Lektor Ole Hansen tildelt årets AEG-pris

Bestyrelsen i AEG Elektronfonden har tildelt årets Elekronpris på 50.000 kroner til lektor Ole Hansen fra MIC•DTU.

Han får prisen for, som det hedder i tildelingen, ”…igennem 30 år at have bidraget til at mikroteknologi i Danmark er blevet en vigtig industri med et stort vækstpotentiale, som har tiltrukket en masse talenter til feltet. At han ikke sætter sin egen person i forgrunden gør ham meget effektiv som kilde og katalysator for nye idéer, initiativer og teknologier,” lyder det videre i begrundelsen.

   

Ved samme lejlighed er ph.d.-studerende Jeppe R. Frisvad fra Institut fra Informatik og Matematisk Modellering på DTU og adjunkt Torger Tokle fra COM•DTU tildelt uddannelseslegater på hver 25.000 kroner.