DTU har over 1300 ph.d.-studerende, og der er mere end 80 nationaliteter repræsenteret på universitetet. To gange om året byder DTU velkommen til de mange nye ph.d.-studerende på universitetet ved en reception.
De tre år en ph.d. typisk tager, går hurtigt, og presset kan være stort undervejs. I sin tale til de nye ph.d.-studerende opfordrede dekan Martin P. Bendsøe derfor også til, at man afsætter tid til at styrke sit netværk, og aktivt og flittigt gør brug af både netværk og den administrative hjælp universitetet tilbyder.
Formålet med at samle de nye ph.d.-studerende, er først og fremmest at byde dem velkommen, men også at give dem en chance for at møde både hinanden og ph.d.-administrationen. Arrangementet afholdes to gange årligt, og denne gang var det for ph.d.-studerende, der er startet i perioden 1. april 2013 – 30. september 2013. I alt ca. 150 ph.d.-studerende var inviteret.
”På DTU optager vi lidt mere end 400 ph.d.-studerende hvert år, hvilket er en fordobling i forhold til vores optagelsestal for bare nogle år tilbage,” forklarer Aase Grundtvig, kontorchef i Afdelingen for Uddannelse og Studerende, og fortsætter: ”Stigningen er en direkte følge af regeringens ønske om at DTU fordoblede optaget af ph.d.-studerende. Knap halvdelen af ph.d.-stillingerne besættes af udlændinge, og DTU gør derfor meget for, at de alle skal føle sig velkomne og blive godt integreret på institutterne.”
For at løsne op for snakken, og får at få folk til at netværke på tværs, blev der serveret snacks og øl fra DTU’s eget Bryghus. Der var desuden indslag fra kontorchef Aase Grundtvig og ph.d.-studerende Anne-Mette Meisner Hviid, der livligt fortalte, ph.d. til ph.d., hvad det rent faktisk vil sige at tage en ph.d.-grad på DTU.
Dekan Martin P. Bendsøe sluttede arrangementet med at holde en tale, og budskabet var klart: Det her bliver hårdt! Men det at man presser sig selv til kanten, er en del af det at være forsker, og den erfaring man får med sig - både med hensyn til egne grænser, men også evnen til at planlægge - er noget der kommer til én til gavn senere i livet, lige meget hvor man ender.