Et bær om dagen holder næppe doktoren fra døren.
Men hvor mange bær skal der egentligt til, før lægen holder sig væk? Projektet BacHBerry har undersøgt de gavnlige stoffer i bær og deres indvirkning på sundhed og sygdomme. Desuden har de forsket i, hvordan molekylerne kan produceres af bakterier i stedet for af planter.
”Folk spørger ofte: ”Hvorfor kan jeg ikke bare spise bær i stedet for en pille for at få de gavnlige effekter?” Svaret er, at det kan du også godt, men det kræver enorme landbrugsarealer at dyrke bær til alle, og desuden ville du skulle spise op mod et kg bær dagligt for at få nok af de aktive stoffer,” siger Alexey Dudnik, postdoc ved The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability – DTU Biosustain – og videnskabelig koordinator på det EU-støttede projekt BacHBerry.
Målet er at få de gavnlige stoffer ud til forbrugeren, fx i form af medicin og kosttilskud.
Jordbær rummer vigtige molekyler
Selvom bær indeholder et væld af forskellige stoffer, har kun nogle få af dem særligt positiv effekt på vores helbred. Derfor har forskerne forsøgt at identificere nye gavnlige stoffer i mange forskellige bær samt at finde nye anvendelsesmuligheder for allerede kendte stoffer. De eftersøgte molekyler er såkaldte polyfenoler, som i dag bruges i fødevarer som naturlige duft-, smags- eller farvestoffer, og som indgår i kosttilskud, medicin og kosmetik.
Forskerne fokuserede blandt andet på at producere polyfenolen fisetin fra jordbær i bakterier. Fisetin er kendt for at kunne reducere risikoen for at udvikle Alzheimers og kurere nogle af symptomerne på diabetes i mus.
”Beregninger tyder på, at hvis en patient skulle indtage nok fisetin ved at spise bær, ville det kræve indtagelse af ca. 39 store jordbær dagligt,” siger Alexey Dudnik og fortsætter:
En anden af de polyfenoler, projektet fokuserede på, er resveratrol: en kraftfuld antioxidant, der findes i blåbær, hindbær og røde vindruer.
"Beregninger tyder på, at hvis en patient skulle indtage nok fisetin ved at spise bær, ville det kræve indtagelse af ca. 39 store jordbær dagligt"
Koordinator Alexey Dudnik, DTU Biosustain
Franskmænd, der typisk drikker rødvin regelmæssigt, lider – på trods af alkoholen og deres fede madvaner – meget sjældent af hjertesygdomme sammenlignet med andre europæere; et fænomen kaldet ”det franske paradoks", som højst sandsynligt skyldes resveratrols beskyttende effekt mod hjertesygdomme. Resveratrol viste sig også at kunne forlænge livet hos flere laboratoriedyr.
113 forskellige bær blev undersøgt
For at finde de eftertragtede polyfenoler indsamlede forskerne 113 forskellige bær fra hele verden, blandt andet i Skotland, Portugal, Rusland, Kina og Chile.
I de indledende forsøg undersøgte forskerne diversiteten af polyfenoler i de udvalgte bær. Ud fra denne screening udvalgte forskerne 28 bær med et stort spektrum af forskellige fenoliske molekyler.
Udtræk fra bærrene blev testet i specielle gærceller, som var skræddersyet til at efterligne menneskelige sygdomme som Alzheimers, Huntingtons, sklerose, type 2 diabetes, inflammation og kræft. Mange af de testede bær-udtræk viste sig at have en forebyggende eller helbredende effekt på nogle af sygdommene.
Disse bær var blandt andet forskellige variationer af hindbær, loganbær, brombær, bukketornbær (bedre kendt som gojibær) og stikkelsbær. Den kemiske sammensætning af de mest lovende ekstrakter blev yderligere undersøgt, og flere bioaktive molekyler blev identificeret eller også bekræftede forsøgene deres kendte egenskaber.
Det næste skridt herfra var at identificere biosyntesevejene – altså hvilke gener, der styrer produktionen i cellen – og bruge den viden til at designe og konstruere bakterier, der kan producere store mængder af de gavnlige molekyler.
”Dette blev gjort gennem en kombineret indsats fra planteforskere, mikrobiologer, computer-biologer og kemiingeniører. Håbet er også, at industrien vil bruge de værktøjer, der er udviklet i BacHBerry til at få nye bioaktive molekyler på markedet, som derefter kan bruges i nye kosttilskud, kosmetik, medicin og mad,” siger han.
Ved afslutningen af BacHBerry-projektet var det lykkedes gruppen at identificere en række nye bioaktive forbindelser og de gener, der er ansvarlige for syntese dem. Desuden var gruppen i stand til at etablere den komplette vej fra opdagelse til produktion i mindre skala, hvilket kan udnyttes af industrien.
Læs også
Læs også om projektet på Ingeniørens hjemmeside ing.dk.
Video
Se hvordan forskerne har fundet frem til de mange spændende bioaktive molekyler i denne dokumentarfilm om hele projektet. De første tre minutter omhandler fortrinsvist det arbejde, der blev udført på DTU.
The Berrymakers from Biofaction on Vimeo.