Andreas Mogsensen diskuterer kæmpelyn med forskere fra DTU og DMI. Til venstre ses moderator Nikolaj Sonne. Foto: Ulrik Jantzen
De studerende stiller spørgsmål til Andreas Mogensen. Foto: Ulrik Jantzen
Andreas Mogensen i dialog med Naja Nielsen, studerende fra DTU. Til venstre ses moderator Nikolaj Sonne. Foto: Ulrik Jantzen
Andreas Mogensen diskuterer kæmpelyn med Torsten Neubert (th) fra DTU Space. Til venstre ses moderator Nikolaj Sonne. Foto: Ulrik Jantzen
Dekan Martin Vigild byder velkommen til Andreas Mogensen på scenen. Foto: Ulrik Jantzen
Andreas Mogensen taler med studerende. Foto: Ulrik Jantzen
Andreas Mogensen og Nikolaj Sonne modtager stående klapsalver efter arrangementet. Foto: Ulrik Jantzen
Rektor Anders Bjarklev (tv) byder velkommen til Andreas Mogensen ved en VIP-reception. Foto: Ulrik Jantzen
Rektor Anders Bjaklev overrækker Andreas Mogensen det nyeste nummer af Technologist, hvor han er på forsiden. Foto: Ulrik Jantzen
De studerende står i kø for at komme ind til arrangement med Andreas Mogensen. Foto: Ulrik Jantzen

Andreas Mogensen diskuterer spektakulære lyn på DTU

Rumforskning Jordobservation Rumteknologi og instrumenter

Ved et stort arrangement på DTU mødte ESA-astronaut Andreas Mogensen forskere fra DTU og DMI for første gang efter han kom tilbage fra rummet. Det skete foran 1.400 publikummer.

Han har rejst 400 km ud i rummet og tilbage igen. Fredag den 27. november 2015 stod Andreas Mogensen på scenen foran 1.400 studerende, gymnasieelever og forskere på DTU og diskuterede kæmpelyn og tordenskyer.

Blandt de mange forsøg, som Andreas Mogensen udførte på Den Internationale Rumstation, ISS, var projektet THOR. Her lykkedes det ham at filme et spektakulært tordenvejr over Det Indiske Ocean, hvor han fangede et såkaldt blåt lyn (Blue Jet), som er lyn der kan skyde op til 50 kilometers højde. Men ikke nok med det. For første gang ser man at det pulserer, det vil sige, at det slår opad flere gange i hurtig rækkefølge. Noget lignende ser man i normale lyn, der slår ned.

Umuligt ikke at opdage
”Det var umuligt ikke at opdage det her uvejr, for det var så stort, at jeg ikke anede, hvor jeg skulle pege kameraet hen. Der var lyn og lysglimt over det hele, og jeg prøvede bare at filme og fotografere så meget af det, som jeg kunne,” siger Andreas Mogensen.

”Selvom jeg ikke var helt klar over, hvad det var jeg havde set, så havde jeg en god fornemmelse af, at jeg havde fanget noget spændende. Jeg spurgte også de andre astronauter, om de havde set noget lignende, og det havde de ikke. Så jeg skyndte mig at sende filmen hjem til jorden.”

Nede på jorden blev filmen modtaget af chefkonsulent på DTU Space Torsten Neubert. Han havde heller aldrig set noget lignende. Så i øjeblikket er han sammen med sine kolleger ved at analysere billederne, der skal gøre dem klogere på, hvilken effekt tordenvejr har på klimaet.

Lige præcis hvad vi håbede på
”Videoen og billederne fra Andreas er lige præcis, hvad vi håbede på at se. De viser at lyn fra tordenskyerne, som ligger lige under kanten af stratosfæren og kan bringe vanddamp mange kilometer op  – og altså ind i stratosfæren. Når det først kommer derop, så bliver det der i lang tid. Og fordi vanddamp er en drivhusgas, så har det indflydelse på klimaet,” siger Torsten Neubert og fortsætter:

”Hovedformålet med Andreas Mogensens THOR-mission var at teste arbejdsgange og procedurer, og se om konceptet holder, og det er virkelig lykkedes. Men samtidig har vi altså fået videnskabeligt guld ud af billederne, som vil give os en helt ny viden.”

Næste skridt er nu at koble Andreas Mogensens billeder med lyndata og skymålinger fra almindelige vejrsatellitter, så det bliver muligt at vurdere, hvilken højde skyerne har, og dermed hvor tæt på stratosfæren de er. Forskningen bliver understøttet yderligere af projektet ASIM, der er en stor instrumentpakke, som skal op på Rumstationen i foråret 2017 og netop måle på lyn over tordenskyer. 

                           

Interview med Andreas Mogensen: