Illustration: Skibsingeniørfirmaet Knud E. Hansen

Drømmen om et nyt havforskningsskib går i opfyldelse

En donation på 50 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden bidrager til at realisere Danmarks nye oceangående forskningsskib.

Med et nyt topmoderne oceangående forskningsskib, der også kan sejle i Arktis, kan danske havforskere fortsætte med at tilvejebringe vigtig viden om bl.a. klima og bæredygtigt fiskeri.

Det nye skib kan snart komme på bedding, takket være en donation på 50 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Donationen supplerer statens investering på 170 mio. kr. og DTU’s egen investering på 100 mio. kr.

”Vi er meget glade for omsider at kunne bygge et nyt havforskningsskib. Det er en længe ventet drøm, der går i opfyldelse,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.

Grønne ambitioner

Det nye skib skal erstatte det nuværende forskningsskib Dana IV, der efter 40 år på havet skal på pension. Med et nyt multidisciplinært forskningsskib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur i verdensklasse  med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi, maringeologi, fiskeri og klima og give en øget forståelse af havets kredsløb.

”Med det nye skib er Danmark i stand til at fortsætte sin mere end 100 år lange tradition for havforskning. Det er forskning, som bl.a. sikrer en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, og som bidrager til forståelsen af klimaet og konsekvenserne af klimaforandringerne,” siger Anders Bjarklev.

Med A.P. Møller Fondens bevilling følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi. En ambition, som blandt andet flugter med fondens tidligere donation til Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Bygges i høj isklasse

Det nye forskningsskib skal bygges i en høj isklasse. Det betyder, at skroget forstærkes, så fartøjet kan sejle i de isfyldte farvande i Arktis.

”Det har stor betydning for forskningssamarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne om bl.a. bæredygtigt fiskeri, at det nye skib også kan sejle på hav med isdannelse. Derudover foregår også en del af de togter, der vedrører klimaforskning, i de arktiske egne,” siger Anders Bjarklev.

Danmark har desuden sammen med de øvrige arktiske stater et særligt ansvar for at beskytte og sikre en fredelig udvikling i den arktiske region, og dette omfatter bl.a. en stærk forskning.

Bredt flertal bag statslig finansiering

Den statslige finansiering faldt på plads i efteråret 2020 som følge af en bred politisk opbakning til at bruge en del af forskningsreserven til formålet.

”Vi er utroligt glade for, at uddannelses- og forskningsministeren kunne samle et bredt flertal til at prioritere finansieringen af en nødvendig forskningsinfrastruktur, som Danmark får glæde af mange årtier frem,” siger Anders Bjarklev.

Se mere om DTU's aktiviteter i Arktis.

Fakta om det nye forskningsskib

Hvem står for driften?
DTU skal stå for driften af skibet, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til fartøjet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner.

Høj isklasse

Skibet bygges til at kunne opfylde polarkoderegler for isklasse B svarende til IACS PC6, og skibet får dermed en højere polarkodegodkendelse end Dana IV. Det betyder, at skroget forstærkes, så fartøjet kan sejle i farvande med isdannelse på op til 1 meter.

Antal forventede sejldage
Op til 290 sejldage, hvilket er flere end Dana IV havde.

Forskningsfaciliteter
Det nye skib bliver støjsvagt og skal leve op til de højeste krav til afgivelse af undervandsstøj, som kan påvirke akustiske sensorer. Skibet planlægges med en række nye skrogmonterede sensorer samt en sænkekøl, hvor sensorer kan sænkes ned under luftbobler, som vil dannes langs skroget. Desuden vil skibet blive udstyret med moderne prøvetagningsudstyr for forskellige forskningsdiscipliner.

Skibet kan bruges til mange forskellige typer forskning, blandt andet:

Oceanografi
Udforskning af havets fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og komponenter som f.eks. livet i havet, temperatur- og saltforhold, strømme, bølger og havets interaktion med atmosfæren. Feltet giver fundamental viden om havet og inkluderer udforskningen af havets mikroorganismer, bl.a. deres rolle i havets evne til at absorbere atmosfærens CO2. Omfatter dermed også forskning af havets rolle i klimaet, særligt i de arktiske egne, hvor klimaforandringerne er meget tydelige.

Maringeologi
Omfatter bl.a. kortlægning af havbunden for at opnå viden, der kan bruges inden for råstofindvinding og til eventuel fremtidig minedrift, og inkluderer forskning i de biologiske og kemiske signaler fra fortidens klima og hav, som er opbevaret i havbunden (paleo-oceanografi).

Fiskeriforskning
Forskningsfeltet leverer det videnskabelige fundament for bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer. Ud over overvågning af bestande arbejder forskerne også med at forstå havets økosystemer, herunder fiskeriets påvirkning af disse systemer.