Monitorering med bærbart digitalt udstyr i hjemmet. Foto: Jesper Scheel

Digitalisering er livsvigtig for fremtidens sundhedsvæsen

Medicin og medicoteknik Medicinske apparater og systemer Sundhed og sygdomme Computerberegning Dataanalyse
Presset på sundhedsvæsenet vokser bl.a. som følge af en aldrende befolkning og stigningen i kroniske sygdomme. DTU Sundhedsteknologi samarbejder med sundhedsvæsenet og virksomheder om at udvikle nye digitale løsninger, der kan aflaste via bedre forebyggelse, behandling og monitorering af patienter.

”Når man flytter behandlingen ud i folks private hjem ved hjælp af apps og bærbart digitalt udstyr, bliver overvågningen mere effektiv, giver en nærhed og dermed måske også en større tryghed for patienten. Sundhedsvæsenet sparer mange ambulante besøg og genindlæggelser. Hvis vi tilmed kan forbygge sygdom via gadgets, apps og kunstig intelligens, så kommer vi til at stå endnu stærkere i fremtiden”, mener Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, der er direktør for DTU Sundhedsteknologi.

Et eksempel på en stor belastning af sundhedsvæsenet er patienter med diabetes. Patienterne lever i mange år med risikofaktorer og følgevirkninger. Her kan monitorering bl.a. være med til at forsinke sygdommens udvikling og minimere følgesygdomme såsom blodpropper, nyresvigt eller blindhed.

Forebyggelse med borgerne i centrum

"Hvis ikke vores viden kommer ud til virksomheder og bliver til produkter, så er det jo tabt værdi."
Direktør Jan Henrik Ardenkjær-Larsen

Meget handler om behandling, men forebyggende indsatser er også et vigtigt element for at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen.

”Det er jo mennesker, det handler om, og med forebyggelse kan vi spare samfundet for mange penge. Vi arbejder mod at mindske antallet af patienter ved at forebygge, at folk udvikler behandlingskrævende sygdomme. Vi ser et kæmpe potentiale her, hvor teknologien kan hjælpe og motivere,” påpeger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

Der sker enorme fremskridt teknologisk, og der er i dag en anden forståelse – drevet af Covid pandemien – i forhold til, hvad vi kan, og hvor hurtigt det kan gå. Digitaliseringen og den mængde sundhedsdata vi kan generere, accelererer og med kunstig intelligens, ’machine learning’ og computerkraft ligger der et kæmpe potentiale.

Teknologi til mennesker

Jan Henrik Ardenkjær-Larsen lægger vægt på, at DTU Sundhedsteknologis forskning skal komme patienterne til gavn.

”Hvis ikke vores viden kommer ud til virksomheder og bliver til produkter, så er det jo tabt værdi. Det er vores mål at drive den teknologiske udvikling, så behandlingen bliver bedre, billigere, lettilgængelig og mere bæredygtig. Det drejer sig om at tænke internationalt for at skabe bæredygtig sundhed til alle globalt, og ”heldigvis” er det så dyrt at udvikle nye teknologier, at man automatisk orienterer sig internationalt,” slår Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fast.

Fremtidens ingeniører med de rigtige kompetencer

DTU Sundhedsteknologi uddanner ingeniører med stærke kompetencer inden for digital sundhed, biomedicinsk teknologi i samarbejde med klinikere. Flere af instituttets medarbejdere er således ansat i delestillinger på hospitalerne, og mange studerende laver projektarbejde på hospitaler eller i virksomheder.

”Vi har fokus på de avancerede og fremtidige løsninger, men vi går i lige så høj grad efter de ”lavthængende frugter”. Dvs. vi bliver endnu mere effektive, hvis vi tænker smart og udvikler bedre behandlinger, der kræver færre ressourcer. Vi vil gerne udvikle digitale løsninger i tæt samarbejde med de sundhedsprofessionelle og myndighederne, løsninger der kan frigive personale til andre opgaver,” afslutter Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

Eksempler på igangværende forskningsprojekter på DTU Sundhedsteknologi

WARD udvikling af trådløse, bærbare, intelligente systemer til monitorering af patienter på intensiv, der kan forudsige kritiske hændelser vha. algoritmer og kunstig intelligens. Udvides nu til WARD home. Projektet er ledet af professor Eske K Aasvang, Rigshospitalet, forskningsansvarlig overlæge Christian S. Meyhoff, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og lektor Helge B.D. Sørensen, DTU Sundhedsteknologi.

CATCH udvikling af bærbar arterieflimmer-måler, der skal nedbringe genindlæggelser af patienter med hjerteproblemer.  Den tekniske del af projektet ledes af Professor Jakob Bardram, DTU Sundhedsteknologi. Projektets hovedansvarlige er hjertelæge Helena Dominguez, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

BIOINFORMATIK komplekse sundhedsdata, såsom genomisk, proteomisk, etc. og andet sundhedsdata bringes i spil for at forstå sygdomsmekanismer eller gøre behandlingen personlig. F.eks. er lektor Lars Rønn Olsen medformand for en klinisk-akademisk gruppe (CAG ZIRI), der arbejder frem mod en tidligere diagnose og behandling af blodkræftsygdomme og ledsagesygdomme.