Foto: Colourbox

Mange skolebørn spiser usund frokost

Ernæring og kostvaner Fødevarekvalitet

Danske skolebørns frokost indeholder for lidt fisk, grønt og kostfibre, og de dropper rugbrødsmadderne og spiser hvedebrød og fastfood i stedet. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges kostvaner, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Rapporten om undersøgelsen kan bruges som opslagsværk for fagfolk og som oplæg til, hvordan børn og unges kostvaner generelt kommer nærmere anbefalingerne for en sund kost.

Den gammelkendte madpakke er stadigvæk den mest almindelige frokost for de danske skolebørn. I gennemsnit spiser 75% af de 7-10 årige rugbrødsmadder, mens 50% af de 11-14 årige spiser rugbrød til frokost til hverdag. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges kostvaner i perioden 2005-2008 fra DTU Fødevareinstituttet.

Læs hele nyheden fra DTU Fødevareinstituttet