Joachim Rode

Open Entrepreneurship sætter skub i iværksætteriet

tirsdag 04 maj 21

Kontakt

Jes Broeng
Centerleder, Professor
DTU Entrepreneurship
24 25 38 35
Erfarne entreprenører skaber nye virksomheder med forskere fra landets universiteter i et prisbelønnet iværksætterprojekt. Det har indtil nu ført til etableringen af 26 nye virksomheder.

I et nyt, landsdækkende koncept kobles erfarne erhvervsfolk fra det private erhvervsliv sammen med forskere, der har den nyeste viden fra universiteterne. Det sker i Open Entrepreneurship, der er støttet af Industriens Fond, og som bygger på et samarbejde mellem DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, ITU, RUC og KU samt en række private virksomheder og internationale samarbejdspartnere.

Ambitionen med Open Entrepreneurship er at udvikle og afprøve en ny samarbejdsmodel, der skal øge evnen til at kommercialisere forskningen på danske universiteter markant, og som skal skabe flere forskningsbaserede startups.

Modellen har nu været afprøvet i en toårig pilotfase. Resultatet er, at det er lykkedes at skabe 26 nye startups, og at et stort antal samarbejder kan udvikle sig til flere virksomheder inden for de kommende år. I november modtog projektet en EU-pris for at fremme iværksætterkulturer.

”Vi kan se, at samspillet mellem erhvervsfolk og forskere både øger antallet af forskningsbaserede startups og skaber et stærkere forretningsgrundlag i forhold til de traditionelle universitets-startups. Dermed tegner der sig en model, der har potentiale til at løfte Danmark fra vores nuværende middelplacering i internationale sammenligninger til et land, der ligger i front på kommercialisering af forskning,” siger Jes Broeng, der er direktør på DTU Entrepreneurship og overordnet projektleder i Open Entrepreneurship.

Erfaringer fra USA

"Forskere er typisk ikke gode erhvervsfolk, og erhvervsfolk er typisk ikke gode forskere. Men ved at kombinere de to parter skabes der et unikt miljø for nye virksomheder, velstand og innovation."
Jes Broeng, projektleder, Open Entrepreneurship

Han fik idéen til projektet under et ophold som gæsteforsker på UC Berkeley i Californien, hvor han fulgte arbejdet i universitetets entreprenørskabscenter, ’Sutardja Center for Entrepreneurship & Technology’. Her så han, hvordan Berkeley bringer forskning, undervisning og entreprenørskab i spil på en måde, som matcher hans egen erfaring som tidligere professor på DTU Fotonik.

”Der er evidens for, at universiteter som MIT, Stanford og Berkeley er bedre til innovation og entreprenørskab end andre universiteter. Det væsentligste parameter er, at de har et økosystem af iværksættere, der vender tilbage til universiteterne, hvor de fungerer som mentorer, deltager i undervisningen og har en dialog med forskerne om, hvor der ligger nye teknologiske muligheder,” siger Jes Broeng.

Erfaringerne fra USA er nu en del af Open Entrepreneurship, der begyndte i 2017. Projektet indebærer, at der på hvert af de syv danske universiteter er etableret ’business units’, som er bemandet med ’business units managers’ med både iværksætterbaggrund og faglig indsigt i universiteternes forskningsfelter.

Disse business unit managers identificerer sammen med forskerne den forskning, der har kommercielle perspektiver. Samtidig sammensætter de teams, der består af forskere og eksterne entreprenører, som arbejder sammen om at modne lovende idéer til nye virksomheder.

Projektet ledes af en ’Open Entrepreneurship Hub’, som har til huse på DTU Entrepreneurship. Hubben faciliterer samarbejdet på tværs af universiteterne, og den har også ansvar for at etablere et landsdækkende korps af entreprenører og intraprenører, dvs. iværksættere, der starter nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, et såkaldt E-korps. Forskerne mødes med erfarne erhvervsfolk fra E-korpset, men på det tidspunkt har forskerne hverken klare resultater eller nye teknologier. Der går typisk et par år, før der kan etableres en egentlig startup. 

Tidlig dialog er afgørende

”Vi kan se, at den tidlige dialog mellem erhvervsfolk og forskere er afgørende for, at amerikanerne kan opdyrke relativt flere opstartsmuligheder end os og samtidig har succes med at skabe virksomheder. Jeg vil sige, at jo tidligere man får en dialog, jo bedre kan man lave et match. Der er noget, der tyder på, at iværksætterne er med til at inspirere forskerne og ser muligheder, som forskerne ikke selv ser, fordi de typisk specialiserer sig i nicher,” siger Jes Broeng.

Som eksempel nævner han virksomheden Norlase, der er en startup fra DTU Fotonik. For syv år siden var virksomheden en del af DTU-programmet ’Bridging the Gap’, der er forløber for Open Entrepreneurship. Norlase satsede oprindeligt på at udvikle ’verdens bedste laserteknologi’, som andre virksomheder kunne bruge i deres produkter. Men idéen viste sig at være svær at føre ud i livet. Med hjælp fra erhvervsfolk skiftede Norlase fokus og skabte i stedet et laserbaseret produkt, som øjenlæger kan bruge til at behandle patienter. Et forretningsområde, hvor der er efterspørgsel på billigere og mere klare lasere. Senest har Norlase indgået samarbejdsaftaler med en række europæiske distributører og åbner nu op for aftaler i Mellemøsten og Sydøstasien.

”Forskere er typisk ikke gode erhvervsfolk, og erhvervsfolk er typisk ikke gode forskere. Men ved at kombinere de to parter skabes der et unikt miljø for nye virksomheder, velstand og innovation,” siger Jes Broeng og tilføjer:

”Jeg synes, at man nogle gange gør forskerne en bjørnetjeneste ved at bede dem om at kommercialisere deres forskning. Selvom en del forskere klarer det selv, er der et kæmpepotentiale, hvor forskerne ikke har interesse i selv at stå i spidsen for forretningsdelen.”

Efter en pilotfase på DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Space skal projektet nu udbredes på hele DTU, hvor det bliver et supplement til universitetets øvrige økosystem for innovation.

Hurtigere mikrochips

Tre spørgsmål til Kurt Stokbro

Hvad arbejder SiPhotonIC med?

”Virksomheden udvikler optiske mikrochips, der bruger lyspartikler – fotoner – i stedet for elektroner til at overføre informationen i en chip. Hvor optiske teknologier tidligere krævede et bord med opstillinger af linser og andre komponenter, kan disse opstillinger nu bygges i mikrochips på størrelse med et knappenålshoved. Det giver f.eks. hurtigere og billigere internet. Optiske kredsløb spås at få stor betydning i bl.a. optisk telekommunikation, kvanteteknologier og biomedicinske diagnoseapparater.”

Hvad har Open Entrepreneurship betydet for SiPhotonIC?

”Business unit managers fra Open Entrepreneurship opfordrede dr. Yunhong Ding til at etablere en virksomhed på baggrund af hans store viden om optiske mikrochips. En viden, der måske ville være forblevet et akademisk projekt.”

Hvad har den tidlige dialog betydet for opstarten?

”Den betød, at vi tidligt kunne diskutere, hvordan virksomhedens forretningsmæssige koncept kunne udvides. Vi vil gerne gå fra at være en form for konsulentvirksomhed, hvor hver kunde får sit eget produkt, til at blive en butik med generelle produkter, der producerer mikrochips i større skala.” 

---------------------

Optik til medicinske apparater

To spørgsmål til Sonny Massahi

Hvad arbejder CHEXS med?

”Forskere fra CHEXS (Center for High-Energy X-ray Systems) benytter en reflekterende teknologi, der er udviklet på DTU Space. Mens DTU Space bruger teknologien til at udføre detaljerede observationer af rumobjekter, der udsender energiske former for elektromagnetisk stråling, anvender CHEXS teknologien til bl.a. at udvikle optik til medicinske apparater, der anvender røntgen- eller gammastråler. Det giver en højere opløsning og mindre stråling.” 

Hvad har den tidlige dialog betydet for opstarten?

”Open Entrepreneurship hjalp os med at oprette en startup-virksomhed, støttede os i den indledende kontakt til potentielle kunder og vejledte os i at udarbejde en solid forretningsplan.”