Professor Søren Hvilsted, DTU Kemiteknik, modtog dette års Elastyrenpris for sin særlige indsats inden for kemisk polymerforskning til medicinsk anvendelse.
Nye teknikker inden for polymerings-teknikker og kemiske koblingsteknikker gør det muligt at designe og fremstille meget komplekse biomaterialer, som kan bruges til eksempelvis lægemidler og medicinske produkter. Det er et forskningsfelt, der påkalder sig en stigende international opmærksomhed. Derfor afholder Polymerteknisk Selskab, PTS, hvor Søren Hvilsted er formand, den 15. juni en konference med indlæg fra førende internationale forskere og eksperter fra den kemiske og farmaceutiske branche.
Konferencen finder sted i IDA, Ingeniørernes Hus tirsdag d. 15. juni kl. 9-16.
Tilmelding senest fredag d. 11. juni på www.ida.dk
Download konferencens program her.
Læs mere om Elastyrenprisen og Søren Hvilsteds forskning her.