Stigende brug af antibiotika til mennesker og fald i forbruget til dyr

Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker er steget fra 2009 til 2010. Til gengæld er antibiotikaforbruget til dyr faldet efter en konstant stigning i 10 år. Det viser årets DANMAP-rapport for 2010. 

Det samlede antibiotikaforbrug til mennesker steg med 5% fra 2009 til 2010. Stigningen er kun sket hos de praktiserende læger. Forbruget er det højeste i DANMAP-programmets 15-årige historie, og der er siden 2001 sket en stigning på 32% i det totale antibiotikaforbrug til mennesker.

 

Antibiotikaforbruget til dyr faldt i 2010 med 3%. Faldet sker efter en konstant stigning i 10 år fra 83 ton i 2000 til 130 ton i 2009.

 

Læs pressemeddelelsen fra DTU Fødevareinstituttet