Mexicansk hulesystem kortlagt

Sian Ka’an i Mexico er et af verdens mest uvurderlige naturområder. Men det er skrøbeligt og i fare pga. blandt andet forurening fra en voksende turistindustri. En ph.d.-studerende fra DTU har derfor kortlagt områdets livsnerve: de underjordiske vandkanaler.

nohoch_b41_photo_alfredo_medina_lille.jpg

En underjordisk hule i Sian Ka’an, som er en af dem, Bibi Gondwe kortlægger for at kunne beskytte dem. Foto: Alfredo Medina

 

Sian Ka’an ligger på kysten af Yucatan-halvøen i Mexico. Det er i dag et af landets største beskyttede områder med status af naturreservat, hvor der lever sjældne dyr som søko, jaguar, puma og tapir.  Men det er ikke kun dyrelivet, der gør området unikt. Sian Ka’an rummer også koraller, regnskov og mangrover for ikke at tale om en historisk arv, da dette var et af hovedområderne for mayaindianerne. Det var da også mayaerne, der gav området navnet Sian Ka’an, der på dansk betyder ”hvor himlen blev født”.

I dag er der en pulserende og voksende turistindustri i og omkring Sian Ka’an, for skønt mayaerne er væk, så emmer området af historie, skønhed og en biodiversitet, der ikke findes mange andre steder i verden. En vækst, der konkret viser sig i planen fra de lokale myndigheders side om at ville bygge et nyt turist-mekka omkring byen Tulum, der ligger tæt på Sian Ka’an.

 

xam-1_photo_alfredo_medina_lille.jpg

Bibi Gondwe samarbejdede med huledykkere, der har lavet kort over de underjordiske kanaler og huler i Si’an Kaan. Kortene er de mest præcise, der findes i verden over Sian Ka’an og er normalt hemmelige for udenforstående. Men projektets vigtighed åbnede for adgangen. Foto: Alfredo Medina

 

Høje indsatser

Godt for industrien, men måske knap så godt for ”Himlen”, der som nævnt er et kystnært vådområde, og hvis livsnerve, vandet, kommer fra oplandet og løber ned mod kysten gennem et gigantisk system af underjordiske huler og kanaler. Problemet er, at kanalerne, der løber gennem undergrunden, vil transportere den forurening der trænger ned til vandet mere eller mindre ufiltreret ud i naturreservatet, og da man ikke kender kanalernes baner i undergrunden, er der meget høje indsatser: Man risikerer at gøre uoprettelig skade på Sian Ka’an, hvis man ikke kender vandets vej gennem undergrunden og dermed kan pege på, hvor placeringen af en ny turistindustri vil gøre mindst mulig skade på et uvurderligt naturområde.

Det er her, at Bibi Gondwe fra DTU Miljø kommer ind i billedet. Hun har brugt sin ph.d. på at samarbejde med Amigos de Sian Ka’en (Sian Ka’ans venner), der er en lokal NGO, som vejleder den nationale vandkommission, CONAGUA, i, hvordan området bedst kan beskyttes.

”Formålet med projektet var at finde ud af, hvilke områder inde i landet der bidrager med vand til Sian Ka’ans vådområder. Med den viden kan man bedre beskytte Sian Ka’an ved for eksempel at lovgive om, hvilke områder der må bruges til hvad,” forklarer Bibi.

Hun har i sin ph.d. kortlagt, hvor meget vand der findes i områdets undergrund, hvor hurtigt det bevæger sig igennem den, og ikke mindst ad hvilke veje det løber. For fremtiden for Sian Ka’an hviler i høj grad på, om det lykkes at beskytte naturreservatet mod det øgede pres, som uvægerligt vil opstå, når turistindustrien fra den nordlige del af Yucatan-halvøen bevæger sig sydpå og ned mod Sian Ka’an. Den ny viden er en vigtig brik i arbejdet for at sikre Sian Ka’an mod en grum skæbne.

”Det er vigtigt, at man handler nu fra myndighedernes side, fordi området stadig er forholdsvis uudbygget. Man vil derfor, med den rigtige viden, kunne forebygge en fatal forurening, som den man ser længere nord på, hvor en stor del af drikkevandet i undergrunden er så forurenet, at man ikke kan bruge det,” siger Bibi Gondwe. 

 

img_3263_lille.jpg

Bibi Gondwe måler vandspejlshøjden i en brønd i landsbyen Chunya. Rundrejsen til især brønde i området var et af de vigtigste stykker feltarbejde i projektet, da det kunne give en indikation om vandstrømningerne under det gigantiske område. Privatfoto

 

Omfattende projekt

For at kunne gennemføre projektet har Bibi Gondwe rejst rundt på Yucatan-halvøen i fire måneder for at kortlægge grundvandets rute fra oplandet til Sian Ka’an. En kompliceret opgave, da området har en særlig geografisk beskaffenhed: Det er et såkaldt karst-område, hvor vandet gennem tusinder af år har gravet sig gennem grundfjeldet.

”Man kan måske bedst sammenligne undergrunden med en godt slidt badesvamp, hvor der er kanaler på kryds og tværs. Grundvandet flyder gennem en masse små og store porer i den underjordiske kalksten. Nogle af disse porer er endda blevet til huler med tiden, og hvor der er stor gennemstrømning, vil der også være størst fare for, at forurening kan strømme uhindret,” siger Bibi Gondwe.

Det var altså en enorm opgave, Bibi Gondwe som den første i verden satte sig for ved at ville undersøge og kortlægge et meget stort område. Grundlæggende kan metoderne, Bibi har brugt, inddeles i elektromagnetiske målinger af undergrunden (EM) og analyse af data fra satellitter og så de ”mere jordnære”, der førte hende ud i støvet, ud blandt mayaer og sivhytter. For at indhente mere præcise data om områdets geologi og måle, hvor dybt grundvandet konkret stod, måtte hun og hendes kollegaer nemlig køre Sian Ka’an og især oplandet tyndt i en pickuptruck på jagt efter brønde, hvor de kunne sænke deres måleudstyr ned. Den tætte kontakt til området og dets befolkning bidrog til en større forståelse af Sian Ka’ans helt særlige natur, forklarer Bibi Gondwe:

”Lokalbefolkningen kunne fortælle ting om forholdene, så jeg bedre kunne danne mig et billede af de karakteristika, der er gældende for området. For eksempel at nogle dele af Sian Ka’an og omegn bliver oversvømmet i regntiden i op til en eller to måneder.”

Det var dog ikke den eneste nye kilde til oplysning, som Bibi gennem sit ph.d.-projekt fik adgang til. Projektets vigtighed betød nemlig, at hun også fik adgang til data, som er indsamlet af huledykkere, der har undersøgt enkelte af de større kanaler under Sian Ka’an i detaljer. Disse data er normalt ikke tilgængelige for udenforstående overhovedet.

 

 

_dsc0169_photo_robert_supper_lille.jpg

Sian Ka’an rummer både regnskov, marskland, mangroveskov og stort maritimt område, hvor der befinder sig et koralrev. Området har en enorm artsrigdom, men er truet af civilisationens udvikling. Bibi Gondwes projekt skal hjælpe med at bevare det for eftertiden. Foto: Robert Supper

 

Hastesag

Men hvad skal der ske herfra med den nye viden om undergrunden på Yucatan-halvøen? Spørger man Bibi Gondwe, så er hendes tilgang pragmatisk. Hun anbefaler, at man ikke som vanligt tager udgangspunkt i vandets rejsetid gennem undergrunden, når man beslutter, hvilke restriktioner der skal gælde for de enkelte områder. I stedet anbefaler hun, at man udarbejder sårbarhedskort, hvor man kan bruge kendskabet til vandets veje gennem undergrunden. Det er den mulighed, som hun nu har givet myndighederne.

”Det væsentligste fra mit projekt i forhold til den nuværende situation omkring Sian Ka’an er, at vi har fundet ud af, hvilke områder der bidrager med vand til naturreservatet. Det betyder, at man bedre kan udpege udviklingsområder og samtidig beskytte vådområderne,” opsumerer Bibi Gondwe.

En mulighed, der kan være god brug for her og nu for de mexicanske myndigheder, for der er lige nu to aktuelle sager, hvor hendes projekt kan have indflydelse til gavn for naturreservatet: en planlagt lufthavn nær Tulum og en losseplads i samme område. Begge projekter ligger foruroligende tæt på zoner, hvor forurening let kan sive ned til grundvandet og derfra sprede sig til Sian Ka’an.

Uanset hvilke beslutninger der træffes fra myndighederne i disse sager, så har Bibi Gondwes ph.d. også bidraget til fremtidige projekter. For alt i alt gav de fire måneder og kombinationen af de mange metoder ikke blot en unik viden om undergrunden på Yucatan-halvøen, men også en ny tilgang til lignende undersøgelser i fremtiden.

”Jeg har arbejdet med en konkret problemstilling fra den virkelige verden, og modsat mange andre ph.d.er har jeg ikke fokuseret på en specifik metode, men derimod på at kombinere forskellige metoder, så de supplerer hinanden. Det spændende ved projektet ud fra et forskningsmæssigt synspunkt er, at der er udviklet en metode, hvor der er kombineret så mange teknikker, og at de er anvendt over et så stort område. Vi har vist, hvordan de forskellige metoder supplerer hinanden godt og kan skabe ny viden om dette område. ”

 

Af Morten Aagaard Krogh