Bæredygtige fødevarer

Plantebaserede fødevarer uden smag af papkasse

Hvis forbrugerne skal tage plantebaserede mælke- og kødalternativer til sig, skal de glide ned med velbehag. På DTU arbejdes der ihærdigt på at udvikle ingredienser og produktionsmetoder, der kan føre til velsmagende og næringsrige fødevarer med mindre CO2-aftryk – og der sker gode fremskridt.

Ærtemark. Foto: Colourbox
Forskere har travlt i laboratoriet med at omdanne afgrøder som f.eks. danske ærter til velsmagende alternativer til animalske drikke- og fødevarer. Foto: Colourbox
Tre beholdere der indeholder hhv. et plantebaseret yoghurt-alternativ, væske fra ølprduktion og sojadrik. Foto: DTU
Forskerne på DTU Fødevareinstituttet har gennem årene forsøg sig med forskellige sidestrømme i produktionen af plantebaserede fødevarer, som f.eks. her hvor mask fra ølproduktion blev brugt til at lave et yoghurt alternativ. Foto: DTU

Stadig mælk i osten

DTU-forskerne har også givet sig i kast med at producere plantebaserede ostealternativer – eller rettere hybridprodukter. For det er noget af en gåde, hvordan man laver et produkt, der minder om de oste, vi kender, uden at bruge animalske råvarer, forklarer seniorforskeren og fortsætter:

”Det er næsten umuligt at lave en plantebaseret ost, som har en fornuftig næringssammensætning, men også en smag, der minder om det, man kender fra det animalske. Så vi prøver at ramme en ost, der er 50 pct. plantebaseret, så vi kan reducere klimaaftrykket gevaldigt.”

Og der sker gode fremskridt: Der er f.eks. lovende prototyper i støbeskeen på et alternativ til salattern, som i tekstur og form minder om den velkendte variant lavet udelukkende på komælk. De er udviklet i et ph.d.-studie i et samarbejde med Thise og KU med penge fra Mejeribrugets ForskningsFond.

Ifølge seniorrådgiver hos Thise Kristian Albertsen er der stor værdi i at samarbejde med forskere, som genererer vigtige indsigter i f.eks. karakterisering af proteinerne i de plantebaserede ingredienser, hvordan proteinerne koagulerer, og måder at fjerne bismage i produktet.

Thise har stor appetit for at tilgodese forbrugernes efterspørgsel på flere plantebaserede produkter, og Kristian Albertsen tænker, salatosten kunne blive et godt supplement til mejeriets sortiment:

”Der er et pænt stykke vej endnu, men hvis det smager godt, og prisen bliver rigtig, vil vi grumme gerne have den slags produkter på hylderne.”

Fakta

Det veganske alternativ til yoghurt er lavet med bare tre ingredienser:Alle plantebaserede mælkealternativer – uanset om de er fremstillet af bælgfrugter, nødder, frø eller kerner – har færre konsekvenser end komælk i forhold til drivhusgasudledningen såvel som behovet for vand og land. Det har forskere fra Curtin University i Australien slået fast efter en gennemgang af eksisterende studier.

En undersøgelse fra DTU viser, at danskerne i 2021 købte syv gange så meget plantedrik som i 2007. Det samlede indkøb fyldte dog stadig meget lidt, svarende til, at hver indbygger i 2021 drak ét glas plantedrik hver anden til hver tredje uge – sammenlignet med otte-ni glas komælk pr. uge. Undersøgelsen er baseret på indkøbsdata fra Euromonitor.

Kilde: Curtin University og DTU

Fra spildprodukt til mad

Forskernes arbejde har dog ikke kun fokus på mælkealternativer. I det GUDP-finansierede projekt MycoProtein, som også KU står bag, er der f.eks. udviklet en fødevare, der i smag og næringsindhold minder om kød – uden at have været i nærheden af en stald.

I arbejdet er identificeret svampe, der gror frit på træstammer i Danmarks skove, som i en fermenteringsproces kan gro i spildprodukter fra f.eks. sukkerroeforarbejdning eller ølbrygning. 

”De her svampe er rigtig dygtige til at nedbryde langkædede sukkermolekyler i spildprodukterne, som de bruger til at danne mycelium,” forklarer Claus Heiner Bang-Berthelsen.

Mycelium er det netværk, som svampe vokser i. Når svampe vokser i naturen, findes det som den underjordiske, langtrådede del af svampene, men mycelium kan altså også produceres i en ståltank.

Arbejdet har vist, at svampene er ugiftige i alle de undersøgte vækstmedier. Det producerede mycelium har i sig selv ikke meget smag, men det har til gengæld en god tekstur og indeholder fibre, proteiner, vitaminer og mineraler. Blandet sammen med andre ingredienser som f.eks. løg, hvidløg og krydderier eller smagsstoffer er det et lovende kødalternativ. Der er dog stadig lang vej til markedet, fordi det tager meget lang tid at få nye fødevarer risikovurderet og godkendt i EU.

”Fødevarer skal naturligvis være sikre at spise. Men det ville være ønskeligt med en smidigere proces, så producenterne får et større incitament for at lave innovative fødevarer til gavn for klimaet, der hurtigere kan ramme hylderne,” forklarer Claus Heiner Bang-Berthelsen.

En opstilling med laboratoriekolber til fermentering af mycelium og små 'kødboller' lavet af myceliumet. Foto: DTU
DTU-forskere ser mycelium dyrket på restprodukter fra f.eks. sukkerroeforarbejdningen som et lovende, næringsrigt alternativ til kød. Foto: DTU

Fakta

26 pct. af verdens samlede CO2-udslip stammer fra produktionen af fødevarer. Her tegner særligt husdyrene sig for en stor andel.

For at nedbringe klimaaftrykket er en grøn omstilling af fødevareproduktionen nødvendig. Den kan bl.a. ske gennem anvendelse af teknologi, digitalisering og udvikling af nye fødevarer.

Læs mere om bæredygtige fødevarer.