Status på kernekraft 2010

Risø DTU har lavet sin ottende rapport i serien 'Kernekraft og Nuklear Sikkerhed', som giver et globalt overblik over kernekraft med fokus på sikkerhed og beredskab. Dette års rapport er en smule forsinket på grund af ulykken i Fukushima, der også har fået omtale i rapporten, som ellers kun dækker året 2010.

Afdelingen for stråleforskning på Risø DTU fik pludselig travlt i marts 2011, da ulykken i Fukushima begyndte at udrulle sig.
 
”I 14 dage kunne vi ikke foretage os andet end at svare på spørgsmål fra medierne og følge udviklingen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen,” forklarer programleder Bent Lauritzen i Afdelingen for Strålingsforskning på Risø DTU og fortsætter: 

”Rapporten var næsten klar til udsendelse, men bagefter syntes vi ikke, at det gav mening at sende den ud uden at nævne ulykken i Japan. Derfor har vi efterfølgende i rapporten lavet et afsnit, der beskriver ulykkens forløb i detaljer, og i indledningen har vi berørt de konsekvenser, som ulykken har fået.”

 

Læs hele historien og find rapporten på Risø DTU's hjemmeside