Hugin Expert

På sporet af salmonellaen

lørdag 03 mar 12
|

Hugin Expert A/S

  • er en forskningsbaseret teknologivirksomhed, der er en af verdens førende indenfor udvikling af software til beslutningsstøtte og risikovurdering under usikkerhed. 
  • er grundlagt i 1989 som udløber af et EU-forskningsprojekt (om diagnosticering af muskel- og nervesygdomme) på Aalborg Universitet.
  • har 5 ansatte
  • har en årlig omsætning på 3. mio. kr. 
  • 66% af omsætningen er baseret på eksport
Mad er – bortset fra olie – verdens største handelsvare. Det udfordrer fødevaresikkerheden og stiller f.eks. store krav til sporbarheden af fødevarebakterier og -vira. Derfor må der tages nye metoder i brug – eksempelvis avanceret it, der er udviklet til forsikringsselskaber og banker.

Fødevarer er i dag globale handelsvarer – de dyrkes, forarbejdes, handles og indtages over hele verden. Et eksempel på den globale fødevarehandels kompleksitet er, at selv et forholdsvis enkelt produkt som en fabriksproduceret pizza kan være fremstillet af ikke mindre end 32 ingredienser, som stammer fra 16 forskellige lande. Det er altså uhyre kompliceret at spore en eventuel smittekilde, i tilfælde af at forbrugere bliver syge af at spise pizzaen. Sporbarhed og risikovurdering spiller derfor en stor rolle i dagens fødevareproduktion, fortæller professor Jeffrey Hoorfar, DTU Fødevareinstituttet. 

Fortidens spøgelser 

Danmarkshistoriens største salmonellaudbrud fandt sted i 2008. 1.500 sygdomstilfælde blev registreret, men fordi mange smittede typisk ikke søger læge, har antallet af syge sandsynligvis reelt været det tidobbelte. Trods en omfattende indsats lykkedes det aldrig at finde smittekilden. Det nærmeste, man kom den, var, at smitten sandsynligvis stammede fra forarbejdet svinekød: svinekød, fordi hverken muslimer eller vegetarer var blandt de smittede; i forarbejdet form, fordi den pågældende salmonellatype forekommer uhyre sjældent i dyrebesætninger, og man formoder derfor, at inficeringen er sket under forarbejdningen. 

Fremtidens metoder 

I takt med globaliseringen af fødevareproduktionen er sporbarhed og risikovurdering ikke blot blevet mere aktuelt, men også mere kompliceret – og kravene til, at myndighederne reagerer hurtigt i tilfælde af sygdomsudbrud, er baggrunden for et netop afsluttet EU-projekt, Biotracer, ledet af Jeffrey Hoorfar. Under det omfattende projekt arbejdede ikke færre end 46 partnere fra 24 lande sammen om at udvikle nye metoder til at spore kilderne til skadelige bakterier og vira i fødevarer. ”Når der skal træffes beslutninger inden for fødevaresikkerhed, er der jo ofte tale om akutte situationer og huhej- beslutninger. Et af formålene har derfor været at udvikle videnskabelige metoder til at træffe de rigtige beslutninger inden for forskellige fødevarebrancher – f.eks. svinekødsproduktion,” siger Jeffrey Hoorfar. Desuden er tilbagetrækning af fødevarer ekstremt dyrt. Jeffrey Hoorfar anslår, at det ville koste et stort slagteri i omegnen af 40 millioner kroner at tilbagetrække bare en enkelt dags svineproduktion, såfremt ulykken skulle ske. Så jo hurtigere man får sporet smittekilden og isoleret dele af produktionskæden, jo bedre. 

"Når både data og erfaringer er lagt ind, vil værktøjet kunne give svaret på, hvad der er den sandsynlige smittekilde, hvis der konstateres en infektion på slagteriet."
Flemming Hansen, seniorkonsulent, Danish Meat Research Institute

Indicier eller matematisk modellering 

”Ofte er de beslutninger, der træffes på fødevaresikkerhedsområdet, baseret på indicier. I Biotracer-projektet har vi villet sikre, at beslutninger tages på et rationelt grundlag – og derfor har vi som udgangspunkt anlagt en helhedsbetragtning på fødevareproduktionen,” fortsætter Jeffrey Hoorfar. Inden for eksempelvis problematikken om salmonella i svinekød har forskerne kortlagt hele den komplicerede kæde af faktorer, der indgår i produktionsprocessen. Lige fra om der konstateres salmonella i svinefoderet, efter det er høstet på markerne i Brasilien og forarbejdet, og dets temperatur og fugtighed i skibenes lastrum på vejen over Atlanten – over opdræt af svinene, transport til slagteriet, slagtning, opskæring, pakning og distribution – til supermarkedets køledisk. Spørgsmål som ’hvordan bliver kødet siden tilberedt hos forbrugeren?’ og ’bliver det gennemstegt?’ indgår også i kortlægningen. Alle disse faktorer kommer i sidste ende til at udgøre et system af variable og årsags- virknings-sammenhænge, der danner grundlag for beslutningsstøtten. For at kunne løfte den opgave blev den nordjyske virksomhed Hugin Expert A/S inviteret til at deltage i projektet. 

Avanceret software 

Hugin Expert er et lille softwarefirma, der udvikler it-værktøjer baseret på såkaldte bayesianske netværk, dvs. modeller til avancerede sandsynlighedsberegninger. Et værktøj, der bruges til at repræsentere både store datamængder og ekspertviden om meget komplekse problemstillinger´, og som ved hjælp af matematiske modeller og observationer kan beregne sandsynligheden for, at en bestemt, men ikke-observeret hændelse er indtruffet, og/eller beregne sandsynligheden for, at en bestemt hændelse vil indtræffe. ”Vores værktøj er modelbaseret, og derfor kan det anvendes inden for næsten alle områder. Vi har kunder over hele verden og i stort set alle brancher. Nykredit bruger værktøjet til kreditscoring, Cowi bruger det til risikovurdering, det bruges af forsikringsselskaber, det bruges til fejlfinding i forskellige typer af udstyr, til medicinsk beslutningsstøtte, og nu altså også inden for fødevaresikkerhed,” fortæller direktør i Hugin Expert Anders L. Madsen og fortsætter: ”Vores bidrag i projektet er, at vi kommer med værktøjet og vores viden om, hvordan man fodrer modellen med data og indarbejder eksperternes viden om, hvordan de forskellige faktorer påvirker hinanden.” Og værktøjet har vist sig yderst anvendeligt inden for fødevaresikkerhed. Samtidig har Hugins forskningssamarbejde med mikrobiologer, salmonellaeksperter og fødevareanalytikere i Biotracer-projektet forbedret virksomhedens oprindelige produkt, Huginværktøjet: ”Undervejs har vi udviklet nye, Biotracer-specifikke funktionaliteter, for at værktøjet kunne anvendes til visse beregninger inden for fødevareområdet. Disse funktionaliteter er modnet undervejs i projektet og har nu fundet vej til vores oprindelige Hugin-værktøj. På den måde er det blevet nemmere for vores kunder i andre brancher at bruge værktøjet. Det er utrolig værdifuldt,” slutter Anders L. Madsen. 

Kødbranchen er blevet klogere 

Det daværende Slagteriernes Forskningsinstitut – nu Danish Meat Research Institute (DMRI, Teknologisk Institut) – deltog i Biotracer-projektet i rollen som bindeled til slagteribranchen. Her konstaterer seniorkonsulent Flemming Hansen, at især spørgsmålet om hurtighed i forbindelse med at kunne konstatere en eventuel salmonellainfektion og spore smittekilden er væsentlig for slagterierne: ”På slagterierne foregår slagtningen den ene dag, hvorefter slagtekroppene køles ned. Næste morgen skæres de straks op. Og på det tidspunkt skal man vide, om de er inficeret med salmonella. Derfor er et af de værktøjer – en 12-timers salmonella-test – som er blevet anvendt og videreudviklet i Biotracerregi af stor værdi for slagterierne. For det væsentlige er, at man undgår risikoen for at skulle tilbagekalde kødet, efter det er nået frem til supermarkedets køledisk,” siger han. Det samme vil gælde for Hugin-værktøjet, spår Flemming Hansen: ”Når både data og erfaringer er lagt ind, vil værktøjet kunne give svaret på, hvad der er den sandsynlige smittekilde, hvis der konstateres en infektion på slagteriet. Det giver mulighed for hurtigt at finde smittekilden og dermed forhindre yderligere smitte.” Hos den hollandske kødgigant Vion Food Group, som også deltog i Biotracer- projektet, bruger man også projektets resultater: ”Vion – og hele den europæiske svinesektor – kan nyde godt af især de epidemiologiske studier af smitteveje, som også afspejles i sporbarhedsmodellerne,” udtaler Lourens Heres, forskningschef for fødevaresikkerhed i Vion Food Group. ”Denne viden hjælper os til at udvikle omkostningseffektive kontrol- og monitoreringssystemer for salmonella i hele Europa. I Vion har vi undervejs i projektet fået bekræftet, at langt den mest effektive salmonellakontrol foregår ved hygiejniske arbejdsprocesser og -metoder på slagterierne – frem for at kontrollere i staldene. Det er det, der gør mest gavn for både vores kunder og forbrugerne, der spiser vores produkter,” siger han om brugen af resultaterne i Holland og fortsætter: ”Sporbarhedsværktøjet, der er udviklet i projektet, kan især bruges til at uddanne medarbejdere i relevansen og konsekvenserne af at arbejde med hygiejnestandarder og -målinger.”

Biotracer

  • Var et femårigt EU-forsknings-program, som er afsluttet den
    31. december 2011.
  • var ledet af DTU Fødevareinstituttet
  • havde som overordnet mål at skabe bedre værktøjer til kildesporing og forudsige mikrobielle infektioner i fødevare- og foderproduktion. Det sker i form af udvikling af nye laboratoriemetoder, matematisk modellering, avanceret software og åbne internetdatabaser.
  • havde fokus på fire hovedområder: kødproduktion, mejeriproduktion, foderproduktion og bioterror (f.eks. inficering af drikkevand).
  • havde 46 projektpartnere fra 24 forskellige lande. Foruden DTU deltager fra Danmark Københavns Universitet, Statens Serum Institut, det daværende Slagteriernes Forskningsinstitut, nu Tek nologisk Institut, DMRI, samt tre danske industrivirksomheder.
  • havde et samlet budget på godt 112 millioner kr., heraf 83 millioner fra EU.

Relaterede Videoer  

Vis flere