John M. Christensen, centerleder for the UNEP Risoe Centre on Energy, Climate and Sustainable Development (URC), er i øjeblikket deltager på United Nations Climate Change Conference, hvor han undervejs vil
blogge fra mødet.
Udgangspunket for konferencen, der finder sted den 3. til 14. december, er klart ridset op i den fjerde rapport fra FN’s klimapanel, IPCC. Her fastslås klimaændringernes uundgåelighed, og samtidig sender IPCC et kraftigt signal til verdens ledere om at handle nu for at reducere udledningen af drivhusgasser markant.
IPCC fastslår samtidig, at handling heldigvis er teknisk og økonomisk mulig. Jo længere vi venter, jo mere skadelige bliver klimaforandringerne og jo dyrere bliver det at afbøde konsekvenserne. De globale udledninger bør toppe inden for 10- 15 år og herefter falde.
FNs klimakonference på Bali har derfor det klare mål at få vedtaget en køreplan frem mod en ny global klimaaftale i København i 2009. Aftalen skal kunne træde i kraft, når Kyoto-protokollen udløber i 2012.
The UNEP Risoe Centre on Energy, Climate and Sustainable Development (URC) bistår the United Nations Environment Programme (UNEP) med at inddrage klima- og miljøaspekter i energiplanlægning og policy verden over med speciel vægt på udviklingslandene.
URC drives for midler sponseret af UNEP, Danida og Risø DTU.
Følg med i John Christensens blog her.