Et nyt fermenteringsanlæg, skal på baggrund af teknologi fra virksomheden UniBio A/S sikre, at forbrugerne i fremtiden kan sætte kød med et lavere CO2-aftryk på spisebordet. Anlægget er netop blevet indviet på DTU Kemteknik.
Proteinholdigt dyrefoder stammer i dag særligt fra omfattende mængder importeret soja, men i fremtiden kan proteinerne i stedet komme fra de store uudnyttede naturgasressourcer i Danmark og mange andre lande. Det skal et nyt fermenteringsanlæg, som blev indviet på DTU Kemiteknik i går, sørge for.
Anlægget er et vigtigt led i videreudviklingen af teknologi fra virksomheden UniBio A/S, der udnytter naturgas til at fremstille protein- og foderprodukter til svineproducenter. Erfaringerne fra fermenteringsanlægget skal bringe teknologien frem til industriel produktion i stor skala til gavn for både forbrugere og producenter.
”Vi har at gøre med en stigende verdensbefolkning, hvis spisevaner bliver mere vestlige. Det vil sige, at der bliver spist mere kød, og på lang sigt er der derfor behov for at producere flere proteiner til dyrefoder. Det kan betyde, at efterspørgslen og prisen på blandt andet soja vil stige, og dermed stiger kødpriserne også, hvis der ikke er alternativer”, siger administrerende direktør for UniBio A/S, Henrik Busch-Larsen.
For professor Krist Gernaey fra DTU Kemiteknik er samarbejdet med den fynske virksomhed vigtig for at bringe forskningen videre mod en løsning på fremtidens samfundsudfordringer.
”Det er helt klart, at vi gerne vil være med til at finde en løsning på disse udfordringer og til at udnytte naturgas optimalt til fremstilling af protein. På denne måde kan vores forskning direkte bidrage til et mere bæredygtigt samfund”, siger professor Krist Gernaey.
 |
Professor Krist Gernaey og Henrik Busch-Larsen CEO UniBio foran den nye U-loop fermentor. Foto: Christian O. Carlsson.
|
Udviklingen af fermenteringsteknologien i stor skala vil også betyde, at teknologien kan sælges i udlandet. Her er det særligt de store olieproducerende og – forbrugende lande, som brænder meget naturgas af, der kan bruge gassen til i stedet at producere protein til dyrefoder.
Teknologien fungerer ved, at man i en fermentor (en biorektor, hvor man kan dyrke celler) får særlige bakterier til at spise molekyler fra metangas. Bakterierne vokser og kan siden omdannes til et proteingranulat, der kan erstatte brugen af soja- og fiskemel i dyrefoder. I fremtiden kan proteingranulatet også bruges i almindelige fødevarer, blandt andet mælkeprodukter. Processen er bæredygtig og kræver ikke genmanipulation.
Til indvielsen af fermenteringsanlægget i går deltog blandt andre Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), der ser store perspektiver i teknologien.
”Vi får reduceret udledning af drivhusgasser fra landbruget, og det er også værd at glæde sig over, at de store landbrugsarealer, der før blev brugt til foder, fremover kan bruges til at brødføde verdens hastigt voksende befolkning”, siger ministeren.
|
DTU's rektor Anders Bjarklev byder Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) velkommen i forsøgshallen på DTU Kemiteknik. Foto: Christian O. Carlsson.
|