For at nå regeringens mål om en klimaneutral skibsfart i 2050 har DTU allieret sig med NTU i Singapore. Universiteterne skal udvikle bæredygtige løsninger, der kan slå igennem globalt.
Hvert år udleder danske skibe enorme mængder CO2, og da de fleste skibes opgave er at sejle varer ud til resten af verden, sker størstedelen af CO2-udledningen i internationalt farvand.
Derfor er det ifølge DTU-rapporten Grønne Brændstoffer i Det Blå Danmark et problem, hvis maritime nationer som Danmark kun løser problemer ’i egen havn’. Konklusionen lyder, at det kræver samarbejde og vidensdeling på tværs af lande og brancher, hvis forureningen skal stoppes globalt, og det er én af grundene til, at DTU har indgået et forskningssamarbejde med Nanyang Technological University i Singapore.
”Singapore er super interessant. Det er en stor maritim nation, og de fleste rederier har kontorer i Singapore. Og så har de store ambitioner og er fremme på innovationsområdet. Så vores kompetencer passer godt sammen,” fortæller centerleder for DTU Maritime, Mette Sanne Hansen.
Derfor har DTU nu etableret 2 ph.d.-projekter, som skal starte samarbejdet.
Bæredygtighed skal gennemsyre systemet
Hovedfokus i samarbejdet bliver at sikre en hensigtsmæssig overgang fra fossile brændstoffer til brugen af grønne brændstoffer i den maritime sektor. Her er bæredygtighed et nøgleord.
”Bæredygtighed skal tænkes ind i hele processen. Det skal både være bæredygtigt at udvinde brændstofferne, at bruge dem og komme af med dem igen. De arbejdsforhold, brændstofferne produceres under, skal også være bæredygtige. De skal ikke være sprængfarlige, men kunne håndteres sikkert, så vi undgår ulykker. Så på den måde skal bæredygtighed gennemsyre hele systemet,” forklarer Mette Sanne Hansen.
Netop derfor koncentrerer det ene af de to ph.d.-projekter, der er forankret i DTU Miljø, sig særskilt om at opnå absolut bæredygtighed i skibsfartens grønne omstilling. Det andet projekt fra DTU Mekanik vil finde løsninger på, hvordan vi udvikler en skibsmotor, der kan sejle på grønne brændstoffer. Metoden er at teste, hvordan brændstofferne brænder i praksis.
”Vi er eksperimentelt orienterede. Så vi har en optisk motor, som er delvist lavet i glas, så vi kan kigge ind på forbrændingen, mens det sker. Derudover kan vi med måleudstyr måle på emissionerne, og baseret på det, kan vi blive klogere på, hvorfor forbrændingen fungerer, og hvorfor den ikke fungerer,” forklarer professor ved DTU Mekanik Anders Erlandsson, der skal vejlede ph.d.-projektet.
"DTU er i gang med at gøre det samme inden for den akademiske verden, som vi har fokuseret på at gøre inden for forretningsverdenen. Vi har det til fælles, at vi har anerkendt, at en enkelt spiller, uanset hvor stor og indflydelsesrig den spiller er, ikke kan løfte opgaven alene."
Torben Nørgaard, chef for Energy and Fuels, Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
Han ser store muligheder i at samarbejde med NTU’s forskere om arbejdet. Forskerne har ifølge Anders Erlandsson en mere teoretisk tilgang, der i samspil med DTU’s eksperimentelle metoder kan føre til nye erkendelser.
”Vi forventer, at vi vil komme til at dele resultater til gavn for begge nationer og for den globale skibsfart i det hele taget. Dataen er brugbar for redderne, skibsværfter, motorbyggere og ikke mindst lovgiverne,” siger han.
Strategi vækker interesse hos store aktører
Idéen om datadeling og samarbejde med store aktører vækker genklang hos Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Centret blev oprettet som et uafhængigt forskningscenter i 2020, og har siden da arbejdet for målet om en CO2-neutral, global shipping industri i 2050. De har blandt andet indgået en lang række partnerskaber med aktører som A.P. Møller-Maersk A/S, Siemens Energy og Cargill, og DTU’s samarbejde med NTU i Singapore vækker interesse.
”DTU er i gang med at gøre det samme inden for den akademiske verden, som centret har fokuseret på at gøre inden for forretningsverdenen. Vi har det til fælles, at vi har anerkendt, at en enkelt spiller, uanset hvor stor og indflydelsesrig den spiller er, ikke kan løfte opgaven alene. Det kræver, at vi løfter sammen på en koordineret måde,” siger Torben Nørgaard, der er chef for Energy and Fuels ved Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Han har allerede været i dialog med DTU, og ser det som et naturligt næste skridt, at udvide partnerporteføljen med aktører inden for forskningens verden.
”Det er afgørende med et tæt samarbejde mellem forskning og industri, hvis vi skal lykkes med at udvikle, teste og implementere fremtidens bæredygtige løsninger. Vi vil som center række ud til den akademiske verden globalt for at sikre samarbejde, og det er lettere, når de akademiske institutioner er tæt forbundne i forvejen,” forklarer Torben Nørgaard.
Havn i Singapore kan blive ’flydende laboratorium’
Samarbejdet mellem DTU og NTU er ifølge Mette Sanne Hansen et godt eksempel på, hvorfor de store maritime nationer har brug for hinanden.
I Danmark ligger verdens største containerrederi, nemlig Maersk, og verdens største udvikler- og leverandør af skibsmotorer, nemlig MAN Energy Solutions, mens Singapore har én af verdens største havne. En fælles udnyttelse af de styrker vil ifølge Mette Sanne Hansen kunne få stor betydning for implementeringen af de nye, grønne løsninger.
Singapores containerhavn er verdens næststørste kun overgået af Shanghai. I 2019 håndterede Singapore havn rundt regnet 37 mio. containere. Foto: Colourbox.
”Danmark vil gerne være et testland og bruge vores skibe, som sejlende grønne testskibe, mens Singapore gerne vil bruge deres havn som testhavn. Havnen kan altså blive en form for laboratorium for DTU’s forskere, hvor de kan tage ud og se, hvordan en grøn havn kan fungere og agere i det,” siger Mette Sanne Hansen.
Hvis overgangen fra fossile- til grønne brændstoffer skal blive en realitet kræver det dog også, ifølge Mette Sanne Hansen, at der kommer afgifter på CO2-udledninger. På nuværende tidspunkt kan de grønne brændstoffer ikke konkurrere med prisen på olie.