Kosten indeholder for meget sukker og for lidt frugt, grønt og fisk. Det viser en ny analyse af børn og unges måltidsvaner fra Fødevareinstituttet DTU
Børn og unges spise- og drikkevaner har stor opmærksomhed i disse år og med god grund. Deres kostvaner lever langt fra op til kostrådene og retningslinierne for sund kost. Den nye analyse af børn og unges måltidsvaner fra Fødevareinstituttet på DTU viser, at de spiser for meget sukker og for lidt frugt, grønt og fisk.
De primære kilder til det store sukkerindtag er sodavand, saft, slik, chokolade, kager, is og lignende. Det mest sukkerholdige måltid på dagen viser sig at være mellemmåltiderne, som ofte består af slik og søde drikke.
”Undersøgelsen viser ganske enkelt, at weekendslik er blevet til hverdagsslik. Det er et direkte udslag af den danske kultur, hvor vi hygger os sammen, når vi spiser sukker og fedt.” siger forsker ved Fødevareinstituttet Sisse Fagt, som står bag undersøgelsen.
Alle aldersgrupper drikker væsentligt mere saft og sodavand, end der er plads til i en sund kost. Men det viser sig generelt, at jo ældre børnene bliver, jo mere sodavand drikker de. De 15-18 årige drikker eksempelvis næsten 5 gange mere end den anbefalede mængde på en halv liter om ugen.
Lang vej endnu for sunde måltider
Desuden er der for lidt frugt og grønt i de unges kost. De 19-24 åriges indtag af grøntsager svarer kun til en halv gulerod til aftensmaden. Omkring 15% børn og unge spiser slet ikke grøntsager som tilbehør til aftensmaden.
Børn og unges aftensmad er fortsat præget af mange retter med hakket kød, og favorittilbehøret er både til hverdag og weekend kogte kartofler. Hvad fisken angår, kommer den sjældent i madpakken og på bordet til middag. Fiskepålæg i madpakken udgør, hvad der svarer til en halv makrel om ugen, og to ud af tre børn og unge spiser slet ikke fisk til aftensmad i løbet af ugen. I gennemsnit bliver det til cirka en halv fiskefilet om ugen.
Når det gælder indtagelsen af frugt tegner der sig det samme billede som ved mængden af sodavand: Som børnene bliver ældre glemmer de i højere grad sunde spisevaner og indtager mindre frugt. Det fremgår blandt andet af analysen, at halvdelen af de 15-24 årige slet ikke spiser frugt som tilbehør til frokost.
Selvom frugt- og grøntindtaget dog generelt er steget i befolkningen siden 1995, er der altså lang vej endnu, før måltiderne blandt unge indeholder passende mængder frugt og grønt.