Mange fødevarer kan have både positive og negative sundhedsmæssige egenskaber. Helhedsvurdering er en relativ ny forskningsdisciplin, der handler om at vurdere både de gavnlige og de skadelige effekter og veje dem op mod hinanden.
Professor Hans Verhagen er en af pionererne indenfor helhedsvurdering af fødevarer og har det største antal publikationer på området.
Han vil bringe nye ideer til Forskningsgruppen for Helhedsvurderinger, og DTU Fødevareinstituttet og Hans Verhagen vil i fællesskab videreudvikle forskningsområdet helhedsvurderinger indenfor fødevaresikkerhed og ernæring.
Hans Verhagen er fra Holland, han er certificeret toksikolog og ernæringsekspert. Han har arbejdet på flere universiteter (Nijmegen, Maastricht, Ulster, København), i kontraktforskning (TNO), i industrien (Unilever), for RIVM og for den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), hvor han var chef for ’Risk Assessment and Scientific Assistance.
Læs mere
Besøg Hans Verhagens LinkedIn profil.
Læs tema om helhedsvurderinger på DTU Fødevareinstituttets website.