DTU-forskere foretager lasermålinger af den grønlandske is fra fly, hvorpå der er installeret højdemålere. Foto: René Forsberg

Den arktiske is kortlægges fra oven

torsdag 03 maj 12
|

Kontakt

René Forsberg
Professor
DTU Space
45 25 97 19
Drivende isbjerge og tilfrysning af havis udgør en naturlig del af miljøet ud for Grønlands kyst. Isen udgør samtidig både risici, begrænsninger og udfordringer, når der skal udvindes råstoffer. DTU-forskere leverer data om den arktiske is, der bliver brugt som konkret værktøj af såvel olieselskaber som myndigheder.

Grønlands undergrund gemmer efter alt at dømme på store ressourcer af olie og andre råstoffer. Et skøn lyder, at der kan blive fundet henholdsvis 31 milliarder tønder olie og gas ved den nordøstgrønlandske kyst og 17 milliarder tønder olie og gas i områderne vest for Grønland og øst for Canada.

Tallet kommer fra ’Kongeriget Danmarks Arktiske Strategi 2011-2020’. Strategien er vedtaget i fællesskab af Danmark, Færøerne og Grønland. Det er imidlertid ikke risikofrit at lede efter olie i arktiske farvande. Manglende viden om særligt is, der udgør en væsentlig faktor i de arktiske farvande, kan være omkostningsfuld for såvel miljøet som olieselskaberne. I samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har DTU Space kortlagt is-, vejr- og havforhold i de områder af Grønland, hvor der er udbudt licenser.

Vigtig viden forud for boringsbeslutninger

I ’Redegørelse til Inatsisartut (Landstinget, red.) vedrørende råstofaktiviteter i Grønland’ fra 2011 lyder det erklærede mål fra Grønlands regering, at Grønland ’i løbet af de næste 5 til 10 år har mere end 5 aktive miner, og mere end et tusinde medborgere beskæftiget i denne sektor’. Grønlands samlede befolkning er på omkring 56.500 personer, så satsningen på råstofsektoren er omfattende efter grønlandske forhold. Og i den forbindelse indgår den forskningsbaserede viden om isforhold som et vigtigt led i forberedelsesarbejdet for blandt andet olieselskaberne. Nunaoil, der er ejet af Grønlands Selvstyre, er et af de olieselskaber, der anvender denne forskning direkte i arbejdet med olieefterforskning, både før og under en operation: ”Der er mange miljøstudier, som knytter sig til en operation, f.eks. om dyreliv og havstrømme. Så det er et stort og sammensat billede, hvor isforskningen er en del af hele billedet,” siger Stig-Morten Knutsen, som er efterforskningschef ved Nunaoil.

To millioner kroner i døgnet

Det er en omfattende proces, der sættes i gang, hvis et olieselskab for eksempel skal flytte sig for drivende isbjerge. For olieselskaberne kan det være store summer, der går tabt, hvis isen skaber problemer for deres operationer. ”Der bliver gjort et meget omfattende arbejde i forhold til at overvåge og kortlægge is, både før og under en operation. Det koster typisk to millioner danske kroner i døgnet at have en borerig liggende. Hvis den kobler sig fra er det to millioner, der er mistet. Derfor kan isstudierne være med til at styre en operation, så den bliver så effektiv som muligt,” forklarer Stig- Morten Knutsen.

Fra kortlægning af havis til konkret lovgivning Den 1. januar 2010 blev råstofområdet fuldt overtaget af Grønlands Selvstyre. Det er Råstofdirektoratet, som hører under Grønlands regering, Naalakkersuisut, der varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Råstofdirektoratets største arbejdsopgave er løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. Det er Råstofdirektoratet, som i sin tid bestilte iskortlægningerne fra DTU Space og DMI. ”Kortlægningerne siger noget om de grundlæggende isforhold. De har været en væsentlig faktor i at få olie selskaberne til at byde ind på de licenser, som Råstofdirektoratet har udbudt oppe i det nordligste område, i Melville Bugt og ud for Nordøstgrønland. Det, de fortæller olieselskaberne, er: Hvor meget is er der, hvor tyk er den, hvordan har den fordelt sig gennem året, hvornår forsvinder isen, hvornår kommer den igen, og hvad er variationen over de sidste 20 år,” forklarer René Forsberg, afdelingsleder for Geodynamik ved DTU Space.

Kortlægningerne er et redskab, der bruges konkret i forbindelse med planlægning af olieaktiviteter i Grønland, fortæller chef for licensafdelingen i Råstofdirektoreatet Jørgen Hammeken- Holm. ”Forskningen er i allerhøjeste grad med til at danne grundlag for regulering af de aktiviteter, som Råstofdirektoratet giver godkendelse til. Den har blandt andet været medvirkende til at lægge en meget stram ramme for de efterforskningsboringer, der er foregået de sidste to år. Den har givet os grundlag for en regulering, der siger, at der ikke må foregå efterforskningsboringer to måneder før, isen kommer ind. Det er et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Hvis det usandsynlige skulle ske, at der kommer et ukontrolleret blow-out (en udblæsning af olie fra et borehul i undergrunden, red.) den allersidste dag, de borer, skal der være tid til at rydde op og lukke hullet. Der skal være en periode efterfølgende, som gør, at isen ikke lukker sammen, så miljøet bliver ufremkommeligt i de områder,” forklarer Jørgen Hammeken- Holm.

Mere isforskning på vej

Råstofdirektoratet har bestilt og betalt for to undersøgelser fra DTU Space og DMI, som giver et overordnet billede af issituationen i Nordøst- og Nordvestgrønland. Hvis olieselskaberne vil have data, der er tilpasset de områder, som de har licens til eller er interesserede i, må de selv til lommerne. Og det er mange af dem faktisk allerede kommet. Ifølge Råstofdirektoratet er det i virksomhedernes egen interesse at lave konkrete studier for at være på forkant med, hvad der kan og vil ske. ”Vi har sagt til olieindustrien, at vi ikke har større ressourcer til at undersøge det her nærmere, og spurgt, om det ikke ville være i alles interesse, hvis vi samarbejder og sætter nogle konkrete studier op. Derfor har vi lavet det, vi kalder ’ice study groups’. Vi er med som myndighed på den måde, at vi ejer dataene og kan være direkte med i projekterne. Der er fem års fortrolighed, men det er samfundets data; det er bare selskaberne, der betaler, og det er selskaberne, som udfører og er operatører på alle studierne,” siger Jørgen Hammeken-Holm.

Med 20 nuværende efterforskningslicenser og nye udbudsrunder i 2012 og 2013 er der en del iskortlægning, der skal foretages i fremtiden. René Forsberg og hans kolleger på DTU Space står da også med gode kort på hånden, når olieselskaberne skal vælge samarbejdspartnere i fremtiden. ”Fordi vi har lavet kortlægningerne for Råstofdirektoratet, har vi fået en god kontakt til olieselskaberne. Her til foråret skal vi for eksempel følge op på 2011-rapporten med nogle målinger og flyvninger i licensområderne for et konsortium af olieselskaber,” slutter René Forsberg.

DTU-metode er nu standard

Metoden, som René Forsberg og hans kolleger har brugt til at kortlægge isforholdene ved Grønland, er en flybåren altimeter-måling med laser. Et altimeter er en højdemåler, der kan bestemme tykkelsen af havisen ved at måle forskellen mellem havisens frihøjde og højden på den omkringliggende vandoverflade. Undersøgelsen foregår, ved at altimeteret i form af en laserscanner bliver installeret på et fly, der kan flyve over isen for at måle tykkelsen.

GPS-målinger bliver brugt til at fastslå flyets positioner nøjagtigt. Metoden blev udviklet af forskere fra DTU Space i 1998 og er nu standard inden for isforskning. Til undersøgelserne for Råstofdirektoratet er altimeter-målingerne blevet kombineret med data fra NASA-satellitten ICESat og in situ-målinger (målinger på stedet, red.) fra isen. I kombination giver de forskellige målemetoder et mere dækkende billede af isen, end hvis der kun havde været satellitdata til rådighed.

Relaterede Videoer  

Vis flere