Twitter bugner af argumenter, holdninger, information - og misinformation. Her ses det ikoniske Twitter-logo, nu med mundbind. (Grafik fra Videnskab.dk og Shutterstock)
Figur 1: Oversigt over de 10 domæner, som pro- og antivaxx-profiler oftest deler. Søjlernes længder angiver, hvilken andel af links fra den givne type profil, som peger til domænet. Eksempelvis går hele 22,5 procent af antivaxx-profilernes vaccine-tweets til YouTube-videoer. (Figur: Bjarke Mønsted et al.)
Figur 2: Populære kategorier af online-ressourcer for pro- og antivaxx profiler. Udover YouTube er pseudovidenskabelige sider, konspirations-sider og 'kommercielle' sider, som sælger alternative helseprodukter, populære blandt antivaccine-profiler. (Figur: Bjarke Mønsted et al.)

60 mia. tweets fortælling om misinformation og anti-vaxxere

Matematik Informationsteknologi Sundhed og sygdomme
Provaxx-profiler henviser ofte til nyhedsmedier og videnskabssider, mens antivaxx-profiler langt oftere henviser til YouTube.

Bjarke Mønsted, Data scientist, Ph.d. fra Institut for Matematik og Computer Science - DTU Compute. Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. 

Én af grundene til, at Danmark har ophævet alle corona-restriktioner, er vores høje vaccinationstilslutningCirka 81 procent af befolkningen er vaccineret, og 61 procent har modtaget et tredje stik. Vaccinerne, særligt det tredje stik, ser ud til at give moderat beskyttelse imod smitte, og høj beskyttelse imod alvorlig sygdom og død.

Men hvorfor er der nogle, der ikke vil have de vacciner, som stort set hele lægevidenskaben er enige om er sikre?

WHO har udråbt vaccineskepsis som en af de største trusler imod den globale sundhed. En medvirkende årsag til, at nogen tøver med at lade sig vaccinere, er manglende tillid til vacciner

Der er mange forskellige faktorer, som påvirker tilliden til vacciner. Blandt andet kan misinformation på sociale medier bidrage til mistillid til sundhedsmyndigheder og skabe et falsk billede af forholdet imellem fordele og ulemper ved vacciner.

vores seneste forskning har vi – Sune Lehmann, professor ved DTU og jeg – ved hjælp af en kraftig computer gennemtrawlet 60 milliarder tweets for at forbedre vores forståelse af nutidens vaccineskepsis på sociale medier.

"Desuden linker antivaxx-profiler meget ofte til kommercielle sider, som tilbyder alternative helseprodukter til salg. Dette er mere overraskende, da vaccineskepsis ofte skyldes frygt for økonomiske interessekonflikter. "
Bjarke Mønsted, Data scientist, Ph.d. fra DTU Compute

Anti- og pro-vaxxere trækker på meget forskellige kilder
Ved hjælp af nyudviklede metoder indenfor ’deep learning’ og ’natural language processing’ lærte vi en computer at identificere, hvilken holdning til vacciner der kom til udtryk i et givent tweet. Derfra kunne vi identificere de brugere, som konsistent udtrykker stærke holdninger for og imod vacciner. 

Vi bruger betegnelserne ’provaxx’ og ’antivaxx’ til at beskrive disse profiler, som udgør henholdsvis 45 procent og 3 procent af profilerne i vores data.

For at forstå vaccinedebatten undersøgte vi derefter, hvilke kilder disse profiler delte informationer fra, når snakken faldt på vacciner. Det gjorde vi ved at lave et computerprogram, som fulgte links i tweets skrevet af pro- og anti-vaxxers, og registrere, hvilket domæne linket pegede til.

Det viste sig, at de to ’sider’ i debatten trækker på meget forskellige ressourcerProvaxx-profiler henviser ofte til nyhedsmedier og videnskabssider, mens antivaxx-profiler langt oftere anvender links til YouTube-videoer og til sider, som er kendte for at sprede falske nyheder og konspirationsteorier.

12 mennesker står bag størstedelen af misinformationen
Vi grupperede derefter kilderne i et par kategorier. Ved hjælp af online-tjenesten Media bias/fact check identificerede vi sider, som er kendte for at dele pseudovidenskab og konspirationsteorier. 

Derudover grupperede vi nyhedssider (CNN, Fox, The Guardian og så videre), og Facebook og Instagram som sociale medier. YouTube fik sin egen kategori, da den udgør et stort antal links. 

Sider, som solgte produkter relateret til medicin eller sundhed, kategoriserede vi som kommercielle.

Vi kunne se, at anti-vaccine-profiler langt oftere deler links til sider, der omhandler pseudovidenskab og konspirationsteorier, hvilket ikke er så overraskende, da forskning viser, at tweets med anti-vaccine-budskaber ofte indeholder konspirationsteorier

Desuden linker antivaxx-profiler meget ofte til kommercielle sider, som tilbyder alternative helseprodukter til salg. Dette er mere overraskende, da vaccineskepsis ofte skyldes frygt for økonomiske interessekonflikter

Faktisk viser undersøgelser, at størstedelen af vaccinerelateret misinformation kommer fra en lille gruppe af blot 12 mennesker, hvoraf flere tjener styrtende på deres foretagende. For eksempel har Joseph Mercola tjent hundredevis af millioner på at sælge vitaminsupplementer og andre helseprodukter, imens han har spredt misinformation om vacciner og konventionel medicin.

Ekkokamre bekræfter vores verdensbillede
Det er et velkendt fænomen, at folk interagerer mest med mennesker, hvis meninger ligner deres egne. Denne ’ekkokammer-effekt’ er også veldokumenteret på Twitter

Vi kunne bekræfte, at vaccine-diskussionen på Twitter ligeledes i høj grad udspiller sig i ekkokamre, hvor folk primært interagerer med brugere, som deler deres holdning. 

Vi opdagede ligeledes, at de kilder til information, som folk udsættes for i deres sociale netværk, afhænger stærkt af deres holdning til vacciner.  

Jo mere modstand imod vacciner, en bruger udtrykte, des længere fra normalen var det mediebillede, de kunne se delt fra deres omgangskreds. Vi kalder dette fænomen ’epistemiske ekkokamre’ – det vil sige et ekkokammer, hvor (næsten) al den ’viden’, man bliver præsenteret for, bekræfter den opfattelse, man allerede har.

Fælles ansvar at bekæmpe misinformation
I takt med at vaccine-misinformation vinder frem på sociale medier, falder en stor del af ansvaret på tech-giganterne. Men medierne har også et ansvar for ikke at rapportere, eller give unødig taletid til, medicinsk misinformation. 

Herhjemme kommer medierne ofte til at fremstille en falsk balance imellem synspunkter ved at give lige, eller ligefrem mere, taletid til synspunkter, som ligger meget langt fra den videnskabelige konsensus på området, og som til tider har været direkte misvisende

Et lidt ældre eksempel herhjemmefra er TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, som førte til en drastisk reduktion i antallet af HPV-vaccinationer. Forskere har estimeret, at den misvisende TV 2-dokumentar vil være skyld i omkring 100 tilfælde af cancer, samt 25 dødsfald.

Et eksempel på en bedre håndtering af tvivlsom information er en ny analyse, hvor blandt andet Jonas Herby fra CEPOS hævder at vise, at restriktioner stort set ikke reducerer smitte – en påstand som går imod al eksisterende viden om epidemier. 

Analysen er ikke bedømt af fagfæller, men har efterfølgende fået hård kritik af forskere med forstand på emnetMens enkelte medier – såsom Fox News, der ofte har bragt misinformation om pandemien – ukritisk har viderebragt resultaterne, har de fleste medier valgt at forhøre sig hos forskere, som har ekspertise indenfor epidemiologi og smittemodeller, og som typisk har kritiseret det ikke-fagfællebedømte arbejdspapir i stærke vendinger, både i Danmark, og internationalt.

Hvis vi vender tilbage til vaccinerne, er de oftest forekommende argumenter imod vacciner ikke underbygget i den videnskabelige litteraturDe, der dækker emnet, bør derfor ikke holde medicinsk information og misinformation op som ligeværdige synspunkter. 

Kilder