Torben Knudby fik prisen som Årets Underviser 2022 for a) at være den mest motiverende lektor, de studerende har haft, b) at være i øjenhøjde og fyldt med positiv energi, og c) altid at stå til rådighed for spørgsmål og hjælp, næsten ligegyldig tidspunktet.
Torben Knudby, der er lektor hos DTU Engineering Technology, ytrer et stilfærdigt ja efter hvert af de tre udsagn, som han får læst højt.
”Nu skal man jo ikke rose sig selv”, siger Torben Knudby efter at have rømmet sig og tilføjer:
”Men jeg står ved det, for det hænger sammen med mine værdier og mål for undervisningen. Så jeg er meget glad og stolt”.
Skiftede direktørjob ud med skolebænk
For 13 år siden startede Torben Knudby som underviser på DTU med 25 års erhvervserfaring i ryggen. I en alder af 50 byttede han et direktørjob i en førende dansk medicovirksomhed ud med skolebænken. Han tog en pædagogisk uddannelse til adjunkt og derefter en kandidatuddannelse i international teknologiledelse.
”Der blev jeg pludselig selv en studerende og kunne se, hvordan forskellige undervisere underviste mig. Jeg kunne mærke, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Hvad der motiverede mig, og hvad der var sjovt eller kedeligt,” siger 64-årige Torben Knudby, der også er studieleder på Diplomingeniøruddannelsen i Produktion.
Det var også på skolebænken, at Torben Knudby fandt ud af, at han godt kunne lide at arbejde med praktiske case-eksempler, som han også ynder at bruge i sit arbejde som underviser. Han finder, at arbejdet med cases hjælper de studerende med at se sammenhængen mellem teori og praksis.
”Underviseren skal kunne beskrive, hvorfor de studerende skal lære det her. Hvorfor er det vigtigt for dig? Det bruger jeg rigtig meget tid og energi på. Fordi hvis jeg kan forklare de studerende det, så lærer de alt det andet af sig selv, fordi de ved, at de skal bruge det. De ved, at om et eller to år, så har de et job et sted i verden, hvor de skal bruge det, som vi har lært dem her på DTU,” forklarer han.
Prioriterer undervisning højere end forskning
Som lektor er Torben Knudby ansat på en 80/20 ordning, hvor 80 procent af tiden går med undervisningsaktiviteter, mens de sidste 20 procent bruges på forskningsaktiviteter. Det er i den lave ende, men det er en bevidst prioritering fra Torben Knudbys side.
”Jeg er optaget af at løse den udfordring, som vi undervisere står over for i dag, hvor vi skal sikre de studerende en lige så god eller bedre undervisning på trods af større hold med flere studerende og større mangfoldighed,” begrunder Torben Knudby sin hovedvægt på undervisning.
Han hæfter sig ved den udvikling, der er foregået indenfor ingeniøruddannelsen, siden han selv var ingeniørstuderende:
”Dengang var vi en homogen masse. Vi lignede hinanden alle sammen.. Hvorimod, hvis man kigger på de studerende i dag, så er der en kæmpe diversitet, både når det gælder køn, etnicitet og ambitionsniveau.”
I takt med at mangfoldigheden stiger, så bliver det stadigt sværere at sikre en undervisning, der tilgodeser de studerendes forskellige læringsstile, faglige niveau, særlige evner og motivation, oplever Torben Knudby:
”En af mine værdier er at forsøge så godt, som jeg kan, at møde de studerende dér, hvor de er, sådan at de allesammen får udnyttet det potentiale, de nu engang har. Nogle skal ende med at være professor eller ph.d., mens andre skal ende med at blive en dygtig ingeniør på en smedefabrik i Ringsted.”
Han fortsætter: ”Det er helt forskellige ambitionsniveauer og forskellige job, men det er gode liv begge dele. Det er vellønnede og spændende job, men det er vidt forskellige mennesketyper og vidt forskellige potentialer og karrieredrømme.”
Nettos butikker
Den allerførste undervisningsgang bruger Torben Knudby tiden på at tale med de studerende og spørge dem om, hvorfor de er her og hvad de vil med studiet.
”Nogle af dem ved det ikke engang selv, så for dem er det meget lærerigt at italesætte det. Mit mål for undervisningen er at ramme hele den mangfoldighed, som vi har, og som vi får mere og mere af. Og heldigvis for det, fordi det gør jo, at ingeniørstanden bliver hundrede gange bedre rustet ved, at der kommer så mange forskellige individer,” siger lektoren.
Nettos butikker er et sted, som de studerende på Torben Knudbys kurser altid taler om.
”Det er et skønt eksempel fra hverdagen, hvor vi undrer os over, hvorfor det ikke kan gøres smartere? Vi har alle sammen prøvet at stå i kø i Netto klokken halv seks på vej hjem fra arbejde og tænkt: hvorfor er der ikke flere kasser åbne? Og hvorfor kommer der en stor lastbil og læsser varer af, når der er allerflest kunder i butikken? Hvorfor kunne den ikke komme, når der ikke er nogen kunder? Hvorfor er der ikke flere friske salathoveder sidst på dagen?"
Disse spørgsmål er i sin essens, hvad produktionsingeniører beskæftiger sig med: optimering og planlægning. De beregner, hvor mange kunder, der kommer på en given dag, og hvornår. De beregner, hvor mange kunder der kan ekspederes pr. minut pr. kasse ved at indsamle data.
”I stedet for at jeg siger: ”Nu skal I bare høre. Da jeg arbejdede som produktionsdirektør, så gjorde jeg sådan og sådan”. Det er de jo ligeglade med. De gider da ikke at høre på, hvor klog jeg er. Men hvis jeg kan få dem til at tænke: ”Gud, jamen det her, det kan da gøres smartere”, så batter det noget,” fastslår han.
Torben Knudby påpeger, at udviklingen indenfor produktionsteknologi ændrer sig lynhurtigt i øjeblikket. Fra manuelt arbejde til outsourcing til Kina, til indførelse af robotter i produktionen og alle de nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens og machine learning.
”Det er jo produktionsingeniører, der skal skabe det. Om kort tid i supermarkedet, så behøver du ikke at gå til kassen. Du går bare ind og putter varerne ned i din vogn, og når du går ud ad døren, så siger det: bip bip bip, fordi der sidder en lille chip i hver eneste ting, der bliver scannet, når du går ud,” fortæller Torben Knudby.
Derefter bliver købet trukket fra din konto, og nye varer bestilt hjem til butikken. Ganske uden menneskelig indgriben.
Nattergalesang på repeat
Torben Knudbys telefonnummer står på døren ind til hans kontor. Her står også, at de studerende kan ringe til ham, når det passer dem. Også uden for normal kontortid.
”Jeg har nogle kollegaer, der spørger; ”Ringer de ikke til dig hele tiden? Har du aldrig fri?”. Nej, de studerende er meget mere velopdragne og forsigtige, og de siger undskyld tre gange, hvis de ringer,” forsikrer årets underviser.
Det er vigtigt for Torben Knudby at stå til rådighed for de studerende næsten ligegyldigt tidspunktet, fordi han hellere ser, at de ringer til ham og spørger, om de er på rette spor frem for at spilde deres tid på noget, der viser sig at være forkert.
Med jævne mellemrum afbrydes interviewet af lyden af fuglefløjt. Det er Torben Knudbys mobiltelefon, der ringer. Han fortæller, at det er nattergalens smukke sang, optaget i naturen.
”Det var Haldor Topsoe, en stor dansk industrivirksomhed, der ringede. De har lige nu en DTU-studerende i praktik hos dem, og nu skal de bruge én mere til et diplomingeniør afgangsprojekt. Mit job er så at koordinere kontakten til mulige kandidater”, forklarer han.
Torben Knudby syntes, at det er et kæmpe privilegium at uddanne unge mennesker, der er rift om ude i virksomhederne. Fordi det gør hans job meget sjovere.
”Lige nu føler jeg, at jeg er lykkedes med den opgave, ved at de studerende har sagt, at det er du god til. Så det er jo den allerbedste evaluering”, smiler Torben Knudby.
