Politikere på DTU

Onsdag aften rullede valgkaravanen ind på DTU i Lyngby. Med var repræsentanter fra alle folketingets partier, og efter ordstyrer Allan Ahrensberg havde tvunget de ni debattører og cirka 400 tilhører igennem en let opvarmning, hvor de skulle strække sig fra højre til venstre og række ud efter væksten, fik publikum lov til at sætte dagsordenen med spørgsmål.

strækogbøj_web.gif 

(Foto: Thorkild Amdi Christensen)

 

Og første punkt var den meget omtalte betalingsring, som kan få betydning for mange studerende på DTU. Andre ville gerne høre, hvordan de skal blive hurtigere færdige med studiet, når der er blevet skåret i SU’en. Blå blok er ikke tilhængere af 'en betalingsmur', som Søren Espersen fra DF kaldte den, og Venstre lovede sammen med de konservative at udvide periodekortet til også at gælde på de videregående uddannelser. I rød blok vil man bruge indtægterne fra betalingsringen til at forbedre den kollektive trafik og gøre den billigere. Joachim B. Olsen fra LA gjorde opmærksom på, at vi har verdens højeste SU og alligevel bruger længere tid på uddannelsen end i andre lande. Til gengæld vil han fjerne loftet for, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en.

 

En maskiningeniørstuderende ville gerne vide, hvordan politikerne vil sikre arbejdspladser i fremtiden. Over hele linjen var der enighed om, at forskning og uddannelse skal prioriteres og i rød blok vil man gerne investere i grøn teknologi, mens politikerne i blå blok ikke er glade for erhvervsstøtteordninger.

 

PF havde arrangeret mødet.

 

De deltog:

 

Søren Espersen – Dansk Folkeparti

Joachim B. Olsen – Liberal Alliance

Jakob Engel-Schmidt – Venstre

Charlotte Dyremose – Konservativ Folkeparti

Aron Henning – Kristendemokraterne

Sofie Carsten Nielsen – Det Radikale Venstre

Mogens Lykketoft – Socialdemokraterne

Pia Dyhr – SF

Frank Aaen - Enhedslisten

 

- Af Thorkild Amdi Christensen