DTU indvier i dag et nyt mund- og klovesygelaboratorium på øen Lindholm; et avanceret byggeri, der gør det muligt at arbejde med det meget smittefarlige virus, der giver dyr mund- og klovesyge
Normalt smitter virus ved direkte eller indirekte kontakt, men det meget smittefarlige mund- og klovesygevirus kan overleve i meget små dråber som en aerosol i udåndingsluften fra smittede dyr og kan spredes helt op til 300 km med vinden. Blot et enkelt udbrud af mund- og klovesyge vil kunne ødelægge dansk eksport. Nu bliver det veterinære beredskab sikret og forskningsindsatsen styrket med det nye mund- og klovesygelaboratorium.
”DTU’s nybyggede laboratorium til forskning i mund- og klovesyge sikrer, at virus ikke slipper ud til omgivelserne. Laboratoriet og tilhørende forsøgsstald er forsynet med et højt specialiseret ventilationsanlæg, der styrer zoner med undertryk og blæser al luft ud gennem virustætte, højeffektive filtre. Ydervægge er behandlet, så de er lufttætte, og alle udgange er sikret med lufttætte dobbeltdøre efter samme principper som en undervandsbåd”, siger forskningsprofessor Søren Alexandersen, der leder Mund- og klovesygesektionen og er ansvarlig for virussikkerheden på Lindholm.
Al fast affald går til et integreret forbrændingsanlæg, mens alt spildevand koges ved højtryk, så virus dræbes. Laboratoriebygningen lever op til de nyeste sikkerhedskrav krav fra EU Kommissionen og fra Det Internationale Husdyrsundhedskontor mod udslip af mund- og klovesyge.
Førende i Europa
Veterinærinstituttet DTU er det eneste laboratorium i Danmark, der kan undersøge dyr for mund- og klovesyge, men laboratoriet fungerer også som nationalt referencelaboratorium for de nordiske og baltiske lande.
”På området for forskning i mund- og klovesyge er Danmark førende blandt de europæiske lande. Med dette nye avancerede laboratorium er det muligt at styrke samarbejdet og gøre Danmark til et regionalt videncenter for eksotiske virussygdomme”, siger familie- og forbrugerminister Carina Christensen, som i dag indvier mund- og klovesygelaboratoriet.
Samtidig er Veterinærinstituttet DTU med i internationale forskningsprojekter om at bekæmpe sygdommen i udviklingslande. Udviklingslande har ofte specielt store problemer med sådanne sygdomme, fordi hele landbrugsøkonomien og -strukturen bliver involveret i de skadelige virkninger. Mund- og klovesyge smitter alle klovbærende husdyr som svin, køer, bøfler, får, geder og vildtlevende drøvtyggere som f.eks. afrikanske bøfler og en række gazeller og hjorte.
”Med mund- og klovesygelaboratoriet får vi moderne faciliteter, så vi kan diagnosticere sygdommen og sikre det veterinære beredskab i fremtiden. Samtidig kan vi forske i nogle af de mest smittefarlige og økonomisk betydningsfulde sygdomme i verden under sikre forhold, og det betyder, at vores videnberedskab bliver betydeligt større”, siger forskningschef Thomas Krogh Nielsen fra Veterinærinstituttet DTU.
80 år med mund- og klovesyge
Veterinærinstituttet på Lindholm har i mere end 80 år været ansvarlig for det danske veterinære beredskab for alvorlige virussygdomme hos de vigtigste husdyr som svin, kvæg og små drøvtyggere. De stolte traditioner begyndte i midten af 1920’erne, hvor behovet for forskning og diagnostik af mund- og klovesyge i Europa var væsentlig. Gennem tiden har Lindholm udviklet sig, og har nu også kompetencer inden for en række andre alvorlige virusinfektioner, f.eks. svinepest.
Siden 1977 har det ikke været muligt at udføre smitteforsøg med mund- og klovesyge på Lindholm, men efter de alvorlige epidemier af mund- og klovesyge i Europa i 2001 blev det tydeligt, at indsatsen skulle reetableres som et styrkeområde. Det sker nu, hvor det nye laboratorium og tilhørende forsøgsstalde indvies.
Veterinærinstituttet har et døgnberedskab, så mistanker om sygdomme som mund- og klovesyge, svinepest og rabies hurtigt kan be- eller afkræftes. Ved udbrud af f.eks. mund- og klovesyge eller svinepest vil eksporten af danske husdyr og husdyrprodukter standse øjeblikkelig, hvorfor hurtig afklaring har stor værdi for landbrugets eksport.