Novo Nordisk Fonden har bevilget 150 millioner kroner til første fase af Microbiome Health Initiative, et virtuelt forskningscenter forankret på DTU. Professor Fredrik Bäckhed fra Göteborgs Universitet bliver deltidsansat på DTU til at lede initiativet med professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet som co-lead.
Forskning har allerede vist sammenhænge mellem flere tarmbakterier eller metabolitter - stoffer, der produceres af mikrober – og kardiometaboliske sygdomme (cardiometabolic diseases), CMD. I fase 1 vil initiativet derfor fokusere på samarbejdsprojekter, der undersøger de specifikke effekter af disse bakterier eller metabolitter og fremmer forståelsen af, hvordan interventioner i mikrobiomet kan reducere risikoen for CMD eller hjælpe med at håndtere den. Denne fase løber fra 2024-2028.
"Vores opgave er at verificere en årsagssammenhæng mellem tarmens mikrobiom og sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Disse forbindelser er delvist blevet belyst i laboratorieforsøg og dyreeksperimenter, men der er endnu ingen solide beviser for årsagssammenhænge hos mennesker. Når vi har denne viden, vil næste skridt i projektet være at finde og udvikle nye strategier til at behandle eller forebygge disse alvorlige sygdomme. Sådanne nye strategier vil påvirke sammensætningen og eventuelt også aktiviteten af vores tarmmikrobiom, f.eks. ved at tilføje nye mikrober eller nye kostkomponenter," siger professor Tine Rask Licht.
Initiativet involverer også førende forskere fra Københavns Universitet, Amsterdam University Medical Centre og Weizmann Institute of Science i Israel samt klinikere fra Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Sammen dækker de en bred vifte af discipliner, herunder mikrobiel fysiologi, bioinformatik, de genetiske og miljømæssige faktorer bag CMD og menneskelige interventioner.
Tarmbakteriers indflydelse på sygdomme
Hvor DTU's styrke i projektet er forskning i kostens indvirkning på det menneskelige mikrobioms struktur og aktivitet, har de andre forskningscentre i initiativet omfattende ekspertise inden for CMD-forskning, mikrobiomforskning og oversættelse til kliniske omgivelser.
"Projektets tværfaglige tilgang gør det muligt at koordinere forskning mellem de stærkeste internationale miljøer. Det er unikt, at vi kan koordinere indsatsen mellem universiteter og hospitaler for at udvikle de mest lovende behandlingskoncepter," siger professor Fredrik Bäckhed.
På trods af store fremskridt inden for forskning og behandling er forekomsten af CMD fordoblet i løbet af de sidste 30 år. Denne gruppe af sygdomme - herunder fedme og type 2-diabetes - og tilhørende komplikationer som hjerteanfald og slagtilfælde er nu den største dødsårsag på verdensplan.
I de seneste år har fremskridt inden for mikrobiomforskning også ført til en ny forståelse af mikrobernes og deres metaboliske produktions indvirkning på menneskets fysiologi, immunitet og sygdomsprocesser. I forbindelse med CMD tyder meget på, at tarmmikrobiomet - til dels på grund af de metabolitter, mikroberne producerer - spiller en afgørende rolle, og at enkeltpersoner ved at foretage små ændringer kan reducere deres risiko for f.eks. at udvikle diabetes eller få et hjerteanfald. Dette initiativ har til formål at generere væsentlig ny viden, som i fremtiden kan føre til godkendte mikrobiom-baserede løsninger som f.eks. kosttilskud eller forbedrede kostråd til forebyggelse eller behandling af CMD.
"Det danske mikrobiom-forskningsfelt er stærkt, men for at tage de afgørende næste skridt har vi brug for en ambitiøs, tværfaglig tilgang, der også inkluderer førende internationale eksperter. Hvis dette initiativ lykkes med at etablere en årsagssammenhæng mellem mikrobiomet og kardiometaboliske sygdomme, kan det føre til helt nye værktøjer til håndtering af disse alvorlige sygdomme og hjælpe med at løse en stor global sundhedsmæssig udfordring," siger Scientific Director i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Holst.
Fase 2, som skal godkendes efter en midtvejsevaluering af fase 1, forventes at løbe fra 2026-2030. I denne fase vil initiativet støtte kliniske interventionsstudier og investere i infrastruktur til støtte for udviklingen af mikrober, mikrobielle forbindelser eller målrettede kosttilskud til terapeutiske formål.
