Selvom motion, fysisk træning og sundhed fylder mere i den offentlige debat end nogensinde før, ved vi ikke nok om, hvordan motion påvirker kroppen på celle-niveau. Det vil postdoc Pernille Nordby på DTU Systembiologi lave om på ved at etablere et nyt samarbejde mellem biologer, kemikere og humanfysiologer med fokus på de sundhedsfremmende effekter af intensiv motion. Og hun har opsigtsvækkende resultater fra sin forskning med i bagagen.
Der forskes i motion som aldrig før, og der går ikke en uge, uden at der publiceres nye resultater, som viser, at fysisk træning under forskellige former kan forebygge sygdomme eller forbedre vores livskvalitet. Men selvom der ifølge postdoc på DTU Systembiologi, Pernille Nordby, også i Danmark er tale om innovativ forskning på højt niveau, mener hun, at man med nye typer af samarbejde kan komme et meget langt skridt videre:
”Der laves mange forsøg, som f.eks. undersøger sammenhængen mellem fysisk træning og vægttab, og den type forskning er hele grundlaget for at forstå, hvordan motion påvirker kroppen. Men der ligger fantastiske nye muligheder i at koble forskningsfelter på, som ikke traditionelt er integreret i dette område.”
Derfor har Pernille Nordby efter at have færdiggjort sin ph.d. henvendt sig til DTU Systembiologi for at etablere et samarbejde mellem biologer, kemikere og humanfysiologer.
Træning og bearnaise
I samarbejde med lektor Kristian Fog Nielsen og lektor Lars Hellgren fra DTU Systembiologi tager Pernille Nordby udgangspunkt i forsøg med overvægtige yngre mænd, som hun har fulgt i en periode på mere end tre år. Her har hun blandt andet fundet ud af, at motion - og gerne den intensive af slagsen - har nogle sundhedsfremmende effekter, som man ikke tidligere har været i stand til at isolere:
”Vores undersøgelser viser, at mennesker, der regelmæssigt får pulsen helt op i det røde felt, bliver markant slankere omkring livet og reducerer mængden af fedt mellem organerne. Og det i langt højere grad end de, der blot reducerer kalorieindtaget. Faktisk synes den intensive træning at være så effektiv i forhold til at reducere det farlige fedt, at resultaterne kan opnås, uden at man taber sig nævneværdigt i øvrigt.”
Samtidig forbedres insulinfølsomheden hos personer, som tre-fire gange om ugen, i forbindelse med den daglige fysiske aktivitet, i korte intervaller kommer op på en puls omkring 80 procent af det maksimale eller derover.
På den baggrund er det sandsynligt, at fysisk træning, hvis man ellers gør det ofte nok og på den rigtige måde, er mere effektiv end vægttab og kostændringer, når det kommer til at forebygge de alvorligste livsstilssygdomme – f.eks. type 2-diabetes og nogle typer af hjerte-kar-sygdomme.
Det er med andre ord ikke kosten, men den raske gåtur fra bussen – eller endnu bedre den (korte) løbetur i højt tempo eller den intensive badmintonkamp med ærkerivalen, man bør prioritere:
”Hvis valget står mellem fysisk træning og bearnaise eller fysisk inaktivitet og gulerødder, så ser det med andre ord ud, som om bearnaise-modellen er at foretrække. Vi har nu taget fat på at kortlægge præcis hvorfor,” siger Pernille Nordby.
Man behøver hverken løbe eller tage i fitnesscenter eller dyrke nogle af de andre motionsformer, som folk ofte forbinder med at tabe sig. Det vigtigste er bare, at pulsen kommer over 80 procent af det maksimale.
Kræver udstyr på topniveau
Projektets mål er at kortlægge, hvad der egentlig sker i blodet, musklerne og fedtet hos de testpersoner, der får fysisk træning introduceret i deres dagligdag.
”Vi vil grave dybere, end man har gjort før. Vi vil også forklare baggrunden, og det kræver i første omgang en meget præcis kortlægning af kroppens processer hos testpersonerne. En kortlægning, der kun er mulig, fordi vi på DTU råder over noget af verdens mest avancerede udstyr inden for områder som f.eks. screening af komplekse prøver med væskekromatografi (UHPLC) og høj-resolution masse-spektrometri (HRMS),” forklarer Pernille Nordby og slutter med at tegne dette perspektiv for projektet:
”Vi vil snart vide meget mere om, hvordan motion booster sundheden, og vi vil bl.a. udforske nogle af de ’hvide pletter’ på ’fedtforbrændingskortet.’ Når vi ved mere om, hvad der sker inde i kroppens fintmaskede ”signalsystem”, når sundhedstilstanden forbedres ved daglig fysisk aktivitet, så kan vi bedre udnytte træning i behandlings- eller forebyggelsesforløb.”
Det betyder ikke blot, at det bliver muligt at tilrettelægge målrettede træningsprogrammer, der er langt effektivere, end dem der bruges i dag, men også at der er mulighed for kunstigt at introducere de stoffer, som starter fedtforbrænding, muskelopbygning og bedre insulinfølsomhed.
Det kunne i teorien være i form af en pille eller en injektion. Men det ligger til gengæld mange år ud i fremtiden.
Af Jesper Spangsmark Nielsen