Nye forskningsresultater fra DTU Compute viser, at man kan forudsige, hvor godt et hold vil klare sig, ud fra hvor stærke forbindelser holdet har. Det har nemlig større indflydelse på holdets performance, end de enkelte medlemmers personlighed og viden, viser undersøgelsen.
”Det kan blandt andet have stor betydning for, hvordan man bedst sammensætter et team af forskere, ingeniører og andre grupper, når man ønsker at takle komplekse problemer.” fortæller lektor Sune Lehmann fra DTU Compute, der har udarbejdet undersøgelsen sammen med forskere fra MIT Media Lab.
De ny forskningsresultater, der netop er offentliggjort i Nature Scientific Reports, viser, at når man løser problemer inden for et konkurrencepræget miljø, er det underordnet hvor mange mennesker, man kender eller netværker med - det der virkelig betyder noget, er hvor stærke de forbindelser, man har, er. Altså: jo stærkere forbindelser et hold har, jo bedre er holdet.
”Til vores store overraskelse er den vigtigste faktor for en gruppes præstation medlemmernes interne og eksterne forbindelser. Det er både vigtigere end medlemmernes tekniske evner og deres viden om opgaveemnet. Grupper med mange stærke links er altså bedre til at løse deres opgaver.” forklarer Sune Lehmann.
Det er viden, der eksempelvis kan få betydning for, hvordan virksomheder bedst sammensætter effektive teams - især set i lyset af at arbejdet med at løse videnskabelige problemer eller problemer i erhvervslivet er blevet en kollaborativ proces, hvor teams samarbejder om projekter og bruger deres sociale netværk til at samle nye idéer og få feedback.
 |
Illustrationen viser, at vores egne stærkeste ekspressive og instrumentale bånd - de mennesker, der er tættest på os, og dem, vi tilbringer mest tid sammen med - har størst betydning for vores præstation i konkurrenceprægede miljøer.
De ekspressive bånd er markeret med blå, og de instrumentelle bånd med grøn. Jo mørkere felterne er, jo bedre er holdets præstation. |
Undersøgelsen blev foretaget på et stort vestligt universitet, og strakte sig over et semester på et kursus, der indebar bl.a. avanceret programmering og matematisk modellering. 80 ud af 95 studerende deltog I undersøgelsen.
Forskerne bag undersøgelsen har analyseret holdets evne til at løse problemer i en konkurrencepræget situation ud fra både deres selvrapporterede og det målte netværk indenfor og udenfor gruppen.
”Da vi startede på projektet, ønskede vi at forstå hvilke typer af gruppesammensætninger, der var mest effektive. Så vi undersøgte først hvem i det netværk, vi havde udvalgt, der var venner med hinanden. Vi sammensatte dernæst grupper med forskellige interne netværk. F.eks. lavede vi grupper, hvor alle var gode venner, hvor ingen kendte hinanden, hvor tre ud af fire var gode venner, osv. Derudover undersøgte vi deltagernes faglige niveau, inden de begyndte deres samarbejde, og der var derefter flere runder af problemløsning.” fortæller Sune Lehmann.
"The Strength of the Strongest Ties in Collaborative Problem Solving" blev offentliggjort i Nature Scientific Reports, som udkom den 20. juni 2014 og er en sampublikation af:
- Yves-Alexandre de Montjoye
- Erez Shmueli
- Professor Alex Pentland
Fra Media Lab, Massachusetts Institute of Technology
- Postdoc Arkadiusz Stopczynski
Fra Media Lab, Massachusetts Institute of Technology og DTU Compute, Technical University of Denmark
- Lektor Sune Lehmann
Fra DTU Compute, Technical University of Denmark