Debatindlæg af professor Jacob Østergaard og divisionschef Kenneth Thomsen. Bragt i Jyllandsposten den 18. maj.
Onsdag har Mette Frederiksen inviteret til topmøde på Esbjerg Havn med regeringscheferne fra Tyskland, Holland og Belgien samt EU’s formand. Målet er at indgå en fælles aftale om at øge tempoet for udbygningen af havvind i Nordsøen kraftigt.
Vi ved endnu ikke, hvor mange GW regeringscheferne vil udbygge vindkraften i Nordsøen med for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling og EU’s uafhængighed af kul, olie og gas. Vi ved til gengæld, at tidshorisonten for det nye mål formodentlig er kort set i lyset af den aktuelle energiforsyningskrise. Og vi ved, at de to ting i kombination – en omfattende udbygning på kort tid – kommer til at kræve forskning, innovation og udvikling fra både virksomheder, forskere og myndigheder.
Danmark har allerede valgt at fremskynde udbygningen af de to kommende energiøer ved Bornholm og i Nordsøen. Hvor planen oprindeligt var at opbygge en kapacitet på 5 GW havvind, der svarer til elforbruget for fem millioner husstande, er det nu i stedet planen, at der fra begyndelsen skal udvides til en kapacitet på i alt 12-13 GW.
De rigtige løsninger er afgørende
Når tempoet for energiøerne fremskyndes så kraftigt, er det nødvendigt fra starten at udvikle de rette løsninger, for at de bliver omkostningseffektive, og vi fortsat kan opretholde et sikkert og robust energisystem. I øjeblikket mangler vi viden på en række punkter, som er helt afgørende, hvis udbygningen ikke skal ende med at blive tænkt forkert fra begyndelsen og dermed komme til at koste både fejlinvesteringer, forsinkelser af de langsigtede planer for et nyt Nordsøeventyr og udfordre stabiliteten af det europæiske elnet.
For det første har vi endnu ikke fundet ud af, hvordan vi etablerer og inddrager de kommende energiøer i resten af vores energisystem. Hvordan sikrer vi bedst sammenhængen mellem den øgede mængde havvindenergi og et smart og digitaliseret energisystem på land. Vi mangler også at udvikle løsninger, så vi kan styre og håndtere de elektriske løsninger på energiøerne, ligesom vi endnu ikke har klarhed over, hvordan vi kan integrere power-to-x-løsninger og produktion af brint i energiøerne på en effektiv måde.
For det andet mangler vi at få designet vindmøller, der er optimerede til de kommende energiøer. En vindmølle er ikke blot en vindmølle, men et højteknologisk vindkraftværk, der indeholder den mest avancerede mekaniske, digitale, sensoriske, aerodynamiske og intelligente teknologi, man kan forestille sig. Derfor er det nødvendigt at tilpasse dens komponenter til det formål og den placering, den skal operere i. De kommende havvindmøller på en energiø i Nordsøen bliver både større og skal arbejde under helt andre betingelser end de eksisterende vindmøller.
Hvis vi skal lykkes med den udvikling og forbedring, kræver det en bedre forståelse af fysikkens kræfter og samspillet mellem havvindmøller og havstrømme, bølger og vind. Vi har ikke tilstrækkelig viden om, hvad der sker, når flere vindmøller placeres sammen under de ekstreme fysiske betingelser, der hersker i Nordsøen. Den manglende viden og usikkerhed vil gøre vindmøllerne dyrere. Enten fordi vi bygger dem større og stærkere end nødvendigt for at være på den sikre side, eller fordi vi ikke gør dem holdbare nok, så de kræver øget vedligeholdelse.
Bornholm som testø
DTU har tidligere vurderet, at ved at udvikle energiøernes vindmøller og transformerstationer med enkelte nye teknologiske løsninger, er det muligt at få besparelser på 20 mia. kr. Det svarer til næsten 10 pct. af den samlede anlægssum på 210 mia. kr., som Klima- og Energiministeriet har estimeret, at energiøen i Nordsøen vil koste. En sådan besparelse viser tydeligt, hvorfor det betaler sig at sikre både tid og økonomi til at udvikle den mest optimale løsning.
I glæden over den nye europæiske aftale om at øge havvinden med flere GW i Nordsøen, er det vigtigt at huske, at det ikke er gjort med politiske håndtryk og underskrifter på en aftale. Der ligger et stort udviklings- og innovationsarbejde foran os. Et stykke arbejde, som vi nok skal lykkes med, hvis politikerne husker at tænke innovationen ind i planerne for energiøerne. Et stykke arbejde, som vi skal være fælles om, hvor både forskere, virksomheder og myndigheder er afgørende for, at vi får lavet de rigtige løsninger fra start.
I vores optik er det mest oplagt at starte allerede nu med Energiø Bornholm, der bliver den første af de to øer. Med Bornholm som udgangspunkt kan vi sikre og udvikle de rette løsninger, så vi ikke risikerer at opføre museumsøer med teknologi, der er forældet, inden byggeriet er færdigt og uden mulighed for fremtidig tilpasning og udvidelse.
