Selvom tøjet har været en tur i vaskemaskinen og dufter rent, sidder der stadig forskellige restprodukter i tøjet. Foruden fedt- og svedrester, har også rester fra overfladeaktive stoffer såsom sæbe og de såkaldte anioniske tensider fra vaskemidlet undgået at ryge med vaskevandet ud.
De anioniske tensider kan give hudirritation, og for i fremtiden at minimere, at huden kommer i kontakt med dem via vores tøj, er det afgørende at kunne måle den præcise mængde, som sidder tilbage efter en vask.
Netop dét har kandidatstuderende i Anvendt Kemi Simone Anika Skou Olsen undersøgt. Hun er ved at afslutte sit speciale, hvor hun har haft sin daglige gang hos biotech-virksomheden Novozymes.
”Jeg har i løbet af mit kemistudie været motiveret af at bruge min viden til at forbedre hverdagsprodukter – både i forhold til forbrugernes side, men også på det miljømæssige aspekt. Kemi spiller en vigtig rolle i de produkter, vi bruger hver dag, også i fx vaskemiddel. Hos Novozymes har jeg kunnet gå i detaljen med restprodukter fra vaskemidler, fordi jeg har haft adgang til en masse apparaturer, og jeg har samtidig kunnet sparre med eksperter fra mange af virksomhedens højtspecialiserede afdelinger.”
Science Manager og Simones vejleder hos Novozymes, Lilian Tang Baltsen, fortæller, at virksomheden har fået ny viden ud af at have Simone tilknyttet.
”Det er svært at måle restprodukter i vasketøjet, men Simone har formået at udrette et stykke grundforskning og samtidig skabt forbindelse mellem forskelligt apparatur og afdelingers kompetencer. Hun har udviklet nye procedurer og mere finmaskede analysemetoder, som er vigtige for Novozymes’ fortsatte arbejde med at udvikle mere miljø- og hudvenlige vaskemidler,” siger Lilian Tang Baltsen.
Data kan hjælpe på verdensplan
Foruden at kunne måle sæberesterne i tøjet, giver metoderne fra Simones speciale også et bedre datasæt i forhold til at måle mængden og typen af rester, som tøjet afgiver til vaskevandet under forskellige forhold. En masse anioniske tensider bliver skyllet ud i vaskevandet efter vask, hvor mange af dem ikke kan blive nedbrudt – til skade for miljøet.
Da Novozymes er verdensførende inden for enzymteknologi med afdelinger i hele verden, kan målemetoderne også få betydning for at løse problemstillinger i lande, hvor vaskevandet ikke ender i et renseanlæg.
”Når en kvinde i Indien er nødsaget til at lukke sit vaskevand med tensider direkte ud i kloakken eller vasker direkte ved flodbredden, er modtageren af rester fra vaskemidlet den lokale flod. I floden kan der bygge sig et enormt skumlag op – nogle gange flere meter højt. Det vil skærme for udviklingen af naturlige sumpgasser, og skummet bliver hvirvlet uhensigtsmæssigt rundt til omgivelserne. Flodens vandmiljø bliver slået ihjel, og der opstår eksplosive gasser, som potentielt kan føre til brande og giftig røg,” siger Lilian Tang Baltsen fra Novozymes og fortsætter:
”For at komme sådan en problemstilling til livs er det afgørende, at vi kan analysere grundigt på vaskemidlets sammensætning og udledning, hvilket Simones speciale bidrager til.”
Simone Anika Skou Olsen har brugt et ekstraktionsapparat på Novozymes til at udtrække specifikke stoffer fra tekstilprøver. Stoffet, der skal bestemmes, opløses ud af tekstilprøven med et opløsningsmiddel, hvorefter stoffet adskilles fra opløsningsmidlet, som dampes bort.
Virksomhedssamarbejde fra start til slut
At Simone er endt med at skrive speciale hos Novozymes har ligget i kortene i hele studietiden.
”Under et af vores første kurser kaldet ’Ingeniørarbejde’ var vi på besøg hos en masse virksomheder og blev opfordret til at skabe netværk. Novozymes’ forskningsfaciliteter, grønne mission og fokus på bæredygtighed fangede mig, og jeg kontaktede dem med henblik på at skrive bachelorprojekt, hvilket de gik med på,” siger hun.
Hun forklarer, at virksomhedssamarbejdet har gjort det nemt for hende at været målrettet i valg af kurser på DTU, men at det stadig ville have været nemt at skifte spor undervejs:
”Valgfriheden i studierne på DTU har understøttet den retning, jeg bevægede mig i. Jeg valgte fx kurset ’Anvendt kolloid- og grænsefladekemi’, som bl.a. omhandlede tensider og gav en grundlæggende forståelse for anvendelsen og design af en række kemiske produkter. Et andet kursus, som jeg også synes var meget givende, var ’Kemisk og biokemisk produktdesign’, hvor jeg blev introduceret til produktinnovation samt generelle værktøjer til at kunne organisere og håndtere produktdesign. De kurser har jeg trukket enormt meget på i arbejdet hos Novozymes. Men samtidig har kurserne været tilstrækkeligt brede til, at jeg ville kunne bruge dem i mange andre sammenhænge, hvis jeg havde lyst til at skifte fokus.”
Foruden speciale- og bachelorskrivning hos Novozymes har Simone også haft studiejob og fast kontorplads i Freshness-afdelingen hos virksomheden. Og det succesfulde samarbejde slutter ikke der; Simone er blevet tilbudt en stilling, når specialet er afsluttet til juli.
”Når vi indgår et samarbejde med studerende, kan vi give dem et indgående kendskab til vores arbejdsgange og virksomheds-DNA. Med Simone har vi fundet et rigtig godt match. Hun har været meget selvkørende og idérig, og det oplever vi generelt, at studerende fra DTU er. Det skyldes formentlig, at DTU har stort fokus på anvendelighed, og at ingeniørstuderende er fantastiske til at få virksomhedernes tandhjul til at passe sammen,” siger Lilian Tang Baltsen, Science Manager hos Novozymes.