Fremtidens sundhedssektor får brug for masser af nyt, avanceret udstyr. Isabel og Søren er to af 40 Medicin og Teknologi-studerende, som har besøgt danske hospitaler for at få et skud lægevidenskab fra virkeligheden.
Ingeniører skal udvikle det udstyr, som fremtidens læger skal bruge til at helbrede deres patienter. Derfor har Isabel Amalia Jepsen og Søren Vørnle Nielsen og 38 andre Medicin og Teknologi-studerende været på besøg på danske hospitaler for at lære deres virkelighed at kende.
”Vi har brug for ingeniører, der er i øjenhøjde med sundhedsvæsenet,” fortæller kursusleder Lise Lotte Højgaard, som er overlæge og klinikchef på Rigshospitalet og professor på DTU.
Konvergens mellem natur, teknik og sundhed er et af de vigtigste fokusområder i dag, siger hun. Det er blandt andet derfor, hun for lidt mere end 10 år siden var med til at starte DTU’s Medicin og Teknologi-uddannelse, som i dag udklækker kandidater, der ikke blot ved noget om teknologi, matematik og kredsløbselektronik, men også noget om anatomi, fysiologi og sygdomslære. En tværfaglig uddannelse med undervisning både på DTU og på Panum.
Har oplevet praksis
Man kommer ikke i øjenhøjde med sundhedsvæsenet fra skolebænken, og derfor blev Isabel og Søren udstyret med et Region H-adgangskort som led i deres kursus.
”Vi får lov at se, hvilket maskineri læger og sygeplejersker faktisk har brug for,” fortæller Isabel i personalekantinen på Bispebjerg Hospital over en hurtig frokost.
"Vi har brug for ingeniører, der er i øjenhøjde med sundhedsvæsenet"
Lise Lotte Højgaard, kursusleder, overlæge og klinikchef på Rigshospitalet og professor på DTU
”Læger har ikke nødvendigvis det tekniske ordforråd til at sætte ord på, hvad der kan gavne deres arbejde,” siger hun. Derfor er der brug for en mellemmand.
En del af den hvide flok
Der går da heller ikke længe, før de første frustrationer over programmer, der ikke taler sammen, manglende brugervenlighed eller idéen til helt nye maskiner melder sig fra hospitalets ansatte.
Kurset handler ifølge Lise Lotte Højgaard om præcis dét – at få teorien sat i perspektiv og få virkeligheden op under neglene.
”De studerende finder ud af, hvad medico-teknik er ude i virkeligheden. Og så bliver de en del af den hvide flok for en stund,” siger hun. ”For nogle er det en revolutionerende oplevelse.” Således også for Søren og Isabel, der generelt er ret benovede over, at de i disse dage får lov at rode med udstyr i millionklassen. At de får en så varm velkomst på afdelingen, er en bonus. Der er ingen tvivl om, at deres kommende profession er efterspurgt på hospitalet.
Den erfaring hører til blandt dagens største kicks, der også tæller at opleve en midlertidig pacemaker, som kan styres uden på kroppen, fortæller Isabel. Det er god motivation til at fortsætte med at klø på tilbage i Lyngby, at se den tunge teori udfolde sig praksis.