D-dag. D for diplomingeniør

Diplomingeniør-uddannelsen holder i dag Åbent Hus for alle interesserede

I dag slår DTU dørene op for nysgerrige unge, der overvejer en fremtid som diplomingeniører. 4-500 unge forventes at lægge vejen forbi for at høre om de syv forskellige diplomingeniørretninger, som DTU tilbyder.

 

Alle uddannelsesretningerne vil være repræsenterede ved stande. Der vil være rig mulighed for at tale med studerende, undervisere og studievejledere om uddannelsen, samt få informationer om adgangskrav og adgangskurser. Der vil også være færdiguddannede diplomingeniører til stede og fortælle om deres arbejde.

 

Ingeniøruddannelsen er erhvervsorienteret og tager 3 ½ år. DTU tilbyder syv forskellige fagområder, som eksempelvis IT, arktisk teknologi og kemi og bioteknologi. Diplomingeniør-uddannelsen optager studerende to gange årligt. Der er derfor mulighed for at starte allerede til februar.

 

Åbent Hus arrangementet finder sted på DTU i Oticonsalen fra kl. 14-18.

Læs mere om Åbent Hus her.