Når Andreas Mogensen sætter sig ind i et Dragon-rumfartøj på Kennedy Space Center i Florida, bliver han den første ikkeamerikaner, der skal være pilot på en NASA-mission fra Elon Musks virksomhed SpaceX.
Efter planen bliver han sendt op til Den Internationale Rumstation ISS den 25. august sammen med tre andre astronauter. Her skal han de næste seks måneder gennemføre en række DTU-eksperimenter i rummet. De skal give DTU’s forskere ny viden om fysisk og mentalt velvære, klima, vejrfænomener og bedre udnyttelse af ressourcerne på jorden. Desuden vil han bidrage til formidlingssamarbejdet ’Rumrejsen2023.dk’, der bl.a. skal fremme børn og unges interesse for naturvidenskab og teknologi.
Men allerede nu er nedtællingen til opsendelsen begyndt. Frem til den 25. august er Andreas Mogensen i isolation sammen med familien for at undgå smitte. Rummissionen bliver nemlig udsat, hvis Andreas Mogensen er syg. Desuden har han brug for at være i god fysisk og mental form til rumrejsen, der ikke er ufarlig. Især de første minutter under ’lift off’ kan være farlige, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space:
”Når først motorerne bliver fyldt med brændstof og ilt – og tårnet giver slip på rumraketten – er der ’no turning back’. Andreas Mogensen bliver mast tilbage i sædet. Til at begynde med føles accelerationen som at sidde i en sportsvogn. Men så bliver det vildere og vildere. I takt med at motoren bliver varmere og han kommer højere op, bliver trykkraften større, og det føles som om, at han vejer 400 kg. Det er så voldsomt, at Dragon-rumfartøjet er indrettet, så astronauterne ligger ned i sædet. På den måde kommer benene højere end kroppen, og blodet forbliver i hjernen, hvor man har brug for den.”
Billeder af lyn og måne
Det er anden gang, at Andreas Mogensen er i rummet. Første gang var i 2015, hvor han fangede helt nye billeder af voldsomme lyn, der går fra tordenskyer og op i 50 kilometers højde. Det skete som led i forskningsprojektet THOR, som blev ledet af DTU Space. Projektet var en del af forarbejdet til ASIM-missionen, som blev sendt til ISS i 2018 under videnskabelig ledelse af DTU Space.
På den nye mission er Andreas Mogensen involveret i flere DTU-projekter. I et af projekterne udstyrer DTU Space den danske astronaut med et kamerasystem, der er i stand til at tage op til 100.000 billeder i sekundet med en hidtil uset kontrast af den fantastiske elektriske aktivitet, der foregår fra kæmpelynene. De nye billeder fra opfølgningsprojektet THOR-Davis skal supplere data fra ASIM-instrumenterne. Det skal bl.a. give DTU’s forskere mere viden om, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima.
Andreas Mogensen skal dog ikke kun tage billeder af lyn under sin mission. Han skal også tage billeder af månen. Idéen er, at billeder af månen taget fra rummet, kan give os ny viden om jordens energibalance. Billederne bliver et vigtigt input til et projekt med deltagelse af DTU Space, DMI og det tyske Institute of Space Systems (IRS).
Virtual reality og 3D-print
Andreas Mogensen kommer også til at afprøve virtual reality (VR) som et redskab til at stimulere mentalt velvære under en rummission. Et konsortium ledet af DTU har leveret et VR-system, der kan transportere astronauterne til fredfyldte steder - som f.eks. et rislende vandløb i en skov - og derved øge astronauternes mentale trivsel på lange missioner.
Derudover skal Andreas Mogensen lede et forsøg, hvor DTU-forskere undersøger, hvordan astronauternes bevægelser påvirker rumstationen, når de sætter af fra rummet og ikke jorden, når de hopper. Rystelserne, som astronauterne skaber, bliver registreret ved hjælp af DTU Space kamerasystemer, som i forvejen sidder på rumstationen.
Endelig skal Andreas Mogensen teste, hvad der sker, når man 3D-printer i rummet under vægtløshed. Det sker med en 3D-metalprinter, der er udviklet af rumafdelingen hos den europæiske flyproducent Airbus. I printeren sidder en dyse, som sprøjter en tråd af rustfrit stål ud. En laserstråle smelter tråden fast, mens printeren kører efter et programmeret mønster og opbygger det objekt, eller den del, printeren er indstillet til. Det gør det muligt at lave komplicerede og meget store objekter langt væk fra en konventionel produktionshal.
Resultaterne skal hjælpe DTU’s forskere med at blive klogere på, hvordan metaller opfører sig under forskellige termiske og mekaniske påvirkninger. Og om det på den måde kan blive muligt at fremstille reservedele i rummet under fremtidige missioner til f.eks. månen eller Mars. På jorden kan den nye viden bruges til at reducere den sikkerhedsmargin, der ofte arbejdes med inden for fremstilling af f.eks. fly, biler og cykler.
Den grønne omstilling
DTU-projekterne er blot nogle af de mange rumaktiviteter, som DTU er involveret i. DTU Space har allerede leveret instrumenter til mere end 100 rummissioner. Alene på Den Internationale Rumstation har DTU installeret otte instrumenter. Mange af dem understøtter den grønne omstilling i Danmark med bl.a. observationer af klima, skov og hav.
Blandt DTU-instrumenterne på rumstationen finder man NASA's CLARREO PF, der skal bidrage til meget præcist at måle jordens energibalance fra rummet. CLARREO PF er blandt nøglemissionerne i NASA's klimasatellit-program og skal måle på mængden af energi fra solen, der reflekteres tilbage fra jorden.
Et andet instrument med bidrag fra DTU er NICER, der med dansk navigations-teknologi er med på en NASA-mission for at hente ny viden om ekstreme stjerner i Mælkevejen.
”Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation er en af de mange store rummissioner, som DTU er med på i de her år. Det er vi stolte af, og glæder os utrolig meget til at se, hvilke resultater han kommer hjem med. Vi håber på at få ny og værdifuld viden om universet, klimaet og livet i rummet og på jorden. Det vil gøre os i stand til at blive ved med at udvide grænserne for vores viden og udvikle nye og bedre teknologier til gavn for mennesker,” siger DTU’s prorektor Rasmus Larsen.
