DTU Veterinærinstituttet er EU-referencelaboratorium for fiskesygdomme og har således en forpligtelse til at være på forkant med nye sygdomskomplekser i Europa. Foto: Jacob Günther-Schmidt

Syge ørreder under lup i DTU’s fiskestald

Fødevarer, fisk og landbrug Fiskeri og fiskebestande Hav- og dambrug Husdyrsygdomme
500 regnbueørreder i DTU Veterinærinstituttets fiskestald skal de næste år gøre forskerne klogere på rødpletsygen, som koster dambrugerne dyrt.

Op imod en tredjedel af alle danske dambrug rammes af rødpletsyge, som medfører, at fiskene ikke kan sælges levende eller hele. Fiskene får røde plamager på siderne, men bliver ikke syge. Hvad pletterne skyldes, ved man ikke, men det agter Niels Jørgen Olesen, der er professor i fiskesygdomme, og hans hold på DTU Veterinærinstituttet at finde ud af.

Når fisk går tæt i dambrug, spreder sygdomme sig let imellem dem, og de kan endda spredes over større afstande til andre fiskeopdræt via vandet. Så sygdomsudbrud kan både føre til forringet velfærd for fiskene, tabt fortjeneste hos flere dambrugere og i sidste ende mistede indtægter for det danske samfund. Men i kælderen under DTU Veterinærinstituttets gamle bygninger på Frederiksberg kæmper dyrlæger, biologer, laboranter og teknikere en daglig kamp mod fiskesygdommene.

Årsagen skal findes

I en unik fiskestald med op til 7.000 ørreder og laks, som DTU selv opdrætter, udsættes fisk for de parasitter, bakterier og vira, som man ønsker at blive klogere på. I øjeblikket er fire tanke fyldt med regnbueørred, der undersøges for hudsygdommen rødpletsyge. Forskere fra University of Stirling har allerede forsøgt at klarlægge årsagen til hudlidelserne, men deres bestræbelser har hidtil ikke ført til nogen endelig konklusion.

Så nu skal et flerårigt projekt på DTU Veterinærinstituttet gøre forskerne klogere på fænomenet, så man kan rådgive fiskeopdrættere om, hvordan man forebygger de kedelige pletter. Projektet støttes over godt to år med 1,1 mio. kr. af Henriksens Fond og 1,2 mio. kr. af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

"En af styrkerne ved forsøg på fisk er, at der kan indgå mange individer i et enkelt forsøg, hvilket giver meget robuste resultater i forhold til forsøg med pattedyr. I dette forsøg indgår i alt ca. 500 fisk, hvoraf de 200 er chipmærkede, så man kan følge det enkelte individ,“ fortæller Niels Jørgen Olesen.

Pasteuriseret spildevand

Det kræver helt særlige forhold at arbejde med smitsomme fiskesygdomme. De mere end 100 akvarier i kælderen på Frederiksberg er specielt indrettet til netop denne type af undersøgelser. Og da man ikke kan købe forsøgsfisk, som med sikkerhed er fri for alle tænkelige sygdomme, er fiskeforskerne nødt til at opdrætte dem selv fra ægstadiet.

Et særligt vandbehandlingsanlæg, som ikke findes magen til i Danmark, sikrer, at hverken bakterier, vira eller andet sygdomsfremkaldende ledes ud med spildevandet. Alt det vand, som bruges i smitteanlæggene, bliver opvarmet til 128 grader under tryk i 1-2 minutter for at hindre udslip af levende smittekilder.

Fiskestalden flytter med DTU Veterinærinstituttet til Life Science & Bioengineering- komplekset på Lyngby Campus i efteråret.