Populationsgenetik

Hovedtemaer i forskningen i populationsgenetik

Forskningen i populationsgenetik har fem hovedtemaer:

• Bestandsidentifikation
  Vi ser på fordelingen af fiskebestande. Er der fx en eller flere adskilte bestande af torsk i Østersøen eller af ål i Sargassohavet, og sker der en udveksling af gener mellem bestandene? Vi bestemmer udbredelsen og størrelsen af de enkelte bestande nu og i historisk tid.
  
  
• Genetisk sporbarhed og monitering
  Vi udvikler metoder til at spore art og oprindelse for enkelte fisk i blandede fangster og fiskeprodukter. Vi anvender også genetiske analyser af vandprøver (e-DNA) til sporing af arternes forekomst i ferskvand og i havet. Genetiske oplysninger bruger vi desuden til at vurdere effekter af udsætninger, finde ud af, hvordan fiskene vandrer, hvilke fisk der får afkom, og hvordan vi kan genoprette truede bestande.
  
  
• Lokale tilpasninger
  Vi undersøger, om lokale bestande er genetisk tilpasset deres lokale miljø. Det bruges til at forstå evolutionære processer og er samtidigt et redskab i fiskeriforvaltningen, fx for at vurdere om udsætninger kan hjælpe en truet bestand.
  
  
• Genetiske effekter af klimaændringer
  Vi undersøger, om klimaændringer påvirker udbredelsen og den genetiske sammensætning af fiskebestandene. Vi analyserer gener, der har med temperaturtilpasning at gøre, for på den måde at undersøge, om nogle bestande tilpasser sig genetisk, ændrer udbredelse eller helt forsvinder under global opvarmning.
  
  
• Genetiske effekter af fiskeri
  Gennem analyser af DNA fra historiske prøver undersøger vi, om fiskeri har påvirket fordelingen og sammensætningen af fiskebestandene. Det bruges også til at belyse effekten af forskellige typer af fiskeri, så det kan indrettes mere optimalt i forhold til den genetiske variation.

Hvorfor forsker vi i populationsgenetik?

Populationsgenetikken arbejder med at beskrive de genetiske forskelle mellem populationer af fisk, mellem individerne i samme population og mellem fisk i akvakultur. En ørred fra Gudenåen har fx ikke den samme DNA-profil som en ørred fra Skjern Å, ligesom Nordsøtorsk ikke har den samme DNA-profil som Østersøtorsk.  

Den genetiske variation vi ser hos vore fiskebestande i dag er et resultat af evolutionen. Variationen afspejler bestandenes geografiske adskillelse over tusindvis af år og deres genetiske tilpasninger til lokale livsbetingelser. 

De genetiske forskelle kan analyseres og beskrives ved hjælp af moderne DNA-teknikker, og de giver vigtig information om, hvad der påvirker de enkelte bestandes udbredelse og dynamik. De giver os samtidig et teknisk redskab til at spore enkelte fisk og fiskeprodukter tilbage til det område eller fiskeopdræt, de stammer fra.   

Hvad bliver forskningen brugt til?

Populationsgenetiske analyser bruges til at bestemme, hvilke fiskearter der bliver fanget, og fra hvilke bestande de stammer, så man kan undgå at overudnytte små og sårbare bestande. 

Analyserne kan også bruges til kontrol af fiskeri. Her tester man, om landede fisk og fiskeprodukter stammer fra arter og bestande, som kan fanges lovligt, og om indholdet svarer til deklarationen.  

Genetisk monitering spiller desuden en vigtig rolle for at kunne planlægge den langsigtede forvaltning af vores fiskeressourcer. Arbejdet foregår ved at sammenligne DNA fra nyindsamlede fisk med DNA-analyser af prøver fra historiske tidsserier.  

Vi sammenligner DNA fra fiskeskæl og otolitter (øresten) indsamlet mere end 100 år tilbage. På den måde kan vi se, hvordan bestandene har reageret på udsætninger, miljøændringer og fiskeri.

Genetikken kan dermed bruges til at målrette forvaltningen, så man bevarer de genetiske ressourcer og den genetiske variation. Det medfører sunde og produktive fiskebestande, som er tilpasset deres lokale miljø, og som kan udnyttes bæredygtigt.