En god idé og en entreprenant investor skabte virksomheden Saxocon. Men forskerne bag idéen gav frivilligt afkald på at være direkte med i projektet.
Som oftest er det fonde eller offentlige institutioner, der står klar med penge til at kommercialisere forskernes idéer. Men hvad nu, hvis det er en entreprenant privatperson, der tilbyder sine egne penge og sin egen tid, og som vil etablere sin egen virksomhed, mens forskerne giver afkald på at være med i den daglige drift?
Det kan måske lyde som at få besøg af en, der bare gerne vil tjene penge på andres arbejde, men faktisk kan det være en rigtig god løsning. Det var det i hvert fald for de to forskere Eva Bay Wedebye og Nikolai G. Nikolov fra DTU Fødevareinstituttet.
De havde arbejdet med en teknologi til hurtigt at forudsige, om kemiske stoffer er giftige - noget, der er relevant i blandt andet medicinalindustrien. De vidste, at de sad med vigtig knowhow; og DTU var klar til at hjælpe med at få omsat forskningen til forretning.
Derfor var forskerne med på DTU’s Medico Bazar, hvor de hurtigt fangede opmærksomheden hos ingeniør og iværksætter Martin Friis-Mikkelsen. Han var enig - her var noget, der var værd at investere i. Resultatet blev rådgivningsvirksomheden Saxocon.
Men i stedet for at gå den gængse vej med ansøgninger til pengestærke fonde valgte det nye partnerskab en mere utraditionel måde at give projektet vinger på: Martin Friis-Mikkelsen finansierede selv opstarten; han ejer størstedelen af virksomheden og hyrer forskerne på konsulentbasis. DTU har en aktiepost i virksomheden samt en aftale om overskudsdeling med forskerne.
Hård opstart
Det er ham, der lægger alle de forretningsmæssige kræfter, penge og ikke mindst tid i at bygge virksomheden op. Og det har været en hård tid, som det ofte er med startups.
”Der gik omkring halvandet år, inden jeg kunne udbetale mig selv løn - og den er stadig ikke ret høj,” siger Martin Friis-Mikkelsen og understreger i samme åndedrag, at det ikke har været nogen overraskelse, at det har været en hård opstart.
”Sådan er det jo. Jeg har gjort det lidt anderledes end normalt, og der også mange fordele ved selv at finansiere,” siger han.
Fordelene er blandt andet, at han selv står ved rorpinden og ikke skal rette sig efter en investors anvisninger. I den anden ende af forretningen sidder de to idémænd, som har beholdt deres job på DTU og kun beskæftiger sig med Saxocon, når Martin Friis-Mikkelsen har brug for deres vejledning i forbindelse med den såkaldte QSAR-analyse (Quantitative Structure-Activity Relationship), der kan forudsige kemikaliers egenskaber ud fra modeller. Når det sker, sender DTU en faktura, og derudover har forskerne ikke selv noget med virksomheden at gøre.
Et ønske om kommercialisering
DTU har en ejerandel i Saxocon, og chefkonsulent i Afdeling for Innovation og Sektorudvikling Anders Permin sidder i bestyrelsen.
For ham at se er det en rigtig god løsning for DTU-forskere med gode idéer, der gerne vil blive ved at være forskere frem for forretningsfolk.
”Der var et ønske fra Miljøministeriet om, at den kompetence, forskerne havde, skulle kommercialiseres. Som universitet er vi ikke gearet til at lave markedsføring og drive den her form for forretning, så derfor ledte vi efter en partner. Da vi mødte Martin (Friis-Mikkelsen, red.) på Medicobazaren, fandt vi hurtigt ud af, at det var et godt match,” forklarer han.
Denne form for spinout-virksomhed med private investorer, er noget, flere forskere på DTU har vist interesse for, fortæller Anders Permin.
Og selv om det selvfølgelig kræver, at man har et solidt kendskab til hinanden, og der er tillid mellem parterne, så er det noget, han vil anbefale andre forskere med gode idéer at undersøge nærmere.