De seneste 30 år har flere kommercielle fiskebestande ændret udbredelse, viser ny forskning. Dette betyder udfordringer og nye muligheder.
En stor del af de vigtigste kommercielle fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav har ændret udbredelse de seneste tre årtier. Bestandene flytter sig nordpå langsomt, men sikkert. Arter, som engang stort set kun var tilstede i de mere sydlige farvande ved Biscayabugten og Irland, så som kulmule, har fået et udvidet udbredelsesområde ind i Nordsøen, mens nogle af Nordsøens mere karakteristiske arter, så som torsk, findes i et mindre område i den nordlige del.
Det viser en videnskabelig analyse af fordelingen af 19 arter, omfattende 73 bestande. Analysen er baseret på op til 30 års overvågningsdata fra det internationale havundersøgelsesråd ICES, og den er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Ecography.
Ændring i udbredelse for alle 19 undersøgte arter
Undersøgelsen giver for første gang et overblik over ændringer i udbredelsen på europæisk plan, og det viser sig, at alle 19 undersøgte arter har ændret relativ udbredelse.
Ændringerne i udbredelse skyldes dels varmere havvand og dels genopretning af flere bestande, bl.a. på grund af mindre fiskeri. Især sydlige fiskearter som ansjoser, hestemakrel og tunge har bevæget sig ind i Nordsøen, Østersøen og farvande vest for Skotland, sandsynligvis fordi disse farvande er blevet varmere.
Nogle arter er vokset i antal, bl.a. på grund af forbedret fiskeriforvaltning under den fælleseuropæiske fiskeripolitik. Eksempelvis er makrel fordoblet i løbet af de seneste 15 år, mens mængden af kulmule er femdoblet i samme periode. 
Ændringer i bestande der er relevante for dansk fiskeri
Undersøgelsen er lavet af et internationalt hold af forskere under ledelse af det internationale havundersøgelsesråd, ICES og Aberdeen Universitet. Den er en del af DTU Aquas forskning i, hvordan klimaforandring påvirker havene, inklusive fiskebestande. En af forskerne bag den nye artikel er professor Brian MacKenzie, DTU Aqua:
”Når fiskebestande flytter sig, ændrer det selvfølgelig betingelserne for fiskeriet. Nogle bestande vil bevæge sig tættere på de traditionelle fiskerihavne – andre vil flytte længere væk. De fleste af de største ændringer, vi har set indtil videre, omhandler nordeuropæiske farvande som Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. I særdeleshed fiskebestande, som er direkte relevante for dansk fiskeri. F. eks. er torsk blevet mindre forekommende i den central del af Nordsøen, mens den er steget i den nordlige del,” siger han.
For enkelte bestande er ændringerne så store, at de har flyttet sig på tværs af forvaltningsområder.
”Ændringer i fordelingen af fiskebestande har betydning for fiskeriforvaltningen med både økonomiske og politiske konsekvenser. Et velkendt eksempel er den såkaldte makrelkrig, som førte til politiske spændinger mellem EU, Norge, Island og Færøerne, fordi makrelbestanden voksede og bevægede sig ind i islandsk og færøsk farvand. Et andet nyere eksempel er stigningen i kulmulebestanden i Nordsøen,”, siger en af de andre forskere bag undersøgelsen, professor Paul Fernandes, Aberdeen University.
Tidligere blev der fanget forsvindende få kulmuler i Nordsøen, og derfor er det kun 3 procent af den samlede kvote for den nordlige kulmulebestand, der må fanges i Nordsøen. Men nu findes hele 34 procent af den nordlige kulmulebestand der.
”Klimaforandringen forventes at fortsætte de næste mange år, og disse resultater kan ses som en forsmag på ændringer i fremtiden. Ligesom tidligere forskningsresultater bakker vores undersøgelse op om, at både fiskere og myndighederne, som forvalter fiskerier, bliver nødt til at forholde sig de nye udfordringer,” siger Brian MacKenzie.
Undersøgelsen blev lavet i forbindelse med en workshop arrangeret af ICES som svar på et ønske fra EU om at skaffe mere viden om ændringer i udbredelsesområder af kommercielt vigtige fiskearter.
Læs den videnskabelige artikel i ECOGRAPHY:
Changing fish distributions challenge the effective management of European fisheries, ECOGRAPHY