød. Det har fået mange forbrugere til at kræve bedre sikkerhed for, at fødevarer indeholder de ingredienser, som varedeklarationen lover. 

En studerende på DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, om det er muligt at bruge helgenomsekventering til at analysere fødevarer for at identificere de forskellige animalske og vegetabilske komponenter og derved fastslå, om produktet er, hvad det påstår at være. I helgenomsekventering bliver organismers totale DNA-profil afdækket på én gang.

Udfordringer i analyse af resultater

I studiet er 22 burgere fra rundt om i verden blevet helgenomsekventeret. De opnåede data er holdt op mod 15 referencedatabaser, der indeholder DNA-profiler for alle levende organismer på jorden.

Studiet viser, at metoden har stort potentiale, da næsten alle de vigtigste bestanddele i burgeren (bøffen, bollen, grøntsagerne etc.) er identificeret korrekt. 

Automatisk identifikation af alle komponenter i fødevaren har dog ikke været mulig. En første gennemgang af data viste eksempelvis fejlagtigt, at mellem 3-5% af DNA’et fra hver prøve stammer fra makakaber. En nærmere dataanalyse viste, at der var tale om DNA fra kvæg.

Når analyseresultatet i første omgang viste noget andet, skyldes det, at hvis to referencegenomer i referencedatabasen matcher datastrengen fra det genom, man undersøger, vil det første genom i databasen blive vurderet som det bedste match. En nærmere undersøgelse kunne så vise, at det ikke er tilfældet.

Fejllæsningerne vidner om, at specialistviden stadig er nødvendig i analysen af resultaterne. Desuden er der brug for at udbygge referencedatabaserne og forbedre både sekventeringsteknologien og analysemetoderne.

Bedre fødevaresikkerhed

Desuden har analysen fundet anseelige mængder af bakterien Bacillus cereus, som kan være årsag til madforgiftning. Tilstedeværelse af bakterien kan dog skyldes, at den har haft mulighed for at formere sig under transporten til laboratoriet.

Ikke desto mindre viser analyseresultatet, at det er muligt at bruge teknologien ikke kun til at afsløre fødevaresvindel, men også til at identificere forureninger i fødevaren, som f.eks. sygdomsfremkaldende bakterier. Brug af teknologien til overvågning vil derved generelt kunne øge fødevaresikkerheden.

Stort potentiale på sigt

Selvom studiet har vist, at helgenomsekventering kan være et nyttigt værktøj i overvågning af fødevaresvindel og -forurening, vil teknikken nok ikke umiddelbart blive særligt udbredt. Det er den endnu for dyr til, og korrekt dataanalyse kræver stadig stor specialistviden.

Prisen for udstyr til at sekventere organismer er dog faldet meget de senere år, og prisudviklingen vil efter al sandsynlighed fortsætte. Efterhånden som teknologien bliver billigere og nemmere at anvende, forventer DTU Fødevareinstituttet, at helgenomsekventering vil blive et almindeligt værktøj i kampen mod fødevaresvindel og -forurening.

Metoden vil på sigt kunne bruges til eksempelvis at bekræfte, om en kaffeblanding indeholder præcist de dyre bønner, som forbrugeren betaler for, om kød kommer fra den specifikke dyreart, der står på mærkatet, eller om en fødevare er fri for mikrobiologisk forurening.

Læs mere

Læs mere om helgenomsekventering på DTU Fødevareinstituttets website  og om, hvordan instituttets forskning indenfor helgenomsekventeringsteknikker er med til at fastsætte den internationale standard for påvisning, overvågning og studier af global spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier.

Relaterede Videoer  

Vis flere