Professor emeritus Knut Conradsen skriver mindeord om DTU’s tidligere rektor Peter Lawætz, der er død, 80 år gammel.
Peter Lawætz var student fra 1958 og blev civilingeniør i 1964 fra elektrofysikretningen på DTH. Med udskillelsen af Fysisk Laboratorium III i 1964 under professor Niels I. Meyers ledelse var der etableret et internationalt forskningsmiljø i halvlederfysik ved DTH, der tiltrak talenter fra ind- og udland, og hvorfra Peter Lawætz blev licentiat (lic. tech.) i 1967 med en afhandling om fysiske modeller for germaniums elektriske ledningsevne. Hans fortsatte arbejder med halvledere førte til afhandlingen ”The Influence of Holes in the Phonon Spectrum of Semiconductors” (dr. scient. disputats, Odense Universitet 1978).
Peter Lawætz blev amanuensis, lektor og docent ved Fysisk Laboratorium III fra 1968. Ud over at være særdeles forskningsaktiv, engagerede han sig også i studieadministrativt arbejde og valgtes som formand for det centrale studienævn 1974-76.
Disse første år efter styrelseslovens vedtagelse 1973 var en brydningstid for de danske universiteter. Magtforholdene på universiteterne var ændret. Den stigende indflydelse for yngre lærere, studerende og det teknisk administrative personale (TAP) var sket på bekostning af professorernes (formelle) muligheder for at tegne udviklingen.
Undervisningsminister Ritt Bjerregaard nedsatte i 1976 et udvalg, der skulle se på problemer skabt af den tostrengede kompetencefordeling mellem fakultets- eller fagråd på den ene side og studienævn på den anden side. DTH’s daværende rektor, Flemming Woldbye, var medlem af udvalget, og hans stærkt kritiske holdning til styrelsesloven kom til udtryk i udvalgets betænkning og udgjorde baggrunden for et lovforslag om ændring af styrelsesloven fremsat af en række borgerlige partier i foråret 1977. Universiteterne (dvs. deres konsistorier) havde afvist udvalgets forslag, og Ritt Bjerregaard undlod at foreslå ændringer af styrelsesloven på daværende tidspunkt.
På DTH havde dette forløb skabt en opposition mod rektor Woldbye bestående af yngre lærere, studerende og TAP’er. Med styrelsesloven var det nu muligt at vælge en lektor som rektor, så man samlede sig omkring Peter Lawætz som kandidat ved det tilstundende rektorvalg samme år. Udfaldet blev, at Peter Lawætz blev valgt. Men det forhold, at man havde vraget en professor til fordel for en lektor, blev ikke modtaget med den fornødne ynde overalt i professorkredse.
Peter Lawætz viste sig som en effektiv leder med en betydelig integritet. De økonomiske forhold for universiteterne var ikke nemme. Årsbesparelsen på de offentlige budgetter fortsatte, og hvis enderne skulle mødes, var der fortsat behov for en – med en af periodens universitetspolitiske eufemismer –’accelereret frigørelse af lønmidler’, selv om nogle af disse tiltag var stærkt upopulære blandt hans oprindelige støtter. Men på trods af tidernes ugunst lykkedes det at fortsætte udviklingen af DTH som en institution, der kunne imødekomme samfundets behov for teknisk forskning og uddannelse på højeste niveau.
I 1986 afløstes Peter Lawætz som rektor af kemikeren, fil. dr. Hans Peter Jensen. Lawætz vendte tilbage til Fysisk Laboratorium III, der i 1993 indgik i et samlet fysikinstitut med ham som leder.
I 1996 forlod Peter Lawætz DTU for at blive direktør for Forsvarets Forskningstjeneste.