Professor Anders Wolff

Nye apparater til hurtig diagnosticering af coronavirus på vej

Bioteknologi og biokemi Medicin og medicoteknik Nanopartikler

DTU og Statens Serum Institut er i gang med at udvikle nye hurtige instrumenter til on-site-diagnosticering af coronavirus. To apparater forventes klar til nødbrug i Danmark til oktober. De vil gøre sundhedsvæsenets respons endnu mere effektiv og sikre færre i karantæne.

DTU er lukket ned, men professor Anders Wolff fortsætter arbejdet. Han står nemlig i spidsen for projektet CoronaDX, som skal udvikle tre nye og hurtige måleinstrumenter, som på stedet kan måle, om en person er smittet med coronavirus. Professor Dang Duong Bang fra DTU Fødevareinstituttet, som er med i projektet, holder også sit laboratorie åbent for hurtigt at kunne komme videre med projektet. Projektpartner og overlæge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) arbejder også videre selvom det meste af Danmark er lukket ned. To af instrumenterne skal nemlig være klar til brug i oktober, hvor der er risiko for, at en ny bølge af COVID-19 vil ramme Danmark. Det sidste instrument forventes klar til marts 2021.

Flere forskerhold er på vej med en vaccine, men der vil i bedste fald gå 1-2 år, før denne er godkendt til brug. I mellemtiden er det essentielt at udvikle teknologi, som hurtigt vil kunne adskille raske fra smittede og derved forsinke udbredelsen af virussen mest muligt.

Tager presset af hospitalerne og sikrer flest muligt på arbejde
Det hurtigste af de nye instrumenter klarer opgaven på under et minut. Det langsomste på under en time. Samtidig designes de nye instrumenter, så de er meget nemme at bruge i stil med en graviditetstest. De vil derfor kunne bruges ude i klinikker eller i hjemmet og give et svar med det samme. På den måde kan man teste på stedet og spare både tid og ressourcer på transport og analyse. Det vil reducere presset på hospitalernes testlaboratorier, og samtidig reducerer man risikoen for, at hospitalspersonale smittes, fordi de smittede umiddelbart kan sættes i karantæne.

Karantæneramte personer vil med det samme kunne få svar på, om de reelt er smittede. Er de ikke det, kan de genoptage deres normale liv og arbejde, og derved vil der være flere hænder til at få samfundet til at fungere så godt som muligt under en epidemi.  

"Til oktober forventer vi at have tilladelse til nødbrug i Danmark, og på den måde kan vi være klar til at imødegå efterårets mulige anden bølge af coronavirus."
Professor Anders Wolff, DTU Bioengineering

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) står for at udvikle to af instrumenterne, herunder det instrument, som diagnosticerer på under et minut. Han er ikke i tvivl om, at de nye instrumenters hurtighed og brugervenlighed vil kunne øge effektiviteten af sundhedsvæsenets respons ved eventuelle fremtidige epidemier:

”En hurtig simpel test, som er let at udføre og uden væsentlige omkostninger for personen, kan blive et nyt redskab til diagnosticering af sygdom, smittepotentiale og raskmelding. Teknikken kan anvendes ved en lang række andre virussygdomme hos patienter, man helst vil diagnosticere uden for sygehusene.”

Hurtig udvikling
Under normale forhold ville udviklingen af den slags instrumenter tage flere år, og professor Anders Wolff fra DTU Bioengineering, som står i spidsen for projektet, siger da også, at der er usædvanlig meget fart på dette projekt:

”Det er helt tydeligt, at der også i forskerverdenen er fokus på, at dette er en helt særlig og alvorlig situation, og vi arbejder sammen som kolleger på tværs af lande og organisationer snarere end som konkurrenter. For eksempel er der allerede offentliggjort RNA-sekvenser for coronavirussen, og det er dem, vi skal bruge for at kunne lave instrumentet. Det er en af grundene til, at vi kan arbejde så hurtigt, som vi gør nu.”

De tre nye instrumenter måler på tre forskellige måder for at genkende virussen. Selve teknologien er det nyeste inden for feltet, for forskerne har selv for ganske nylig i VIVALDI projektet, som er et andet EU støttet projekt, udviklet den til at afsløre sygdomme i fjerkræ. Anders Wolff uddyber:

”Vi har selve måleinstrumentet klar. Det, vi skal nu, er at udvikle nye reagenser, altså det, der skal reagere med virusset, og som skal vise, om en person er smittet. Epidemien er så alvorlig, at vores forskning er omfattet af nødbestemmelserne, og derfor kan vi fortsætte arbejdet, selvom DTU er lukket, og vi vil meget hurtigere end under normale forhold komme i felten og teste. Det vil sige, allerede til juni vil vores to kinesiske partnere begynde at teste. Til oktober forventer vi at have tilladelse til nødbrug i Danmark, og på den måde kan vi være klar til at imødegå efterårets mulige anden bølge af coronavirus.”

EU støtter CoronaDX igennem forsknings- og innovations programmet Horizon 2020 med 3 millioner euro (ca. 22 mio. kroner) (projekt 101003562). Projektet VIVALDI er også støttet igennem Horizon 2020 programmet (projekt 773422).

De tre instrumenter

De tre instrumenter

PATHAG
PATHAG er et simpelt håndholdt instrument, der udvikles af SSI. Vi bruger særligt designede antistoffer til at påvise, om der er coronavirus i prøven. Resultatet kan aflæses på under 1 minut. Det vil derfor være særlig godt til screening af store grupper af mennesker, som for eksempel i lufthavne eller tog.

PATHPOD
Består af et bærbart instrument, som er udviklet af DTU. Det indeholder særligt designede mikrochips, kaldet lab-on-a-chip, altså en laboratorieundersøgelse kodet ind i mikrochippen. Prøven lægges på chippen, som analyserer ved at måle på de biologiske reaktioner, og resultatet kan på ca. 30 minutter aflæses på en computer eller tablet.

PATHLOCK
PATHLOCK er designet til brug udenfor hospitaler, f.eks. i lufthavne eller andre knudepunkter. Det er en hurtig diagnostisk test, der kræver et minimum af krav til udstyr eller prøvebehandling. Resultatet er klar på under en time. Der er SSI, der står bag udviklingen af PATHLOCK.