Fakta
Dimittender
Læs mere om uddannelserne i Grønland.
Arktiske ingeniører i Grønland
DTU, KTI og Grønlands Selvstyre uddanner ingeniører, der imødekommer et behov for at udvikle Grønlands fiskeriindustri, byggeri og den grønne omstilling. Nu fejrer samarbejdspartnerne 25 års-jubilæum.
I Sisimiut deler DTU faciliteter med KTI, som er Grønlands største tekniske uddannelsesinstitution, der ligger tæt på DTU Sisimiut Campus. Her udbyder man erhvervsuddannelser inden for byggeri og anlæg, råstoffer, sprogkurser samt en almen gymnasial uddannelse. Desuden samarbejder KTI med Maskinmesterskolen i København om driften af maskinmesteruddannelsen i Sisimiut.
Næste skridt er at udvide KTI i Sisimiut og overflytte Jern- og Metalskolen fra Nuuk til Sisimiut. Ifølge Jokum Møller, der er forstander på KTI, har Naalakkersuisut, Grønlands regering, nemlig besluttet at samle de tekniske uddannelser ét sted. Efter planen vil byggeriet stå færdigt i 2030. På det tidspunkt forventes det, at Arctic DTU også er flyttet sammen med KTI. Det vil skabe endnu bedre rammer for det faglige uddannelsessamarbejde mellem institutionerne, mener Jokum Møller:
”Uddannelse er Grønlands fremtid og de unge er vores vigtigste råstof. Derfor er ingeniørvidenskab og tekniske uddannelser vigtige for Grønland. Ved at samle de tekniske uddannelser i byen får Arctic DTU og Maskinmesterskolen København også bedre betingelser for at kunne løse deres kerneopgaver. Det vil styrke både uddannelses- og erhvervslivet i Grønland.”
Fakta
Carsten Orth Gaarn-Larsen Koncerndirektør Rektoratet Mobil: 23230000 coglar@dtu.dk