Et DTU-ledet hold af kryptologer nåede med deres algoritme Grøstl næsten helt til tops i den internationale konkurrence om USA’s nye kryptologi-standard. Sejren gik til konkurrenten KECCAK.
Med algoritmen Grøstl nåede et DTU-ledet hold næsten helt til tops i den fem år lange internationale konkurrence om en ny standard for USA’s kryptologi-algoritme. Men da afgørelsen faldt 2. oktober, løb konkurrenten KECCAK med sejren.
Professor Lars R. Knudsen, Institut for Matematik ved Danmarks Tekniske Universitet, har stået i spidsen for DTU-holdet, der med algoritmen Grøstl i 2010 blev udvalgt som en af de fem finalister. Konkurrencen om udviklingen af USA’s nye nationale algoritmestandard, den såkaldte SHA-3, blev skudt i gang i 2007. Den nye algoritme skal supplere de hidtidige standarder SHA-1 og SHA-2.
Da konkurrencen blev udskrevet kom der 64 bud på den nye algoritme, feltet blev siden indsnævret til 15, og derefter altså til fem finalister, heriblandt DTU-holdet.
Det vindende bud på den nye algoritme, KECCAK, har blandt andre kryptologen Joan Daemen med på holdet. Han har udviklet krypteringsalgoritmen AES, Advanced Encryption Standard, der i 2001 blev valgt som amerikansk national standard af National Institute of Standards and Technology, NIST.
Læs mere om Grøstl på http://www.groestl.info/
class="normal">